Annonce
Sport

Magnus Landin forstærker håndboldlandsholdet i EM-gyser

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Venstrefløjspilleren Magnus Landin er kommet sig over en fodskade og er med i truppen mod Rusland.

Der er forstærkning på vej til det danske håndboldlandshold i den sidste EM-gruppekamp mod Rusland onsdag aften.

Magnus Landin er kommet sig over en fodskade og er blevet indskrevet i truppen til kampen, som Danmark er pisket til at vinde.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Fløjspillerens tilbagekomst koster til gengæld Lasse Andersson pladsen på holdet.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sorteret Andersson fra, og Barcelona-spilleren må i stedet tage plads på tribunen.

Magnus Landin var en central figur på holdet, der for et år siden vandt VM-titlen.

Kiel-spilleren med de store defensive kvaliteter var også tiltænkt en nøglerolle ved EM, og det var en slem streg i regningen, at han kom galt af sted med den ene fod i Golden League-kampen mod Norge en uge før EM-premieren.

I forvejen må det danske hold undvære langtidsskadede Casper U. Mortensen, og landstræneren har i de første EM-kampe derfor kun rådet over det sædvanlige tredjevalg på venstrefløjen, Magnus Bramming.

Bramming lavede seks mål på syv forsøg mod Ungarn, men Nikolaj Jacobsen lagde efter kampen alligevel ikke skjul på, at han savnede Magnus Landin.

- Jeg savner Magnus vanvittigt meget. Der er nogle opstillinger, jeg ikke kan spille, fordi Magnus ikke er der. Det er nok vores vigtigste spiller for at få balancen på holdet til at gå op, sagde landstræneren.

Danmark er under pres efter kun et point i de første to kampe, og EM kan allerede være forbi onsdag aften.

Det sker, hvis Ungarn tager point fra Island, eller hvis Danmark ikke formår at besejre Rusland.

/ritzau/

Annonce
Nyheden fra Dansk Håndbold Forbund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce