Annonce
Assens

- Man får mulighed for at udtrykke sig på en måde, man ikke kan til hverdag

Haarby Amatør Teater. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I Haarby Amatør Teater dyrkes forskelligheden. De bruger hinandens følelser og erfaringer til at udtrykke sig på nye måder. Det kan både børn og voksne lære noget af, siger Julia Søllested, der er teatrets formand.

Haarby: - Jeg råbte og skreg i hovedet på en medspiller, men bagefter sad vi og snakkede sammen i baren.

Sådan husker Julia Søllested en episode fra Haarby Amatør Teater (HAT). I dag er hun formand for teatret og har selv 11 års erfaring som skuespiller på teatrets forskellige hold.

- Der er et helt unikt fællesskab på teatret. Her er det okay at vise følelser og at være et menneske. Hvis man ikke er i kontakt med sine følelser, kan man ikke spille på scenen med de andre, og det er vigtigt, at vi ikke er nervøse for at spille sammen med hinanden, siger hun.

Og HAT har plads til alle. På holdet for de yngste er der børn fra 4. klasse, mens de ældste på voksenholdet er over 60 år. Derudover kommer folk fra hele kommunen. Blandt medlemmerne er alt fra arbejdsløse over ingeniører til studerende, og deres forskellighed betyder meget for HAT.

- Man lærer at acceptere hinanden og hinandens forskelligheder. Man bliver mere tolerante og åbne mennesker, siger Julia Søllested og fortsætter:

- Vi bruger også vores følelser og erfaringer, når vi spiller. Hvis der for eksempel er en, der spiller en lederrolle, som ikke har erfaring med at være leder i den virkelige verden, kan vedkommende trække på medspillernes erfaring. Så det er i høj grad en holdsport.

Det betyder ifølge Julia Søllested, at deltagerne danner tætte venskaber, og at de lærer rigtig meget på både det personlige og det sociale plan.

- De lærer hele tiden noget nyt om sig selv, fordi de overskrider nogle grænser. Man får mulighed for at udtrykke sig på en måde, man ikke kan til hverdag, siger hun.

Annonce

De vokser af det

Især børnene får rigtig meget ud af at gå til teater. De lærer at snakke med hinanden på kryds og tværs, fordi de bliver tvunget til at samarbejde, men de lærer også at kommunikere med kropsbevægelser eller mimik i stedet for ord, fortæller Julia Søllested.

- De lærer deres følelsesregister at kende, fordi de kommer ud i nogle skrøbelige situationer. Nogle skal for eksempel græde på scenen. Men de kommer også ud og er to meter høje og pavestolte bagefter, når de har klaret det, siger hun og fortsætter:

- Hvis "den lille mus" fra 3. klasse får at vide i skolen, at han taler højt, kommer han tilbage og er pavestolt. Det giver dem selvtillid, så de tør noget mere.

Tillid

På holdet for 4.- til 6. klasser er det i høj grad tillidsøvelser og lege, der indgår i undervisningen. Her handler det om at lære hinanden at kende og ikke mindst om at opbygge tillid til hinanden og at skabe et trygt rum.

En af øvelserne er den såkaldte "blindeboble", hvor en deltager skal bevæge sig rundt i salen med lukkede øjne, mens en gruppe af de andre deltagere danner en ring om den blinde for at undgå sammenstød med væggen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce