Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Fuldt hus til Lieffroy

Restaurant Lieffroy, Hesselhuset, Skræddergyden i Nyborg.

Sikkerhed og elegance spiller vidunderligt sammen hos de to generationer i Hesselhuset i Nyborg.

Vidunderlig er et passende ord til at beskrive Restaurant Lieffroy.

Når man har strakt ben fra stationen en snes minutter op til det smukt renoverede traktørsted, ligger Hesselhuset med panoramaudsigt over Storebælt.

Og med vidunderlig mad, vin og betjening på en i øvrigt travl fredag aften er det svært ikke at kvittere med seks stjerner til et vitalt, skarpt dansk-fransk køkken med en talentmasse fra den tatoverede yngstekok til nestor Jean-Louis Lieffroy, som sekunderer Patrick Lieffroy.

De kommende sommeruger er blandt de smukkeste, hvis man vil spendere en plovmand på tre retter og et glas vin eller har kulinarisk stamina til at teste den udvidede gourmetoplevelse til 1695 kroner for otte retter plus det løse - kvaliteten i retterne er den samme.

Annonce
Restaurant Lieffroy, Hesselhuset, Skræddergyden i Nyborg.

Surf & turf

Men ekstravagancen folder sig vidunderligt ud i den baeri-caviar, som følger med det store udtræk: De gråsorte korn brister mellem tænderne og sender en pikant smag af salt hav og nødder ud i mundhulen, ledsaget af nøddemælk.

Det er nu svært at overgå snackservingens hapser af en chip med røget ål og smørelse, stenbiderrogn og rygeostcreme i patentglas med brødcroutoner som en babys lillefingernegl til mundvandsdrivende brandade på torsk og en hapser af tatar under et rosenblad - hav og land, surf & turf - vidunderligt elegant.

Den lyshårede tjener kan sine vinhuse på fingrene, hun forstår at formidle uden at docere fra Loimers grüner veltliner til druen arneis fra Bruno Giacosa - topproducenter i henholdsvis Østrig og Piemonte.

Giacosas vin udvikler sig flot i glasset, og sidst på aftenen er Cold Hand Winerys æblehedvin perfekt til osten. 145 linjer på denne plads rækker kun til aftenens højdepunkter:

Restaurant Lieffroy, Hesselhuset, Skræddergyden i Nyborg.

Smørfed skum

Loimers krystalrene vin får saftigt selskab af pighvar med sprødt brød, som illuderer skind og smørfed salvieskum på siden foruden et los umami fra et par dupper ansjoscreme. Brændte noter giver næsten kødfylde til den grillede salat.

Jomfruhummeren er hos Lieffroy altid et juicy monster, og den monumentale rød-hvide muskel er blotlagt, så man kan skære saftdrivende lunser af skaldyret og lade det følge af skivet, grøn asparges og muslingeskum i munden, så fødderne næsten begynder at steppe af fryd under bordet.

Min medspiser og jeg diskuterer effekten af perlebyg-lejet under hummeren - godt eller skidt - men det bløde, neutrale element balancerer de stærke smagsindtryk fra skivede sommertrøfler og det søde kød.

Kalvebrislen er en lækker letvægter, måske lidt undersaltet, men kirtlen får assistance af den smørret-fede grenobloise-sauce med kapers på bunden af den smukke stentøjstallerken som optakt til Lieffroys signatur-ret, som topper gourmetpakken: En perfekt stegt andelever, hvor den fede indmad i tekstur får kontrast af vilde ris og søde majs og i smag af den intense sødsyrlige hindbærsauce med balsamico i en stund, hvor tiden står vidunderligt stille.

Lieffroy er klassisk, de hvide papirshatte danser mellem komfurerne, hvor Lieffroy senior har ordnet de franske landduer til hovedretten - dam, dam, dam, lyder det lydmalende ord fra tjeneren - til en ballotine, hvor brystet er pakket ind i sprød skinke, en hvid asparges får lidt brændt crunch af sesam, og det danske element er puré af ny kartoffel.

Duen er i denne sammenhæng en vidunderlig skabning ...

Ostevognens hjul dundrer over gulvet som Thors hammer, og himmelsk er den med franske klassikere til Arlas nyeste Unika og en portermarineret satan i hjørnet: Den tatoverede tjener har styr på hver enkelt på den halve kvadratmeter, vi napper de otte hapsere som er alternativet til fire større og får en dejlig lammer fra den sorte selv og kan skylle efter med nektar på østfynske æbler.

Restaurant Lieffroy er både enkel og fleksibel, vinkortet frister, men ellers bestemmer man selv, hvor langt harmonikaen skal strækkes ud. Vi nåede akkurat midnatstoget efter fem timers perfekt oplevelse, petit fours og a damn good cup of coffee, som agent Cooper fra "Twin Peaks" ville formulere det.

De seks stjerner er i den grad på deres plads.

Restaurant Lieffroy, Hesselhuset, Skræddergyden i Nyborg.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce