Annonce
Kultur

Magisk koncert til HCA Festivals: Leth er et sprogligt Himmelbjerg

82-årige Jørgen Leth går ikke så godt længere, men mundtøjet fejler ingenting. Foto: Skovdal Nordic
Jørgen Leth var fysisk skrøbelig men mentalt i storform til en bevægende, berigende og befriende koncert med Vi Sidder Bare Her på Amfiscenen, hvor Mikael Simpson og Frithjof Toksvig skabte en magisk musikalsk bund.

Jørgen Leth er med sine 82 år præcis dobbelt så gammel som jeg. Og formodentlig mindst dobbelt så dygtig, når det kommer til at kombinere de byggeklodser, vi kalder ord, til små sproglige kunstværker.

Jeg skulle egentlig have været i biografen og se den nye Tarantino-film, som Jørgen Leth sjovt nok omtaler. Men efter at have interviewet Leths kollega i trioen Vi Sidder Bare Her, Frithjof Toksvig, kunne jeg mærke, at jeg var nødt til at opleve trioen. Inden det er for sent.

Jørgen Leth stavrer på scenen støttet af Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, og da han langt om længe finder sin stol, bladrer han i sine noter og virker usikker. Famlende. Men allerede efter få sætninger har jeg glemt alt om vaklende gang og vokale startproblemer.

Jørgen Leths stemme er som en magnet, der suger min opmærksomhed til sig. Jeg har aldrig set Tour de France og har aldrig dyrket Jørgen Leth, som mange af dem omkring mig tilsyneladende har. Men jeg er fan fra første sekund, hvor Jørgen Leth indleder med at fortælle om sine fødder på gulvet.

Den sproglige tæft, fornemmelsen for at udvælge de optimale gloser og dosere dem perfekt gør mig helt ør. Det er vanvittigt, at man kan lytte til betragtninger om hvide servietter, kalkunhals, agurkesalat og solskin gennem mørke gardiner og føle sig komplet opslugt.

Annonce
Der var proppet foran Amfiscenen torsdag aften, da VI Sidder Bare Her optrådte. Foto: Skovdal Nordic

Leth snørklede sind

Det er ubetinget Jørgen Leths bevingede ord, der får trioen til at flyve, men Mikael Simpson og Frithjof Toksvig er eminente som co-piloter. De drømmende, sfæriske lydflader formes efter Leths tempo og suppleres med vemodig mundharpe fra Simpson og lige så berusende lapsteel-guitar fra Toksvig. Meget sympatisk lader de Leth sole sig i applausen.

Det er svært at undgå snak til en udendørs gratiskoncert, men i det store hele er fokus rettet mod scenen, hvor tiden skrider roligt af sted, mens Jørgen Leth på usædvanligt begavet vis skælder ud på havet, sociale medier og de ulidelige buffeter fyldt med skidt og lort og ostekarruseller.

Frithjof fortalte i interviewet, at trioen har et dogme om aldrig at nævne specifikke steder. Det dogme har de brudt en enkelt gang med "Gennem Danmark", som ikke blot er en geografisk rejse, men en odyssé dybt, dybt ind i Jørgen Leths snørklede sind. En ultrasanselig beskrivelse af en togrejse gennem tid og sted. Med den smertelige erkendelse af, at det måske er sidste gang, han passerer barndommens landskab. Goddag og farvel lyder det i teksten. Vidunderlig vemodigt og en gave at være en del af.

Som ord-fanatiker er det en udsøgt oplevelse at lade sig forføre af en sand mester, der stædigt kæmper mod sprogligt forfald og forvitring. Det er med HCA Festivals-øjne og ører en eventyrlig koncert, der virkelig rører mit hjerte. Det må jeg sige. Hold kæft, det kunne jeg godt lide.

Om koncerten:

HCA Festivals, torsdag 22. august, Amfiscenen: Vi Sidder Bare Her

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce