Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Bøf, vin og romantik

Salinaz i Vintapperstræde er bøf- og burgerspecialist. Foto: Jens Wognsen

Vintapperstræde har fået en restaurant, som nørder i kød og egen import af drikkevarer.

Kødet er i verdensklasse. Der er meget af det, og det er perfekt tilberedt. Salinaz vil gerne nørde med vin og bøffer, og det er i den grad lykkedes. I den Vestergade-fjerne ende af Vintapperstræde frister restauranten en lidt gemt skæbne, men når vi først har fået smagsløgenes gps indstillet på adressen, så skal der nok komme endnu flere gæster. Der er i hvert fald fyret op under både steakhouse-stemningen, grillen og den egenimporterede vin.

Hen over sommeren har der været åbent, men der blev takket af for frokoståbent, da Harry Potter-festivalen forlod strædet. Nu satses der udelukkende på et publikum, som er i byen for at nyde romantikken, byens lys og så et herremåltid uden at skulle skubbe og mase ved en buffet eller gnaske papirindpakket fastfood og slubre cola.

Hvis du spørger betjeningen efter en cola, undlader de at kommentere dit valg af sødt karamelvand og foreslår i stedet en unik saft af egen aftapning. Eller en syrlig citronlemonade, der fint kan nydes også til en velvoksen bøf.

Der skal noget syre til at tage toppen af den proppede fornemmelse, når man har givet sig i kast med stedets absolutte topmodel. 350 gram ribeye af anguskødkvæg, som har græsset på pampasen i Uruguay.

Annonce

De andre kunne jo bare have bestilt en bøf

At det blev denne heftige sag, skyldes nok, at vi var et par stykker, som havde sprunget frokosten over, og som nok kunne fortjene et mindre kødorgie. Faktisk overvejede vi en kort overgang at sætte en decideret steg i ordre, men da vores smag er vidt forskellig med hensyn til stegningen, valgte vi at gøre det lidt nemmere for kokken at tilpasse ønskerne om medium og rare.

Udskæringen udmærker sig ved at være mør og fint fedtmarmoreret. Der er naturligvis grillbestik til bøfferne, men de er i en klasse, hvor man kunne tranchere dem med en sløv bordkniv eller en ske. Den ene er præcis som ønsket. Grillet og inderst nærmest blå/rå. Den anden er rosa.

Normalt er vi flinke til at dele smagsprøver ud til hinanden, men der blev ikke skåret så rundhåndede lunser ud, som ellers. I stedet for at bestille kyllingeburger og hakket burger, kunne de to øvrige i selskabet jo bare være fulgt trop og have krydset af ved det store proteinshow.

Jeg skal beklage, at anmeldelsen straks kaster sig over maden og helt glemmer at beskrive omgivelser og det lille fad med appetizere, som kommer på bordet.

Julehyggestemning i Vintapperstræde

Restauranten er et vinkelformet lejemål, som har fristet en noget tom tilværelse i mange år. Nogle kan måske huske, at der har været en lampeforretning på stedet over for Antik Blå, og på avisen kan vi huske, at vi har haft en midlertidig cityredaktion på adressen.

Nu har Salinaz sat sig for at udbrede kendskabet og passionen for god vin og lækre bøffer. Begge dele i mange prislag og serveret i et lokale, der på en gang er romantisk, maskulint og signalerer steakhouse.

Der er læderbænke i eget design, menukort i lædersolid indbinding og opfindsomme løsninger på mange detaljer. Ved at vandskure indvendig har lokalet fået sammenhæng. Lige nu er Vintapperstræde julehyggeligt illumineret. Stemningen fortsætter naturligt, når man er kommet op ad trappen og træder indenfor.

Dagens appetizer er ganske enkel. Hvidt brød med god skorpe på et fad med et par skåle grøn pesto med chiliturbo og aioli. Det bliver hurtigt sat til livs, mens vi vælger maden.

Bearnaise fra bunden - eller ingenting

Spisekortet er måske ikke det mest overskuelige, men så må man jo snakke sig til rette. Det ved aftenens tjener, og da han samtidig er medejer af stedet, sker det med lige dele entusiasme og ekspertise.

Glæden ved vin har den unge tjener fået gennem sit arbejde. Han er hverken kok eller vintjener, men han elsker helt klart de gyldne dråber. Som vært vil han samtidig gerne have, at vi går derfra med en god fornemmelse i maven - ikke føler os lokket til at købe for dyrt.

Der er adskillige vine på kortet, som runder 500-600 kroner, men han anbefaler en italiener fra Veneto, som er 100 procent på corvina-druen. Til 285 kr. er den billigere end en enkelt bøf. Til gengæld er den ligeværdigt selskab med kraftfuld farve, rund og med massser af bærsmag.

Bøfferne er bestilt med "pommes", der lige har fået en streg for meget og har en lidt brændt smag. Heldigvis er det ikke fritterne, vi er kommet for. Jeg har valgt pebersauce og svampe. Begge dele er præcis, hvad de giver sig ud for. Bearnaisen valgte jeg fra, for intet er mere skuffende end en bearnaise, der ikke er lavet fra bunden.

- Hvis du har det sådan, så tag pebersaucen, råder tjeneren mig.

Tak for rådet. Jeg smagte medbøffens bearnaise, og den var skuffende.

Når ribeyens fortræffeligheder er nævnt, så skal jeg lige give et par replikker videre fra "burgerteamet". "Fantastisk hakkekød", "kold bolle", "god salat" og "saftig kylling".

Der blev levnet "fritter", men ellers var der ryddet.

Totaloplevelsen ender på de fire stjerner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce