Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Gourmet med å-udsigt

Filosoffens Café, Filosofgangen i Odense.

Lunken striploin og uopmærksom betjening trækker ned til fire små stjerner.

Hvor ellers kan man strække ben langs områdets største vandløb og slutte med et måltid, hvor ambitionerne om at lave gourmet til fornuftig pris bliver indfriet - sådan i hvert fald?

Odense har med Filosoffens Café fået et sted af slagsen, som ifølge aftenens to tjenere har levet et stille liv de første tre måneder på grund af ombygning af udstillingsbygningen på kanten af Munke Mose.

Vi har bestilt til tre en lørdag aften og bliver glædeligt overrumplede ved det særlige valentinstilbud om tre retter med vin til blot 375 kroner mod normalt en plovmand. Tjeneren finder et godt bud til teenageren ved bordet, som får saft i stedet for champagne til de snacks, vi deler - hjemmelavede flæskesvær, lidt seje chips på havregrød og maltflager.

Medspiserens forret er i særklasse flot med perfekt ristede kammuslinger med let karamelliseret skorpe og råt indre, løg med brændt kant og en forrygende sauce, som bliver suget op til sidste dråbe. Min tatar af røget laks har samme kvalitet: Frisk fisk, sprød salat med lidt smørelse i bunden af den lille støbejernsgryde, som normalt ville være varm med kartoffel eller en vildtret.

Teenageren får et par fint stegte fileter af rødspætte, smuk garniture af sauterede kartofler og hollandaise - enkelt og flot.

Vi kan nyde den luftige og cool indretning, og udenfor lysene på Munke Mose-broen og joggere på å-stien og sølvglimtet fra højvandet. Vi har lidt ventetid på hovedretterne og diskuterer hvidvinene, som tjeneren skænkede op uden præsentation. Den ene er cattarato fra Sicilien (så jeg på etiketten), den anden er chablis, lyder svaret senere. Begge er skænket rigeligt, men vinene savner definition og struktur, uanset at den franske får en renæssance til ostene.

Hovedretterne er flotte: Min striploin er i særklasse mægtig og mør med stegeskorpe, men også i særklasse lunken. Måske har den ventet på svinemørbraden overfor, eller også har det flotte stentøj suget varmen ud af kødet - tjeneren beklager, men det dæmper den ellers frydefulde oplevelse af mørt kød i mængde. Bearnaisesaucen har fedme og bid, og på den anden side fastslår medspiseren, at svinemørbraden er den bedste, hun nogensinde har fået - og en bid tværs over bordet bekræfter indtrykket af en saftig, smagfuld og ikke mindst varm gris i selskab med spaghetti af selleri. Den lyshårede kvindelige tjener begik kardinalsynden omkring bøffer, da hun glemte at spørge gæsten om graden fra rå til gennemstegt, men den har heldigvis kun fået lidt for meget.

Det husker hendes mørkhårede kollega, som tager imod bestillinger ved nabobordet. Omkring 15 gæster - primært i det gråsprængte segment - har lagt vejen forbi på denne lørdag aften.

Annonce
Filosoffens Café, Filosofgangen i Odense.

Et slapt håndstryk

Den røde rhônevin er blød og varm, helt uden kant og ville vække lykke på ethvert plejehjem som voksensaftevand. I min mund smager vinen som et slapt håndtryk, og en kontant drue som nebbiolo eller syrah havde været et oplagt valgt til det proteinholdige kød - selv om den ifølge tjeneren kunne gå til både gris og okse. Medspiseren mener nu, at franskmanden vinder ved et nærmere bekendtskab, og hun får aftenens mest interessante vin i form af en liflig sag, som ifølge tjeneren er lavet på en dessertvinsdrue og en almindelig drue.

Næsen er stærkt appetitlig og står godt til de helt lette marengsflager, sorbet på skyr og hvid chokolade i en flot stor portion. Teenageren får gateau marcel, mens jeg får to gange Unika-oste og en Høgelundgård. En af de to - Rød løber - smager nu vindtørt og kompakt, så jeg spørger til oprindelsen, og tjeneren fortæller efter en tur i køkkenet, at det var Arlas gnalling - og navnet passer meget godt til smagen.

1120 kroner kostede den valentinsaften inklusiv en rød rose. Filosoffens Café rammer rent med sin menu, som i sig selv er til fem stjerner. En lunken steak og sjusket betjening trækker ned til fire små, men stedet fortjener masser af gæster, når betjeningen og vinmenuen bliver trimmet. Der er nemligt tænkt over tingene på Filosoffens Café.

Filosoffens Café, Filosofgangen i Odense.
Filosoffens Café, Filosofgangen i Odense.
Filosoffens Café, Filosofgangen i Odense.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce