Annonce
Sport

Manchester United-legende fra flystyrt er død

Action Images/Ritzau Scanpix
Den tidligere målmand Harry Gregg, der var en del af Manchester Uniteds flystyrt i München i 1958, blev 87 år.

Manchester United-legenden Harry Gregg er død i en alder af 87 år.

Annonce

Det skriver Manchester United på Twitter.

- Det er med den største sorg, at vi har erfaret dødsfaldet af vores tidligere spiller Harry Gregg. Alle tanker og ønsker fra klubben går til Harrys familie og venner, lyder det fra Manchester United.

Gregg stod på mål for United fra 1957 til 1966 og nåede 247 kampe for klubben. Han blev ikke mindst kendt for at være med på ulykkesflyet, der styrtede ned med Manchester United-truppen i München 6. februar 1958.

23 personer blev dræbt, men dødstallet kunne have været højere, hvis det ikke havde været for blandt andre Gregg, der hjalp medpassagerer ud af det brændende fly.

Otte af Greggs holdkammerater døde i ulykken.

Med Greggs død er Sir Bobby Charlton ifølge Daily Mail den eneste overlevende fra styrtet, der stadig er i live.

Harry Gregg kom til Manchester United fra Doncaster Rovers, hvor han havde spillet fra 1952 til 1957. Han sluttede siden sin karriere med en sæson i Stoke.

Han nåede 25 landskampe for Nordirland fra 1954 til 1963 og var med til VM i 1958.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce