Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Thaimad med tålmod på

Svendborgs thairestaurant er flyttet i større lokaler. God idé, men der skal strammes op med større personale og servering

I tre år har Svendborg haft en thairestaurant med takeaway i en af gågaderne. Drømmen for indehaverne af Muei's Thaifood har været at få mere plads til restauranten og et selskabslokale. For små to uger siden rykkede restauranten til havnefronten i den tidligere sushi-restaurant.

Østerlandsk mad blandt havnens traditionsrige restauranter er en god idé. Vi er tre, der elsker thaimad, og vi marcherer ind den første uge hos Muei's i det nye lokale i enkel østerlandsk stil. Klokken er 18. Der er bestilt bord. Vi træder ind og når knap at beundre det nye sted, før vi rammes af det fravær, der må være på en restaurant, som netop denne aften er ramt af underbemanding og andre ulykker, vi først hører om senere. Indehaveren når lige at nikke "goddag", men er ellers på mobilen. Vi finder selv et bord, hvor der står reserveret kl. 18. Vi sætter os ved bordet med nydelig småblomstret dug. Spisekortene ligger der lige til at åbne.

Der er kø ved bambusdisken. Takeaway-kunder venter på maden. Andre har, som vi, taget plads for at spise. I et stort akvarium plasker en flok karpe-lignende fisk rundt. Deres slag med halerne er det eneste, man hører, bortset fra takeaway-kunder, som ind imellem spørger til deres ordre. Der dufter fantastisk af østerlandsk mad, og maverne knurrer.

En blok lægges på bordet. Vi kan selv skrive vores ønskede numre fra spisekortet ned. Vi har tænkt os at prøve tre supper, tre hovedretter, desserter. Får helt dårlig samvittighed, da vi ser travlheden. Der kommer stadig kunder, både til restaurant og takeaway. En dansk indehaver af en ny restaurant, som selv skulle klare spisende gæster, takeaway kunder og lidt køkken, (der er kun én kok derude), ville gå i panik. Den smilende thailandske kvinde ser træt ud, men kæmper en brav kamp. Her, der og allevegne.

Der er øl og vand at få. Vi vælger stedets thaiøl: Singha lagerøl. Det fremkalder rejseminder hos min ene ledsager, som egentlig skulle hjem og forberede matematik og kun gik med ud, fordi thaimad er hurtigmad.

Annonce

Tæl chilier for styrken

Vi har bestilt hver sin suppe. Der er tre at vælge imellem, alle med kokos og koriander, varieret med rejer, blæksprutte eller kylling. Suppen ankommer til vort bord en time efter, vi har sat os.

På spisekortet er supperne markeret med en enkelt chili. Man er så selv ude om resten af menuen og om man vover at lægge smagsløg til retter med to og tre tegnede chilier.

Supperne er fra det klassiske thaikøkken og smager ganske dejligt. Der er store rejer, man lige skal hive i land og tage halen af. Grove grøntsager, tomat, champignons. I min er der også veltilberedt blæksprutte. Det smager af Østen.

Vi har på vores "ønskeseddel" skrevet en portion tre-chili-okseinderlår i rød karry og én med rejer og blæksprutter, grøntsager og basilikum af samme krydderistyrke. Endelig en thaiomelet med okse og grøntsager i lidt svagere styrke.

Stamkunden ved nabobordet husker os på, at der skal bestilles ris ved siden af. Godt at blive husket på, for min herligt stærke sovs med okse, røde pebre og limeblade ville være en suppe uden ris. Desuden kan jeg mærke, at der er slagkraft i den røde karry.

Min utålmodige ledsager, der skal hjem og forberede matematiktime, er lige ved at smutte. Så kommer en omelet på thaivis. Hvid, stegt æggehvide danner låg over et lille bjerg af løg, gulerødder, forårsløg og svampe. Meget lækkert.

Der er nu igen gået en rum tid, så den ene ledsager må gå.

Flot pandekagedebut

Vi to andre vil egentlig droppe kaffen og de forjættende kokospandekager. De er vist heller ikke på menuen i aften, får vi at vide.

Tålmodighed belønnes. Vi, der er tilbage, mens tagvæk-maden forsvinder ud ad døren, ligesom et par utålmodige spisegæster, oplever miraklet: Efter tre timers panik er der ro. Kokken lister ind med sin egen mad. Indehaveren fortæller om komfursammenbrud, mandefald i køkkenet.

- Jeg vil godt selv prøve at lave jeres kokospandekager, hvis I vil have is til, siger hun. Vi takker ja og kan lidt efter rose hende for en flot pandekagedebut. De sad lige i skabet.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce