Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Frokost i det grønne

En frokost på Gl. Brydegaard bliver ikke meget bedre end på en dag, hvor vejr, mad og omgivelser går op i en højere enhed.

Sidst jeg var på Gl. Brydegaard, for godt to år siden, blev besøget skæmmet af tordenbyger og manglende råvarer. Alligevel husker jeg det som en hyggelig oplevelse.

Så når alting bare føles helt rigtigt - som på denne eftermiddag - bliver oplevelsen intet mindre end sublim.

Lillablå syrener pryder de snoede landeveje, der fører ned til den gamle gård ved Helnæsvej. Vi har bestilt bord forud, men det virker overflødigt. Der er kun få gæster denne pragtfulde, solrige lørdag.

En gruppe legesyge midaldrende mænd og kvinder driver den af i stofstolene, der hænger ned fra det store træ midt i haven. Et par i cykeltøj tanker op på proteiner og kulhydrater, inden de skal videre på turen.

Vi tager plads i skyggen og bestiller frokost til to og lidt at drikke. Min ledsager får en læskende hyldeblomstsaft fra Søbygaard. Jeg får et køligt glas Granfort Côtes de Gascogne. En sprød hvidvin med aroma af citrus og ananas - lavet på colombard-druen, som primært bliver brugt i fremstillingen af cognac.

Menukort får vi ikke brug for. Frokosten består af fire anretninger, som tager udgangspunkt i årstiden, og som varierer fra dag til dag.

- I dag står den på hjemmerøget laks, kornsalat, frikassé med kalvebryst og lidt ost, forklarer tjeneren.

Annonce

Fisk, korn og kalv

De fire anretninger kommer ind på én gang. Laksen er smukt anrettet på en bund af kraftfuld karse med duftende dild, mild hjemmerørt mayonnaise og små farverige tomatfileter - gule, orange, røde. Fisken har også en flot farve. Den er fast i kødet og mesterligt røget.

Det hjemmebagte brød sidder også lige i skabet. Svampet krumme med sprød skorpe, og de fire skiver slår ikke til.

Kornsalaten er lavet på perlebyg med forårsløg og små skiver sprøde, søde, grønne asparges. Syltede rødløg bidrager med uundværlig syre.

Kalvebrystet er mørt som bare fanden. De nye kartofler har fået en anelse for meget. Aspargeserne har til gengæld perfekt bid - både de hvide og de grønne. Den hvide sovs er flødet og spækket med smag fra grønsagerne, fond og hvid peber. Eneste bekymring er, at der ikke er nok af den lækre frikassé, men da vi er færdige med det hele, mangler vi ikke noget.

De to oste er, som alt andet vi har puttet i munden, af høj kvalitet. En mild, fast brie fra Naturmælk og en kraftig rødkitost fra Hinge med smag af stald. Mere brød, tak!

Sammenhængskraft

Min ledsager og jeg beslutter os for at gå en lille tur inden kaffen og spørger, om vi skal afregne måltidet først. Det vil vores tjener ikke høre tale om.

- Vi stoler da på folk, siger hun med et smil.

Selvfølgelig gør de det. Først udforsker vi haven: Bålpladsen, røgeriet, de små figurer i hængestolstræet, den skøre skulptur med gummistøvlerne og riven, der stikker op af jorden, som om landmanden er dykket med hovedet først ned i det element, der har skabt meget af det, vi har fået serveret.

Vi tager stien ned til vandet og betragter de mange trekanter ude i horisonten, hvor sejlfolket kæmper mod hinanden og den manglende vind.

Tilbage i haven får vi serveret et stykke gulerodskage til kaffen. Den er pyntet med creme fraiche rørt op med vanilje, flager af hvid chokolade og lidt mynte. Kagen smager dejligt krydret med store stykker nødder og tranebær. Portionsstørrelsen er igen perfekt afstemt.

Jeg lader mig friste og bestiller en avec fra Fyns bedste destilleri, Aqua Vitae Sydfyn. Duften af æblerne spreder sig, så snart tjeneren stiller glasset på bordet.

Over kaffen snakker min ledsager og jeg om, hvor den lykkefølelse, vi sidder med, mon kommer fra. Det er ikke gastronomi fra øverste hylde, men der er en sammenhængskraft mellem de fysiske rammer, det, der bliver serveret - og måden det bliver serveret på, der spiller helt umådeligt godt sammen. Og det fortjener fem stjerner.

Regningen lyder på godt 700 kroner. "Fyn er fin - Feddet er federe" står der i toppen af bonen. På en dag som denne har jeg ikke intet at indvende mod det udsagn.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

KMD Cup kommer til Odense

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce