Annonce
Sydfyn

Madskoler mangler madglade frivillige

Interessen fra børn og forældre er der, men madskolerne i Svendborg mangler frivillige. Foto: PR

Svendborg: Arrangøren har konceptet klar, og interessen fra både børn og forældre i Svendborg kommune er der, mener man. Men det kniber med at få de frivillige kræfter, som har lyst til at give de unge hoveder en kulinarisk oplevelse i deres sommerferie, i spil.

Det fortæller arrangøren i en pressemeddelelse.

På landsplan har projektet cirka 500 madskole-frivillige, fremgår det af samme pressemeddelelse. Og det eneste krav til at blive frivillig er faktisk, at man har lysten og interessen.

- Det er vigtigt, at man har lysten til at gøre en forskel og give børn gode oplevelser med mad og sundhed, siger Line Damsgaard, der er projektleder og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, som sammen dagligvarekæden Rema 1000 driver madskolerne.

En Madskole varer fem dage og afvikles i forbindelse med børnenes skoleferie, og har man lyst til at læse mere om den frivillige tjans, er der mere at finde på www.madskoler.dk. /bjosk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce