Annonce
Kerteminde

Madpriser stiger med 128 procent for kommunens handicappede

Arkivfoto
Efter en længere omvej i byrådet har Ældre- og handicapudvalget besluttet at hæve kostpriserne på kommunens bosteder.

Kerteminde: En prisstigning på cirka 1500 kroner om måneden for mad, hvis beboeren selv skal være med til madlavningen. Det må beboerne på bostedet Gyldenhuset acceptere, efter byrådet i maj besluttede at hæve kostpriserne for at bringe dem på niveau med landets øvrige bosteder. Og snart må beboerne på kommunens støttecentre også til at undvære flere penge.

Sagen, der har været et år undervejs, og på omtalte byrådsmøde blev sendt retur til udvalget til fornyet behandling, er nu på vej tilbage i byrådet:

En af dem, der ellers gik voldsomt imod de foreslåede prisstigninger på maden var socialdemokraten Jens Arne Hansen, der har et grundigt kendskab til forholdene, fordi han selv har en datter på et støttecenter.

- Jeg ved godt, at de foreslåede prisstigninger er inden for lovens rammer - men de er helt urimelige over for mennesker, der i forvejen har så lidt at gøre med. Prisstigninger på 128% - det kunne vi prøve at bruge nogle andre steder - for eksempel på bådopbevaring i marinaen. I stedet gør vi det mod mennesker, der er låst fast i en situation, hvor de ikke kan klare sig, uden at der er nogle, der hjælper dem, indvendte han på byrådsmødet i maj.

Annonce

Hvor skal vi ellers spare?

Men sådan bliver det altså, fortæller hans partifælle og formand for ældre- og handicapudvalget Britt Pedersen (S):

- Vi sender taksterne til byrådet igen, og så må vi håbe, at byrådet nikker til det den her gang. Vi ved jo ikke, hvor vi ellers skal finde pengene henne, og det er en del af den handleplan, der blev besluttet sidste år. Nu kommer de op i nærheden af at betale det, de betaler på ældreområdet, fortæller hun.

Beslutningen giver kommunen en merindtægt på cirka en halv million kroner om året, og ændringerne træder i kraft i september. Hvis altså byrådet giver grønt lys den 21. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ambassadør på fransk visit

Leder For abonnenter

Regeringen tøver: Få nu stoppet de kviklån

Der skal sættes en stopper for de ågerkarle, der skamløst udnytter danskere med en begrænset indsigt i økonomi. Derfor skal der sættes en stopper for de såkaldte kviklån, som rask væk plyndrer folk for flere hundrede procent i rente om året. Derfor er det trist, at det endnu ikke er lykkedes for regeringen at finde et politisk flertal for en aftale, der kan beskytte forbrugerne mod lånehajerne. Forhandlingerne om at begrænse forbrugernes omkostninger ved kviklån er, som det fremgik af avisen torsdag, blevet sat i bero, fordi de politiske partier ifølge erhvervsminister Simon Kollerup ligger for langt fra hinanden. Det dur ikke, og Kollerup bør derfor straks genindkalde partierne til en forhandling. For det er helt urimeligt, at kviklånsudbyderne fortsat skal kunne flå forbrugerne for penge i det omfang, det sker nu. Der er, hvis de vellønnede folketingspolitikere har glemt det, eksempler på udlånere, der tager mere end 800 procent i rente om året for at låne penge ud – og det i en tid, hvor renten på resten af lånemarkedet er helt i bund, endog under nul. Ministeren og hans forhandlingspartnere bør hurtigt få indført et renteloft for denne type af lån. Om renteloftet kommer til at ligge på 15, 20 eller 25 procent, sådan som partierne skændes om, er mindre vigtigt. Det vigtige er at få gennemført en lovgivning, der stopper de lånehajer, der lige nu medvirker til at sætte nogle danskere i uoverskuelig gæld. Det er selvsagt ikke statens ansvar, om den enkelte låntager til fulde forstår de aftaler, som vedkommende måtte indgå med en bank eller et finansieringsinstitut. For det er, når alt kommer til alt, naturligvis den enkelte danskers eget ansvar at sætte sig ind i de regler og rammer, der gælder for netop det lån, der optages. Staten skal imidlertid sikre borgerne mod lånehajerne. Som det fremgår af straffeloven, er det nemlig strafbart at udnytte en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder eller manglende indsigt i pengesager. Derfor skal ågerkarlene stoppes.

Annonce