Annonce
Erhverv

Madaffald fra OUH bliver til strøm og varme

Madaffald fra Odense Universitetshospital ender som el og varme takket være ny affaldssystemt i hospitalets køkken. Her instruerer Søren pihl fra BioTrans Nordic i Odense køkkenchef Birgitte Lund. Søren Jeberg fra BioTrans Nordic ser til. Foto: Lars Rønbøg

På et år har OUH forvandlet køkkenaffald til energi

Der er blevet skabt nok energi til at forsyne et parcelhus i et år

Odense: For et år siden investerede Odense Universitetshospital i en nyt affaldssystem, der forvandler køkkenaffald til energi. Det har vist sig som en succes på flere fronter.

Både når det handler om at producere grøn energi, og når det handler om at sikre et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.

I løbet af det første år er det indsamlede madaffald fra OUH's køkken blevet omdannet til godt 90.000 kilowatt-timer el og 115.000 kilowatt-timer fjernvarme. Det svarer omtrent til et års forbrug i et parcelhus.

Det oplyser Odense-virksomheden Biotrans Nordic, der har udviklet affaldssystemet på OUH.

Annonce
Madkværnen i hospitalskøkkenet spiller en nøglerolle i det nye affaldssystem, der har gjort, at madaffald nu ender som el og varme. I sit første leveår har systemet skabt el og varme nok til at forsyne et års forbrug i et parcelhus. Foto: Lars Rønbøg

Færre tunge træk

Indførsel af det nye affaldssystem betyder også mindre tungt arbejde i og omkring køkkenet.

Tidligere blev madaffaldet hældt i store spande.

- Selv om spandene blev kørt væk på vogne, var der stadig mange tunge træk for vores medarbejdere, siger køkkenchef Birgitte Lund fra OUH.

Madaffaldet nu blive smidt direkte i en madkværn, der står i køkkenets afdeling for opvask. Det er tidsbesparende for de ansatte.

Madkværnen er på størrelse med en almindelig opvaskemaskine.

Den finsnitter affaldet og sender det via et rørsystem ned i en stor tank.

Her blandes madresterne med vand, så de lettere suges op af den slamsuger, der afhenter massen og kører den til det nærmeste biobrændselsværk for at blive lavet om til biogas.

Konsulent Søren Pihl fra BioTrans Nordic fortæller, at affaldssystemet giver hospitalet besparelser på transport.

Mindre kørsel

Forrige år fik storkøkkenet tømt deres affaldscontainere mere end 150 gange, og dengang blev affaldet kørt væk fra Fyn i lasbiler.

Biotrans Nordic oplyser, at affaldstanken er tømt 29 gange. Nu bliver madaffaldet udnyttet på Fyn i modsætning til tidligere, hvor skraldebilerne kørte længere væk for at læsse af.

- Bare det, at affaldet genanvendes, reducerer OUH's CO2-udslip med 40,3 ton om året. Heri har vi ikke regnet de sparede kørselsomkostninger, fortæller Søren Pihl.

Betalt tilbage på tre år

Birgitte Lund fortæller, at man på OUH er opmærksomme på at begrænse mængderne af madaffald.

Alligevel blev det i 2010 til næsten 200 ton madaffald fra hospitalets køkken.

- Et storkøkken kan ikke undgå at have meget affald - vi laver mad til meget syge patienter, hvis appetit svinger en del henover dagen. Desuden får centralkøkkenet beskidt service fra hele OUH bragt ind til opvasken, så det er rigtig mange rester hver dag, fortæller Birgitte Lund.

Med besparelserne fra OUH's tidligere affaldspartner vil der være en tilbage-betalingstid på det nye an- læg på mellem to et halvt og tre år.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Annonce