Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Kom sulten - gå mæt hjem

Afmålt og geometreret servering af tallerkenretter. Det går tjept. Det er i orden. Men nogen overdådig gastronomisk oplevelse er det ikke. Kom sulten. Kør mæt hjem.

Café Victoria i Rosengårdcentret er gastronomisk fastfood - med tryk på fast. Bøf eller laks, det er samme koncept, og man skal ikke bilde sig selv ind, at det er køkkenkunst på højt niveau.

Med glasverandaen ud mod indgangen, "fortovs"-servering ind mod centergaden og en restaurant i flere niveauer er der god stemning. Det er lyst og indbydende, pænt med parket og friske blomster på bordene. Så afgjort en restaurant med sjæl, og når ellers du er kommet på plads efter at have måttet stå i en ventekø, går det tjept.

Der er kun tre unge mennesker på vagt, og de skal sørge for mellem 50 og 60 gæster. Der skal forkæles og føle sig velkomne, selv om der er rygende travlt. De yder en ihærdig indsats og prioriterer opgaverne. Det betyder også, at der ligger et par servietter på gulvet og nabobordets afgnavede servering ikke er fjernet, før vores hovedret serveres.

Vi har været en tur inde omkring en af de nyåbnede forretninger i Rosengårdcentret, som minder mere og mere om et amerikansk "mall". På hverdage lukker de fleste forretninger ved 19-tiden, og hvis man så ikke gider at lave mad selv derhjemme, er det fristende at købe sig fra besværet og slå et slag inden om Café Victoria.

Jeg har dog bestilt bord på forhånd, og det kommer os faktisk til gavn, for der er rigtig godt besøgt. Både af impulskunder med bæreposer fra centrets forretninger og en udflugt fra den nærliggende Cinemaxx. Med biobilletten kan man få en del rabat, og om den så tørres af på andre kunder, må man selv vurdere. En bøf til 249 kr. kan være nok så meget angus eller hereford. Det er dyrt for en skive rødt oksekød med standard salatmiks, fritter og færdigbearnaise.

Men tilbage til bestillingen. Vores mandlige tjener spørger til stegningen. Om jeg har særlige præferencer. Tak for det. Belært af, at overdrivelse kan fremme forståelsen, beder jeg om at få den nærmest rå.

- Altså så rå, at den bjæffer.

En sjov fortalelse, som tjeneren må erkende. Trods alt serverer de ikke hund. Vi enes om et "muh".

Men da muh-koen kommer, er kødet nu mere rosa end "bleu", og uden at have en vægt til at tjekke størrelsen på, vil jeg dog anfægte de lovede 220 gram.

Den er tung at skære i. Selv med den særlige grillkniv. Alligevel er kødet så mørt, som man kan forvente af mørbrad fra kødkvæg. Jeg har ladet mig friste til den klassiske version med fritter og bearnaise. Begge dele er i café-stil og selvfølgelig ikke lavet fra bunden. Ikke hos Victoria i hvert fald.

Salaten er sådan et hakket miks, som man køber i supermarkedet, hvis man ikke selv vil blande. For at tilføre lidt originalitet er der skiver af tomat og agurk på toppen. Agurkeskiverne har været forberedt i god tid.

En kæk streg af grøn pesto er lagt rundt på den hvide tallerken. Et par tranebær giver en rød kontrastfarve, bacon og bladpersille er lagt på kødet og en glace har forvildet sig ind over serveringen. Under kødet råstegte rodfrugter med god smag og godt bid.

Det triste er så, at laksen på min ledsagers tallerken er anrettet efter stort set samme skabelon, dog med små smørstegte kartofler og ingen fritter. Udstyret er genudsendelse med tilføjelse af en portionsskål spidskålssalat med hvidløgsdressing. Der er også en citronskive med kryddersmør.

Laksen er grillet med skind. Men ærgerligt ikke med det smeltende, fede og saftige resultat, som en luns af denne fisk ellers kan give.

Vi havde overvejet at bestille en lille forret eller snack, fordi vi var lidt grovsultne, men blev anbefalet at holde den gående for:

- Køkkenet er hurtigt i dag!

Mit gæt er, at køkkenet er hurtigt hver dag. Design og fantasi er sat i kvikke koncepter, der blot mangler de varme ingredienser for at kunne blive serveret. Gastronomiske geometrier som i sidste ende er fastfood.

De to serveringer, vi valgte, ligger i toppen af priserne. Mere rutinerede gæster shopper bevidst og kombinerer sikkert med et besøg i Cinemaxx. Det giver en kuvertpris, som nok skal mætte til omkring hundrede kroner. Drikkevarerne kan få prisen til at løbe lidt løbsk. En stor cola til 66 kroner, en cafe latte til 44 kroner er ikke pengene værd.

I en snæver og doven vending er det ekstremt nemt at spise her. Gratis parkering ved døren, rap og super betjening. Lys, tjekket indretning. Næste gang vi er i biografen ved centret, så kunne et stjerneskud måske friste. Men der kan godt gå nogle måneder.

Café Victoria i Rosengårdcentret, Odense.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce