Annonce
Danmark

Mails sår ny tvivl om Støjberg-forklaring i sag om asylpar

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En aktindsigt i en mailkorrespondance rejser spørgsmål om Inger Støjbergs forklaring i en sag om asylpar.

En intern mailkorrespondance fra Udlændingestyrelsen rejser endnu en gang spørgsmål om forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) forklaring i en sag om ulovlig adskillelse af asylpar.

Det skriver Information, der har fået aktindsigt i korrespondancen.

Mailsene er fra 10. februar 2016, samme dag som Støjberg udsendte en instruks om, at samtlige unge asylpar, hvor den ene part var under 18 år, skulle skilles ad.

Folketingets ombudsmand har senere slået fast, at denne instruks var ulovlig. Den indeholdt ikke undtagelser, hedder det, selv om "gældende regler kræver individuel vurdering af den enkelte familie".

Støjberg og hendes tidligere ministerium har forklaret, at Udlændingestyrelsens daværende direktør blev orienteret om, at der nogle gange var undtagelser, samme dag som instruksen blev sendt ud.

Men i den mailkorrespondance, som Information har fået aktindsigt i, tyder intet på, at embedsmændene i styrelsen havde modtaget besked om, at der skulle gøres undtagelser.

I en mail fremgår det, at der den 10. februar 2016 i alt var 27 unge asylpar på de danske asylcentre.

Heraf var de 21 par samboende, og selv om seks af parrene havde børn, og selv om kvinden i fem af parrene var førstegangsgravid, skulle de adskilles.

- Et hurtigt overblik over de 27 par fører til, at der er behov for at skille 21 par ad, konstateres det i mailen.

På grund af Udlændingestyrelsens overstregninger i mailkorrespondancen er det ikke muligt at se, hvem der har modtaget denne konklusion, eller hvad vedkommende har svaret.

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter vurderer, at mailkorrespondancen er et interessant spor i sagen.

- Aktindsigten er endnu en brik, der er med til at tegne et billede af et helt system, der har forstået Inger Støjbergs instruks sådan, som den også var formuleret, nemlig at den var undtagelsesfri, siger han til Information.

Samme vurdering kommer fra Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet

Støjberg giver en skriftlig kommentar til avisen, men hun forholder sig ikke konkret til aktindsigten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

OB

KOMMENTAR: OB er halvvejs på vippen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce