Annonce
Kultur

Madanmeldelse: SOS på Nordatlanten

Indretningen af Nordatlantens lokaler er enkel, men bordene står måske en smule tættere på hinanden, end man normalt er vant til.

En enkelt ret var tæt på at synke på en ellers forrygende aften i fornemme nordatlantiske omgivelser.

Annonce

Jeg kan se det med det samme, da min ledsager sætter tænderne i hovedretten. Noget spiller ikke. Jeg kan se det i den lille rynke, hun altid får mellem øjenbrynene, når hun bliver mellemfornøjet.

Da vi ankommer, er min ledsager ellers ét stort smil. Byfornyelsen i Odense ligger hende meget på sinde, og Nordatlantisk Hus er, synes hun, en arkitektonisk perle. Vi har tit talt om at spise her, men det er ikke blevet til noget før nu.

Det første, der rammer os, da vi træder indenfor i det kantede hus, er duften af træ. Lange planker af træ boltet fast i betonmurene. Plankerne giver stedet et hyggeligt hyttepræg. Gennem vinduet spejler havnefrontens lys sig i det sorte vand.

Restauranten er kun halvfyldt. Alligevel går der 15-20 minutter, inden tjeneren kommer med vores menukort.

- Undskyld ventetiden, siger han og sender os et venligt smil. Alt tilgivet.

Vi kigger på menukortet og beslutter os for at nøjes med tre retter med tilhørende vine. Endnu et smil bliver sendt vores vej, da vi sender menukortene retur.

Få minutter senere får vi skænket vores respektive hvidvine. Jeg får en dejlig, fyldig Feudo Arancio fra Sicilien på grillo-druen. Ledsagerens er en frisk og frugtig Ackerman Sauvignon IGP fra Frankrig.

Samtidig bliver aftenens snack præsenteret. Tørret fisk, frækt anrettet på et fiskeskelet, let røget lam samt hjemmerørt og røget mayonaise. Fiskejerkey'en er overraskende mild og alligevel sprængfyldt med smag. Det samme er lammet, og de små mundgodter er hurtigt væk.

Madanmeldelse af Restaurant Nordatlanten
Annonce

Få tre konkrete tips til en aften på Nordatlanten:

Annonce

Til den sure side

Til forret får jeg kartoffel/porresuppe. Først bliver tallerkenen præsenteret. I tallerkenens lille fordybning ligger små stykker super mørt kalvebryst, persilleolie, ristet bacon og kartoffelchips, der desværre er blevet bløde, inden jeg får sat tænderne i dem. Tjeneren hælder suppen op. Den er cremet og mørk med saft og kraft fra kalvefonden. Det smager, og da sidste skefuld er konsumeret, smager det af mere.

Ledsagerens forret er anderledes frisk. Den islandske fjeldørred har god konsistens og mild smag af røg, blomkålsbuketterne er sprøde, vesterhavsrejerne faste og citronfriske. Kapers og rygeost giver dog kraftig syreslagside. Retten er tæt på at kæntre, men holder sig lige oven vande.

Annonce

Forlis

Vi slipper dog ikke for et forlis . Det er min ledsagers rynke mellem øjenbrynene, der vidner om det. Til hovedret får hun andebryst med jordskokkepuré, svampe og rosenkål. Anden er dejlig rosa, men det er tydeligt, at skindet ikke er sprødt. Det er nu ikke det, der er skyld i rynken.

- Kødet er godt nok meget salt, siger hun efter at have tygget sig igennem første mundfuld.

Jeg smager. Kødet er lige så mørt, som det ser ud, men er ganske rigtigt helt utroligt salt - som havde anden levet hele sit liv i det salte, nordatlantiske hav. Resten af retten smager fint, men bliver desværre ødelagt af det salte kød.

Min hovedret fejler absolut intet. Kalvefileten er perfekt pink med gode fibre. Mørt som bare pokker. Dertil kalvebrisler, sprød bacon og intens glace. Og så gulerod i hele fire varianter: sprøde chips, ovnbagte stave, cremet puré og krydret flan. For meget? Absolut ikke.

Smilet vender heldigvis tilbage på min ledsagers ansigt, da desserten bliver præsenteret: To slags is - mild selleri-is og syrlig brombærsorbet - askemarengs, der leder tanken hen på de islandske vulkaner, krystalliseret hvid chokolade, der ligner sne og så lemon curd og grøn kørvelsukker. En perfekt balance mellem det søde og det sure.

Jeg får Thises dejligt salte blåskimmelost Blue Ocean. Mandlerne er for våde, men de ristede rugkerner og øllebrødsflager giver god knas. Tyttebærrene giver god syre, og den lokale honning bidrager med uundværlig sødme. Dertil en kølig tawny port fra Smith Woodhouse med noter af nødder og tørret frugt. Fremragende.

Således kommer vi sikkert i havn, selvom vi stødte på et enkelt isbjerg undervejs. Overordnet set har det været en god oplevelse. Omgivelserne er flotte, betjeningen behagelig og maden velsmagende. Men når den ene hovedret falder så meget igennem, kan det kun blive til fire små stjerner.

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald: Alexander Vedernikov var et beskedent og privat menneske, men når han besteg podiet foran orkestret, gav han sig fuldt ud

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hård dom over ghettolov: Tudetosset

Annonce