Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Show med ni omgange

Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.

Ookii, miso, osaka, youso. Det lyder som ordgåder, et indforstået sprog mellem kloge kulinariske hoveder og japaner-freaks. Det er fristende at jonglere med bestillingen og udpege retterne med indforstået nonchalance og selvfølgelighed. Som man ville krydse af på et kinesisk spisekort uden anden kendskab til sproget mandarin, end at det nok er et ord, der er mere kendt for at betegne en lille sød citrusfrugt, oftest med alt for mange kerner.

Kast servietten i ringen. Giv op. Lad aftenens tjener stå for underholdningen og valget af retter, men udstik nogle overordnede ønsker. Hvis du ikke er til rå fiskekødsklumper, så sig det. Hvis du foretrækker, at retterne er tilberedt - stegt, kogt, bagt - så sig det.

Læn dig så tilbage i kernelæderbænken og lad dig forkæle. Nyd, at retterne kommer i en afstemt rytme, at serveringen ikke dænger dig til med hele paletten af bestillinger på en gang. Slap af og lad dig forkæle.

Vi kom en mandag aften med en snes gæster og et personale på fire. Et fint match, som sikrede både overblik og overskud til at bringe os i fokus.

Goma er flyttet fra Gråbrødre Plads til det tidligere Fyns Forsamlingshus, der er kendt for at huse "Flammen", hvor kæberne snapper noget raskere omkring røde kødlunser ad libitum.

Vi kom med varslet forsinkelse. Ikke noget problem. Der var bord til to i det egentlige restaurationslokale, som suppleres af en cocktailbar i stueplan. Et populært gå i byen-sted i weekenden.

Tjeneren spurgte uopfordret, om vi ville sidde et andet sted på grund af larm i restauranten. Der er gjort ihærdige forsøg med akustiske plader i loftet, men det har vist kun taget decibel-toppen. At der alligevel spilles musik, forstår man - undskyld udtrykket - ikke en lyd af.

Vi fik anvist et bord i et hyggeligt aflukke ved køkkenet. Råt brandloft, keramisk vægudsmykning, plankebord. Stil, smag, storbytjekket. Cool med sans for detaljerne.

Vi valgte ikke at vælge. Lod kok og tjener vælge, og det endte med en stor ookii kombineret med en stribe ekstraer. Lidt for dyr amerikansk pinot gris og ni japanske tapas, som vi hapser efter smag og behag. Min ledsager har en skepsis overfor råt fiskekød, en skepsis som hen over de 10 serveringer bliver om ikke elimineret, så dog minimeret. Rå saltet torsk med revet spansk bjerggrotteskinke, tunbidder med syrlig dressing, frisésalat og flæskesværsdrys, lakseskiver med druer, krymmel og sauce med svirp. Tilberedningen og tilbehøret underspiller det rå.

Da vi har fået den sidste servering, som er et potpourri af fire forskellige sushiruller, må vi kigge en ekstra gang på uret. Der er ikke gået en time med godbidder og kamp med pindene - men hele to timer. Tiden er forsvundet som til en super film.

Underholdningen blev indledt med edamame-bønner, sesamsalt og misodressing. Det kan være lidt svært at få ram på det hele med pindene. Svineriletterne og cashewnødderne i en af de efterfølgende retter gider ikke rigtigt blive spist med pinde, og man føler sig lidt klumset, når en varm, tempurastegt bid skal nappes over.

Nogle serveringer gør sig mere bemærket end andre. Laks med flæskesvær, tempurarejer med japansk mayonnaise, rovfisken med små skiver af fersken, torsken med dens bjerggrotteskinke (husk begge g'er), de ekstra tempurarejer med sojamayonnaise - bid og brændende varme. De hvide asparges med lidt svendborgskinke og misosauce. Der er fest i munden.

Omtalte svinerilette serveres midtvejs. Pulled pork, som vor mor lavede den på Hokkaido. Cornichoner giver salt og surt til den fede gris, korianderpesto et ekstra smagsraffinement.

Hangersteaks, supermøre oksestrimler, lynstegte som tunfisken, kunne man have stoppet ved, men så var vi kommet hjem uden sushirolls.

Goma er håndværk, luksus og forkælelse til fem stjerner. Slip din indre sushiforskrækkelse fri og lad restauranten stå på pinde for dig et par timer. Det koster som et par medium koncertbilletter, og du går hjem med en oplevelse, der tåler da capo.

Annonce
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Restaurant Goma, Kongensgade i Odense.
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce