Annonce
Rejser

Madscenen i Slovenien: Gourmet til små priser

Slovenerne er store kartoffelspisere, og her på restaurant Druga Violina har man specialiseret sig i brasede kartofler - her serveret i en mast version og formet som en kugle. Foto: Peter Rasmussen
Slovenien har store ambitioner om at blive et land, som man tager til for at forkæle sig selv. Madscenen er i en rivende udvikling og tilbyder store smagsoplevelser til små priser. For eksempel på Restaurant Mak i Maribor.

Aftenens vært skyder overbærende øjenbrynene op i panden. Selskabets bestilling af vand imponerer ham tilsyneladende ikke. Her er det vin, man drikker. Lokal vin. Men han henter nødtvunget vandkaraflerne – både med og uden bobler.

Værtens navn er David Vracko, og hans restaurant Mak i Maribor er et af de steder, som det bestemt kan betale sig at kigge forbi, hvis man skulle komme til Slovenien. David Vracko er helt klar over, at iscenesættelse er en stor del af ethvert godt måltid – og han har iscenesat sig selv som den lidt mystiske vært, der læser gæsternes ønsker og kommer med overraskelser.

Middagen begynder med, at vi alle sammen får dryppet en dråbe et-eller-andet på håndryggen med en pipette. Vi får aldrig at vide, hvad det er, men nogle i selskabet håber på, at det er cannabisolie. Det lille trick får i hvert fald samtalen i restauranten til at flyde og forventningerne til at stige.

Prisen for 10 retter på Restaurant Mak er 67 euro (500 kroner), men det virker, som om antallet af retter er mere afhængigt af værtens humør og selskabets evne til at tage fra. Vi er i hvert fald godt på den anden side af 15 retter, da jeg holder op med at tælle.

Blandt højdepunkterne var lakseroulade med vagtelæg og tomatskum, bøftatar med rodfrugter, valnøddebrød med fed ost og græskarolie, kalvecarpaccio, foie gras på smørristet brød, let røget ørred i ekstrakt af paprika - rygningen foregik på vej fra køkkenet til bordet mellem to skåle. Den slags serveringer kræver en tjener per gæst. Og det er der så også på Mak.

I det hele taget var serveringen yderst professionel og opmærksom, og vores overtjeners viden om de lokale vine var tilsyneladende ubegrænset. Måltidet sluttede med syltet æble med trøffel og en solbær-/blåbæris.

En gennemført god madoplevelse, som det faktisk ikke er så svært at finde frem til i Slovenien.

Annonce

Vejen dertil

Det slovenske nationale flyselskab Adria krakkede i oktober sidste år, så der er ikke længere direkte flyvninger fra Danmark til Slovenien. Men er nødt til at mellemlande i Zagreb og flyve videre derfra med rutefly, hvilket i øvrigt fungerer upåklageligt.

Tager man bilen, skal man regne med en køreafstand på omkring 1500 kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Verdens bedste kvindelige kok

Blandt de mest berømte slovenske kokke er Ana Ros, der er slået igennem på den internationale madscene fra restauranten Hisa Franko i den lille by Kobarid. Af det anerkendte Restaurant Magazine er hun kåret som verdens bedste kvindelige kok. Hovedstaden Ljubljana har også mange rigtig gode restauranter, hvor udgangspunktet er årstidens lokale råvarer.

En restaurant, der ligeledes har figureret på Restaurant Magazines liste over verdens bedste, er JB, der er opkaldt efter ejer og køkkenchef Janez Bratovž. Her kombineres fransk kogekunst og internationalt udsyn med en hyldest til Sloveniens gastronomiske kulturarv.

Andre restauranter, der er et besøg værd, er RiziBizi i byen Portoroz. Her arbejder man med et internationalt køkken, der både er præget af restaurantens beliggenhed tæt på havet og tæt på Italien. Her får man for eksempel udmærkede blæksprutter og havbras og en fremragende trøffelpasta.

Restaurant Kruh in Vino (brød og vin) i Dobrova serverer simpel bondekost på den ekstravagante måde. For eksempel svineskank i røget kartoffelmos med kompot af kastanje og blommer.

Restaurant Hisa Belica i Dobrova har specialiseret sig i slovenske nationalretter i den delikate ende, for eksempel græskarsuppe, svampesuppe, hvid polenta og rødt kød, der har fået en hurtig tur på panden.

Restaurant Landerik i Ljubljana. Fransk inspireret køkken med blandt andet foie gras-creme og braiseret oksekæbe på menuen, men også de mere traditionelle slovenske retter dukker op i form af eksempelvis græskarsuppe, purerede kartofler og polenta.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Slovenian Tourist Board, som sørgede for transport, ophold og forplejning.

David Vracko er både showman og manden bag en af Sloveniens mest ambitiøse restauranter, Restaurant Mak i Maribor. Foto: Peter Rasmussen
Græskarsuppe i elegant servering med inspiration fra abstrakt kunst. Foto: Peter Rasmussen
Det slovenske og det italienske køkken mødes her i en bygotto, der trods det lidt grødagtige udseende er en let servering. Foto: Peter Rasmussen
10 retter for 67 euro (500 kroner) er en mere end fornuftig pris for et gourmetmåltid med indlagte overraskelser. Foto: Peter Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce