Annonce
Middelfart

Maja går all in på at redde kloden: Dropper nyt tøj, æg og mælk

18-årige Maja Knudsen går stort set kun i genbrugstøj. Tøjet køber hun i Middelfarts genbrugsbutikker, som her hos Danmission i Jernbanegade. Foto: Peter Leth-Larsen
18-årige Maja Knudsen er et bevidst menneske. Hun har taget en række aktive valg omkring hvilket tøj, hun vil gå i, og hvilken mad hun vil spise. Alt sammen for miljøets skyld.

Middelfart: Det er to år siden, at Maja Knudsen købte et stykke nyproduceret tøj. Det var et par shorts. Hun har taget nogle bevidste valg, som hun holder sig til: Hun går i genbrugstøj, er veganer og er bevidst om, hvorfor hun er det.

Allerede i 9. klasse blev hun inspireret af sin søster, der også var begyndt at gå i genbrugstøj. Under et år på efterskole tog det for alvor fart, og i dag er det en måde at anskue verden på.

- Jeg gør det primært for miljøets skyld og for, at der ikke bliver for meget affald. Jeg blev mere opmærksom på, hvilken indflydelse tøjindustrien har. Jeg begyndte at se nyheder og dokumentarer om emnet, fortæller den nu 18-årige gymnasieelev.

- Jeg vil ikke købe et stykke nyt tøj, der er lavet af en børnearbejder i Bangladesh, understreger hun.

Annonce

Så meget nyt tøj køber vi

Der produceres på verdensplan 150 milliarder stykker tøj om året. Kun overgået af olieindustrien regnes beklædningsindustrien for at være den mest forurenende i verden.

Produktionen af tøj står for mere end 10 procent af verdens samlede udledning af CO2.

Hver dansker køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året, og halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden.

Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 procent siden år 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet.

Der bruges 11.000 liter vand til at fremstille et kilo genbrugstøj: Det vil sige, at det koster omkring 1500 liter vand at producere en t-shirt. Dette skyldes, at bomuld produceres i dele af verden, hvor der ofte er vandmangel.

Mellem 60 og 80 procent af alt tøj kunne bruges til en eller anden form for genbrug, men i stedet havner meget af det i skraldespanden sammen med alt det andet affald. Det tøj, der havner i skraldespanden, udgør 90.000 ton årligt.

Kilder: Dagbladet Information, Røde Kors, Politiken, dr.dk.

Research: Sofie Rosa Andersen, Christine Grønfeldt, Sille Blendstrup Andersen, Stine Lange, Middelfart Gymnasium.

Mad uden dyr

Med en udvidet horisont efter at have undersøgt emnet grundigt tog Maja Knudsen endnu en beslutning: Hun ville også være vegetar.

Og efter lidt tid som vegetar kom hun også til at undersøge både mælkeindustrien og forholdene for høns. Det harmonerede heller ikke med hendes opfattelse af, hvordan hun ville behandle verden og de væsener, der lever i den.

- Jeg vil helst undvære mælk og æg. Hvis jeg er ude at spise, kan jeg godt spise noget med mælk og æg i, men når jeg selv laver mad, så er det vegansk, fortæller gymnasieeleven, der indimellem godt kan møde folk, der synes, at det er lidt vildt, at hun har valgt at blive veganer.

Vintage-bukser

Selv om hun er meget bevidst om klodens fremtid og tager sit slæb med at sikre fremtiden, så er der alligevel ting, man ikke kan opnå ved at gå i en genbrugsbutik: Moderne tøj.

- Jeg handler også på vintage-markeder. Mest bukser. Her kan jeg finde tøj, der stadig er smart. Jeg kan ofte finde gode ting i Storms Pakhus, hvor der er private, der lejer en stand og sælger deres tøj fra, siger hun.

Det kan altså godt være et stort arbejde at være en bevidst forbruger, for når man ikke vil gå ind i en kædebutik og hive et par bukser ned af hylden i sin størrelse, så må man på arbejde. Men Maja Knudsen ser det ikke som et problem. Det er for hende en måde at anskue verden på.

Der er dog én ting, der kan være svært at forene sig med, når man går i genbrugsbutikker: Brugt undertøj og sokker. Og her går Maja Knudsens grænse også, men her leder hun i stedet efter noget, der lever op til nogle af hendes andre principper.

- Jeg finder det på nettet, og det skal være bæredygtigt og produceret under ordentlige forhold, understreger hun.

Der er dog en grænse, og den går ved brugt undertøj. Det køber hun til gengæld på internettet fra steder, som producerer bæredygtigt. Foto: Peter Leth-Larsen

Vil ikke ligne de andre

Men kan man så ikke blive fristet, hvis man går forbi en fin bluse i vinduet hos en almindelig forretning?

- Jeg kan godt synes, at der er noget fint i butikkerne, men så tænker jeg, at jeg ikke gider at ligne alle andre, siger Maja Knudsen.

Så selv om butikkerne er fyldt med nyt, smart tøj, og at mange af klassekammeraterne også går i nyproduceret tøj, så spilder Maja Knudsen ikke sin tid på at tænke på, hvad andre gør.

- Det er deres valg. Genbrug er mit.

Sådan er artiklen blevet til.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce