Annonce
Kultur

Madanmeldelse: Acceptabel asiatisk fusion

Maden mangler lige det sidste, før et besøg på Restaurant Sieu i Odense bliver en mindeværdig oplevelse.

Thailand, Vietnam, Kina, Japan, Korea. Lande med hver sin kulinariske tradition. Hvad sker der, når man blander dem sammen?

Det er denne fusion, min ledsager og jeg har i vente på Restaurant Sieu. Energien fra sammensmeltning af disse asiatiske elementer giver dog ikke det store udslag på vores indre voltmeter. Oplevelsen er jævnt kedelig om end ganske behagelig.

Med det samme, vi træder indenfor, sænker roen sig. En ro, som thailandske og især japanske restauranter rummer. Samtalen ved bordene er afdæmpet, tjeneren nærmest lister rundt for ikke at forstyrre freden.

Indretningen er afdæmpet og stilfuld, papirslamper hænger fra det smukke, hvide stukloft, og minimalistisk, asiatisk kunst pryder de blågrønne vægge.

- Det ser ellers godt ud, siger min ledsager, mens hun skimmer menukortet.

Et hurtigt kig afslører, at fusionen mere kommer til udtryk i udvalget på á la carte-kortet end i sammensætningen af de enkelte retter.

Vi bestiller en forret og en hovedret. Så kan vi altid efterfølgende afgøre, om vi skal have dessert.

Min ledsager bestiller et glas husets hvidvin. Den er fra Côtes du Rhône; producent og drue får jeg ikke fat i, og den er ikke at finde på restaurantens vinliste, men den er fed og gylden med noter af ananas og citrus. Et udmærket køb til prisen.

Annonce

Suppe med spark

Jeg har ikke lyst til vin. Ingen af de kolde, ikke-alkoholiske alternativer frister dog, så jeg bestiller en kande jasmin-te. Til min overraskelse bliver den parfumerede, dampende te serveret i en stempelkaffekande - det kan man da kalde fusion.

Min tom yum goong-suppe har masser af kant og styrke - selv om den er tilpasset danske smagsløg. Der mangler ikke noget. Galangarod, chili, svampe, forårsløg, cherrytomater - frisk koriander på toppen. Et par lyserøde tigerrejer og en knaldrød krebs sætter ekstra smæk på farverne. Grøntsagerne er spændstige og friske, skaldyrene veltilberedte. Selve suppen er for salt efter min smag, syrebalancen er også en smule skæv, men alt i alt en udmærket start på middagen.

Min ledsager får tre små tætpakkede, vietnamesiske forårsruller med svin og reje. Dejen er lavet på rismel, hvilket giver en boblende, supersprød pakke spækket med umami. Til de små, bastante ruller er der sød chilisauce. Den revne, syltede rødbede fungerer også forbavsende godt. Anretningen vinder dog ingen priser.

Det gør anretningen af hovedretterne heller ikke. To aflange tallerkener med en halvkugle gul jasminris, som er flankeret af en enkelt rejechip på den ene side og selve karryretten til den anden.

På det jævne

Rejechippen til højre er virkelig smagfuld og sprød. Så god, at jeg ærgrer mig over, at jeg ikke bestilte dem som snack forud for måltidet. Risene er svampede og alligevel med bid, og havde de fået lidt mere salt, havde de været perfekte.

Til min ris får jeg sauterede kammuslinger - fem styk, formentlig frostvarer, men af god kvalitet. Konsistensen af de tilberedte bløddyr er god med blankt hjerte i midten. Desværre mangler de den gyldne stegeskorpe. Saucen er mild og nøddet med god fedme og bliver serveret med friske, sprøde ærter.

Min ledsager får stegt andebryst i szechuan-pebersauce med østershatte og sprøde, grønne asparges. Kødet er mørt, men har fået en anelse for meget varme. Smagen af szechuanpeber, som er den vigtigste ingrediens i kinesisk five spice, er markant, men ikke for voldsom, og den bliver brudt af friskheden og sødmen fra de grønne asparges.

Vi beslutter os for at teste desserten. Min is har god smag af jordnødder med store knasende stykker nød. Lime/litchi-saucen forstår jeg ikke helt, men de dejlige stykker saftig, tropisk frugt - papaya, mango, thailandsk pære, litchi, ananaskirsebær - er et lækkert supplement, også på den anden side af bordet, hvor min ledsager sætter gaflen i tre sprøde pakker friturestegt is med kokos.

Desserten bliver en gentagelse af de to første retter. Acceptabel, men heller ikke mere end det. Alt i alt en solid, trestjernet oplevelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce