Annonce
Danmark

Madanmeldelse: Til middag hos H.C. Andersens genbo, Under Lindetræet

Idyllen i det gamle kvarter i Odense er svær at komme udenom, ligesom navnet til Under Lindetræet er det. Til højre H.C. Andersens fødehjem. Foto: Vibeke Volder

På modsatte hjørne af H.C. Andersens hus i Odense ligger restauranten Under Lindetræet, der uden tvivl serverer god og elegant, men også bastant mad i den dyre ende af skalaen.

De spisende kan kigge lige ind i H.C. Andersens stue, hvis de har bord ved vinduet på restaurant Under Lindetræet i den gamle bydel af Odense. På gaden strømmer turisterne forbi for at se den verdensberømte forfatters fødehjem, men i restauranten på modsatte hjørne er man heldigvis ikke faldet i fælden med at gøre alt til et eventyr. Et enkelt portræt af forfatteren, en simpel og lille samling af billeder om eventyrene og så ikke meget mere.

Under Lindetræet er enkelt indrettet i det næsten 250 år gamle hus og tidligere rugbrødsbageri, og den historiske stemning er med få virkemidler heldigvis velbevaret - for eksempel med smukke hollandske kakler og hyggeligt ildsted.

Restauranten benævner sig som gourmetrestaurant og har blot et enkelt punkt på aftenprogrammet. En såkaldt eventyrmenu. Fra den kan man vælge en firerettersmenu til 545 kroner (1025 kroner med vinmenu), og på kortet er der yderligere tre retter, der hver for sig kan vælges til (135-145 kroner stykket). Man kan også vælge "Hele eventyret", hvilket betyder alle syv retter inklusive snacks og champagne samt kaffe og petitfours til 1995 kroner kuverten. Vi, to personer, valgte den store pakke - en med vinmenu og en med tre glas vin og resten saft (1750 kroner) - da vi besøgte restauranten en aften i starten af marts.

Annonce

Det fik vi

Snacks: Sprødt kyllingskind med sik-rogn og mayonnaise, lakserilette på sprødt rugbrød, syltet skorzoner med creme og sprødt af skorzoner - Champagne og sparkling tea

1. Stenbiderogn med syrnet, tørret cremefraiche, frisk selleri, dildolie, lunt dildbrød - Táganan Blanco, 2016, Envínate, Tenerife

Brød: Rugbrødsboller, speltboller, havregrynsboller

2. Skindstegt fjæsing, pommes anna, kartoffelchip med støv af tørrede kartofler, letsyltede jordskokker, kartoffelskum og kørvel - Albariño 2016, Fillaboa, Rias Baixas - Rynkeby Dagmar: Grønne druer, hyld, rølliker

3. Tærteskal af parmesan med sellericreme, friskost af ged, selleristykker, brøndkarse, friskrevet parmesan (lagret i 36 måneder) - Vigneto Runcata, 2015, Tenuta di Corte Giacobbe, Veneto - Rynkeby Dagmar: Roser, stikkelsbær, grønne druer

4. Pâté en croûte med kylling og pistacienødder. Svampepuré, letsyltede figner, mizuna- og frisée-salat - Arbin Mondeuse, 2016, Château de Mérande, Savoie

5A. Braiserede oksehaler med gulerødder, korttidssyltede løg, ramsløgolie, frisk timian, revet citronskal - Faugères Rouge, 2014, Domaine Leon Barral, Languedoc & Roussillon

5B. Marmoreret højreb, porre, ramsløg samt løgpuré, -skum og -støv 6. Fem slags ko-ost: Dansk og fransk fastost, fransk hvidskimmel, dansk rødkit og fransk blåskimmel. Hertil kvædekompot, svesker, oliven og valnødder - Soyeux, 2014, Dominique Andiran, Jurancon - Rynkeby Dagmar: Hyldeblomst, stikkelsbær, grønne druer

7A. Flødeis på solbær-coulis med valnødder og solbærstøv - Noces de Feu, 2010, Alain Rotier & Francis Marre, Gaillac - Rynkeby Dagmar: Solbær, sure kirsebær, blommer, kamillete

7B. Mousse af valnød rullet i valnød. Med solbær-coulis, rød skovsyre og spiral af isomalt

Petitfours: Mørk og hvid chokolade, appelsin, nougat, lakrids - Kaffe

Pris: 1995 kroner for menu med vinmenu. 1750 kroner for menu med blandet vin og saft

Under Lindetræet er holdt i gammel og enkel stil og er heldigvis ikke faldet iden oplagte fælde med at plastre det hele til i eventyr. Et enkelt portræt af H.C. Andersen er der dog plads til. Foto: Vibeke Volder

Strålende betjening

Inden da havde vi fået en varm modtagelse, som var en forsmag på den høje, afslappede og professionelle service, vi skulle modtage resten af aftenen. På trods af et par smuttere i starten var det en betjening, der med opmærksomhed, tydelig kærlighed til faget og en dejlig udstråling formåede at give os en mindeværdig oplevelse. Hele tiden på mærkerne og hele tiden på en tilpas jordnær facon oplysende om både vin og mad - og om Odense og eventyrforfatterens hus for den sags skyld.

Smutterne kan vi dog ikke helt ignorere, da den ene var at servere aldeles flad champagne, angiveligt fra en tidligere åbnet flaske, som heldigvis uden tøven blev byttet til et glas fra en nyåbnet flaske, da vi gjorde opmærksom på det. Den anden var at servere snacks, inden vi overhovedet havde bestilt, for på den måde fik vi ikke champagnen (og for den enes vedkommende den alkoholfrie sparkling tea) til vores snacks, sådan som det ellers var meningen.

Under Lindetræet

Ramsherred 2, 5000 Odense CTlf. 66 12 92 86 /underlindetraet.dkFIRE STJERNER

Sæsonen for stenbiderrogn er på sit højeste og var derfor passende en del af aftenens menu. Her med tørret cremefraiche, dild og selleri. Foto: Vibeke Volder

Godt udlæg

Der blev lagt elegant ud med tre snacks i form af sprødt kyllingeskind med rogn og mayonnaise, lakserilette på sprødt rugbrød og en syltet skorzonerrod med creme og sprødt af skorzoner. Små delikate hapsere til den salte side, hvortil boblerne ville have gjort godt.

Elegancen fortsatte med først stenbiderrogn med tørret cremefraiche samt et mini-formbagt, lunt dildbrød. Dernæst delikate stykker af skindstegt fjæsing med kartoffel i forskellige udgaver samt tre slags brød sat på bordet.

De to forretter blev fulgt af en lidt tungere, men perfekt afstemt mellemret, som var en sprød tærteskal af parmesan med fyld af sellericreme, friskost af ged, brøndkarse og friskrevet parmesan.

Samlet set en helt igennem perfekt start. Men så kom et skifte. Ikke i den gode smag, men i elegancen.

Det betyder stjernerne

Hver måned anmelder Jacob Vestervig eller Morten Vilsbæk en toprestaurant i Jysk Fynske Mediers udgivelsesområde, og antallet af stjerner udtrykker sammenhængen mellem pris og kvalitet i kategorien af gourmetrestauranter i Jylland og på Fyn.

Restauranterne ved ikke på forhånd, at anmelderen kommer og har derfor ikke mulighed for at forberede sig på, at stedet vil blive vurderet. Avisen betaler selv regningen.

Seks stjerner står for den livsændrende oplevelse. Fem stjerner er en fremragende oplevelse, mens fire er udtryk for godt håndværk og en oplevelse over middel. Tre stjerner er den jævne oplevelse, mens to stjerner er udtryk for en dårlig oplevelse præget af fejl og mangler. Én stjerne er den uantagelige oplevelse.

En af aftenens vindere var skindstegt fjæsing med variation af kartoffel. Fotoet her er taget efter avisens besøg, hvor fiskestykkerne var aflange og langt mere elegante. Foto: Vibeke Volder

Bølgedal herfra

En ordentlig luns af en indbagt kyllingepaté med pistacienødder blev serveret med tilhørende syltede figner, svampepuré samt mizuna- og frisée-salatblade. Smagen, sammensætningen og kvaliteten var der ikke noget i vejen med, men elegant var det ikke, og den tunge og voluminøse mellemret var slet ikke i tråd med de første.

Ved den efterfølgende hovedret var elegancen delvist tilbage, men sådan skulle det svinge lidt op og ned resten af måltidet.

Hovedretten var delt i to med først en servering af braiserede oksehaler, også en forholdsvis bastant ret, men her var det tunge opvejet af de fineste, sprøde kortidssyltede løgskaller samt friske krydderurter og citronskal. Og størrelsen af præ-hovedretten var heldigvis lidt bedre tilpasset.

Selve hovedretten var et fint stykke oksehøjreb i både kvalitet og stegning med forskelligt garniture af løg og porre. Smag og kvalitet var igen i orden, men porren var ikke skyllet helt fri for jord, og der var med lidt for let hånd strøet flagesalt over kødet, som helt stjal smagen. Den let krydrede sauce hertil sad heller ikke helt i skabet - konsistensen var noget klæbrig.

Aftenens dessert: En rulle af valnød-mousse rullet i stykker af valnød og lagt i en spiral af bolsjesukker. Foto: Vibeke Volder

Saftig drikkemenu

Inden vi går til de afsluttende retter, skal drikkevarerne have et par ord med på vejen, og der skal lyde roser for dels fleksibiliteten ved at ville sammensætte en menu af både vin og saft til den ene af os, dels til valg af både saft og vin.

Det er svært at parre saft og mad, når man skal igennem så mange smage, og når saft som oftest er til den søde side.

Under Lindetræet har ikke egne safte, men bruger safte fra Rynkebys eksklusive serie Dagmar, og den kan helt sikkert anbefales. Vi smagte bl.a. stikkelsbær, druer, rosenblade, hyldeblomst og te.

Vinmenuen var også fint sammensat, ikke bare med venstre hånd, men med tanke bag de forskellige noter til de forskellige smage i maden og med tanke på kvalitet. Alle vine var biodynamiske, men kun i dessertvinen var smagen af gær lidt for gennemtrængende, hvilket for mine smagsløg helt neutraliserede de andre toner. I enkelte af de andre vine kunne gær-smagen anes, mens den slet ikke var i andre.

Kun en enkelt vin var vi skuffede over, nemlig hvidvinen til fjæsingen, som manglede både smag og syre til den fede fisk. Det kan også skyldes, at vi lige inden havde fået en særpræget, men aldeles fremragende hvidvin fra Tenerife af alle steder. En vin der bare blev ved at udvikle sig positivt i smagen efterhånden, som den blev lunere.

Smukke hollandske kakler omkring ildstedet. Foto: Vibeke Volder

Ost på et bræt

Tid til ost. Fem slags serveret i overdimensionerede stykker på et bræt, så de fremstod alt andet end delikate. Ser vi bort fra det, var de alligevel til den tamme side, og hele anretningen var noget forudsigelig og kro-agtig, hvilket andre gange kan være en kvalitet. På en kro. Eller derhjemme.

Lad os bare haste videre til desserten, der ligesom hovedretten var delt i to. Præ-desserten var en (stor) flødeis-kugle på en flot mønstret solbær-coulis og hertil valnødder og solbærstøv. En både bastant og elegant ret - et meget godt billede på aftenen som helhed.

Afsluttende en (stor) rulle valnød-mousse rullet i stykker af valnød og lagt i en imponerende fin spiral af bolsjesukker. Og til allersidst kaffe og udmærkede petitfours bestående af tre slags hjemmelavet chokolade.

Foto: Vibeke Volder

Fra mormor til gourmet

Sådan kom vi til vejs ende og en konklusion.

Kvaliteten på Under Lindetræet fejler bestemt ingenting, men finesserne i køkkenet er ikke helt på plads hele tiden. Denne aften især ved hovedretten, hvor få svipsere ødelægger en ellers fin ret.

Prisen på næsten 2000 kroner per person er i den alt for høje ende - det er på linje med priserne på en Michelin-restaurant, og en sådan er Under Lindetræet ikke. Det behøver den bestemt heller ikke være, men der mangler en mere stram menusammensætning, så enten det elegante bliver den røde tråd eller måske det tunge og bastante. Restauranten har i hvert fald ikke med succes formået at integrere de to i hinanden i den menu, vi fik. Det gik lige fra, groft sagt, mormor-mad til gourmetmad.

Jeg synes fint, man kunne skære mindst 500 kroner af prisen, og så skrue ned for volumen på retterne og på antallet. Man behøver ikke tre gange snacks, ni serveringer og chokolade til en helaftensoplevelse - det er der ikke mange, der kan kapere - i hvert fald ikke i de mængder. Fem-seks retter er rigeligt, og drop også bare præ-retterne, selvom det kan være svært, når køkkenet gerne vil lege. Om ikke andet, så skær størrelserne ned med mindst 50 procent.

Under Lindetræet skal have stor ros for lækre råvarer hele vejen igennem, ros for betjening og indretning, ros for vin- og saftmenu og ros for trods alt det meste af udførelsen i køkkenet.

Set ud fra ovenstående ender den samlede oplevelse på fire stjerner for en altovervejende positiv oplevelse.

Foto: Vibeke Volder
Foto: Vibeke Volder
Foto: Vibeke Volder
Foto: Vibeke Volder
Foto: Vibeke Volder
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce