Annonce
Sport

Magnussen er tilbage i den tunge ende af midterfeltet

Amanda Perobelli/Reuters
Kevin Magnussen satte 14.-bedste tid i den sidste frie træning før Formel 1-kvalifikationen i Brasilien.

Efter "den bedste fredag længe" pegede det lørdag igen i den tunge retning for Kevin Magnussen og Haas' Formel 1-mandskab i Brasilien.

I den sidste frie træning før kvalifikationen senere lørdag var forholdene rimelig gode, og så blev den udfordrede Haas-racer igen kørt agterud af konkurrenterne. Dog ikke mere, end at håbet for en god kvalifikation i São Paulo lever.

Kevin Magnussen kørte i alt 18 omgange og satte 14.-bedste tid. Teamkollega Romain Grosjean sluttede som nummer 16 af de 20 kørere.

Danskerens bedste tid lød på 1.09,713 minutter, og det var godt 13 hundrededele langsommere end Carlos Sainz (McLaren) på tiendepladsen og omkring 1,4 sekunder efter dagens hurtigste mand, Lewis Hamilton (Mercedes).

Kevin Magnussen havde fredag sin Haas-racer ude på ti omgange i den første frie og ganske regnvåde træning op til grandprixet i Brasilien. Han satte 12.-bedste tid af de 16 kørere, som blev registreret for en tid.

I anden træning var danskeren ude på 38 omgange, og her leverede Kevin Magnussen en tid, der rakte til en sjetteplads lige efter verdensmester Lewis Hamilton.

Kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Brasilien starter lørdag klokken 19.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce