Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Rar rodebutik i gården

Maden på delefadene er indbydende, men et flertal af retter er forglemmelige og matcher ikke hinanden eller vinen på Oluf Bagers Gård.

Annonce

Hører man til dem, der har svært ved at vælge på en restaurant, er Oluf Bagers Gård midt i Odense noget nær det perfekte sted. Her er der intet at tage stilling til. Der er en fast menu: ni små retter i tre serveringer.

Konceptet blev introduceret for godt to måneder siden og er næste led i forandringen af gastronomien i den historiske købmandsgård, som Hindsgavl slot overtog for knap to år siden.

Hyggen i den gamle hestestald med brosten, fritliggende og stående bjælker er til gengæld bevaret.

Jeg er i garderoben, da tjeneren præsenterer drikkevarer og vinmenu for min medspiser. Den fremgår ikke af kortet. Tjeneren anbefaler en halv menu, da han hører, at medspiseren er i bil. Den er afmålt, forsikrer han.

Første servering består af klassikeren hvide asparges med rejer og hollandaisesauce, kugler af okserillette vendt i pankorasp serveret på en peberrodscreme med lidt syltede rødløg samt en lille charcuteri-tallerken med tre forskellige pølser og en estragonmayo.

Annonce

Toppede ved forretter

Den skal vise sig at blive aftenens stærkeste servering.

Aspargesene er kogt perfekt, hollandaisen forsvinder lidt i munden sammen med hovedingredienserne, men har alene fin smag fra vineddike. Okserilletten er menuens bedste enkeltret. Det trevlede kød har god smag, pankoen giver knas og spiller godt med peberroden. Charcuteritallerkenen er lidt ligegyldig. Bedst er en salami med fennikel (?), chorizoen finder man i de fleste standardpakker i supermarkedet og er ved at være lidt af en anakronisme, ølpølsestængerne af hjort er ok kørt ned i estragonmayoen, men vi mindes dem ikke om et par dage.

Vinen hertil var chardonnay fra et af de mest kendte chilenske huse, Errazuriz. Citrusagtig frisk, god syre, fungerer fint til aspargesene, men til rilletten og pølserne ville en rød have været mere velvalgt.

Fisk, lam og salat. En svær kombination på papiret og også i virkeligheden. Kulleren er dampet let gennemsigtig, som den skal være. Den ligger i lidt brunet smør og så igen en lille anakronisme: hele forårsløg. Intet af udsætte - intet at falde i svime over.

I en lille kobberkasserolle dykker vi ned i en lammeret, præsenteret som frikassé. I dette tilfælde fortrækker jeg saucen, eller sovsen, mere tyk. Der er en skål kogte kartofler med skind til. Tredje ret i denne runde er en lille caesar salad, som stikker lidt ud i denne hovedretsservering.

Efter en pinseweekend i Spaniens hovedstad er jeg helt med på, at kontraster er en trend.

Men hvor et spansk bud på surf and turf med en gaffelfuld østerstartar og lam fungerer, er det for langt i mellem selvstændige retter som kuller og lam.

En umulig opgave også for vinen. Et ellers glimrende glas Elsa Syrah fra det anerkendte, argentinske hus Valentin Bianchi.

Annonce

God men forkert vin

Tjeneren er enig med mig i, at en fyldig hvidvin eller rød på pinot noir-druen havde passet bedre. Det handlede om at godt tilbud, restauranten havde fået.

Ærlig forklaring, men i min optik forkert valg.

Sidste runde består af ost og to søde ting. Jeg overlader osten til medspiseren. Esrom rødkit, overdænget med marmelade og rugflager. Da osten bliver skrabet fri, er den lidt kønsløs, lyder dommen. De søde ting fungerer til gengæld fint. Youghurtis i en slags æblekagevariant i dette tilfælde med rabarbersirup. Sandkage lyder tørt, men en lemon curd på toppen bløder den op og tilfører syrlighed. Her rammer vinen til gengæld skiven: senhøstet hvid, igen fra Errazuriz, tawny portvin fra berømte Grahams til medspiseren.

Vi slutter af med en espresso macchiato.

Inspirationen fra Spanien med tapas og småretter, der kører på kryds og tværs over bordet, er tydelig. Men her har den manglende valgfrihed sine begrænsninger.

Jeg elsker personligt at spise mig i gennem mange småretter, men køkkenchef Hanne G. Nielsen bør arbejde med sammensætningerne og måske bryde den enkelte treretsservering lidt op, så fisk og kød, lunt og koldt ikke kommer samtidigt. Et par af retterne kunne med fordel have byttet plads i serveringerne. Kuller og rillette eksempelvis. Det ville også gøre det lettere at sætte den rette vin til. Vi ligger på tre og en halv stjerne. Men andelen af forglemmelige retter er for stor til fire. Dertil kommer en række nødvendige justeringer i komponeringen af menuen, men så er den fjerde også inden for rækkevidde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Forslået og med begge arme i gips: Bente stødte sammen med flugtcyklist - nu er cyklen også forsvundet

Middelfart For abonnenter

Ikke for at tjene penge: Lokale erhvervsfolk investerer i marina-restaurant for at skabe liv i byen

Annonce