Annonce
Livsstil

Mad til mor: Sådan laver du dejlig mad, der kan fryses, bringes, varmes og serveres for ældre, syge og sarte

Nanna Simonsen har skrevet en lang række kogebøger. Foto. Lars Rannek
Hvad stiller man op, når ens mor er så dårlig, at hun ikke længere selv kan lave mad? Man laver mad på samlebånd til fryseren. Kogekonen Nanna Simonsen har skrevet en kogebog, som trin for trin fortæller, hvordan man fryser velsmag ned i små portioner til gavn og glæde

Man skal ikke rangeres ud på et sidespor, bare fordi man er blevet gammel. Det mener kogekonen Nanna Simonsen, der blandt andet har skrevet kogebogssuccesen ”Smag på Danmark”.

Hendes seneste bog handler om at lave dejlig mad til ældre, syge og sarte. Bogen er dedikeret til Nanna Simonsen mor, som døde som 90-årig for tre år siden. Men inden da var der en lang periode, hvor hun ud over offentlig pleje fik en masse omsorg og nærvær fra familien.

- Vi – min søster, min moster og jeg – var ofte hos hende og sammen med hende. Vi fulgte hende, vi fulgte op, og vi sørgede for, at det praktiske fungerede. Vi passede hende og vi passede på hende. Og nok så vigtigt, vi sørgede for at hun fik spist og hver dag var glad og mæt og fik sit skrøbelige immunforsvar befæstet, fortæller Nanna Simonsen, som i høj grad tog ansvar for aftensmaden.

- Som madskribent og kogebogsforfatter med fast arbejdsplads hjemme var det mest oplagt, at jeg tog mig af det. Sådan foregik det i ti-tolv år, konstaterer Nanna Simonsen.

Annonce

Lidt - men lækkert

Nogle gange er det så lidt, der skal til.

Nanna Simonsen foreslår, at når man er hos besøg én, der er på offentlig bespisning, så gør noget for at opmuntre og lave afveksling i forhold til den institutionelle suppedas. Det kan være:

Server duftende friskristet, smørsmurt franskbrød med ost i håndskårne skiver

Server et blødkogt æg

Steg bacon og lad duften brede sig, mens du spejler friske æg til

Når der er nye kartofler, kan du servere dem med smør, lidt frisk dild og groft salt

Server friskdampede asparges med smør bare én gang i sæsonen

Server en rejemad af friskpillede rejer. Godt hvede- eller surbrød med smør eller mayonnaise og frisk citron hører sig til.

Glæde og udfordring

Erfaringerne fra de mange år er netop udgivet som bog.

Mad til mor. Sådan laver du dejlig mad, der kan fryses, bringes, varmes og serveres for ældre, syge og sarte.

- At have gamle forældre er selvfølgelig en glæde, men også en udfordring, understreger Nanna Simonsen, som mellem opskrifterne fortæller om nogle af de erfaringer, frustrationer, glæder og overvejelser, hun har haft undervejs.

Frustrationerne har ikke mindst gået på den mad, som kommunen kunne levere, der hverken var god, nærende eller nænsom nok. Som Nanna Simonsen skriver i bogen:

Den ene bakke efter den anden lignede dårlig, sløset mad og lugtede ligeså nedslående. Det kunne være skamkogt, udefinerbar, hvid fisk og skorpegule, seje, dampkogte kartofler i en gråhvid sovs. Eller kalkunbryst så blegt og tørt som hynder uden betræk, en buket broccoli, de samme kartofler og så en sauce. Nu en brun en. Det var bestemt ikke indbydende mad. Selvfølgelig ikke fordærvet, og den overholdt sikkert visse rigide ernæringstabeller.

Men den smagte bare utroligt ringe. Ukrydret, ukærlig og ofte ude af sync med årstiderne og dem, som den var tiltænkt: ældre, småt spisende og undervægtige.

Gamle skal ikke udliciteres

Nanna Simonsens mor spiste ikke den mad, som kommunen leverede. Derfor besluttede datteren sig for selv at lave sin mors aftensmad.

Og hun tilføjer, at det er vigtigt for familien og andre nærtstående, at vi gør noget selv. At vi deltager og engagerer os, så det at blive gammel ikke bliver en anonym, bortgemt og udliciteret tilstand.

- At blive gammel og måske få brug for hjælp er et fælles vilkår, og det bør betragtes som en sejr, en glæde – ikke en skam eller en byrde, fortæller Nanna Simonsen, der understreger, at man ikke skal føle sig som en fiasko, hvis man ikke magter at gøre noget tilsvarende.

- Lidt har også ret. Derfor er mange af mine råd i bogen i ”nå-højde”, understreger hun og nævner som eksempel, at man for eksempel kan tage en friskbagt linse fra bageren med, hvis det er yndlingskagen.

3 ting du skal huske på når du laver mad til din mor

Små portioner – Ældre spiser ikke ret meget og tit kan det være helt ødelæggende for den lille smule appetit de har, hvis portionen bliver uoverskuelig stor.

Maden skal kunne tygges og være mør – Mange ældre har problemer med tænderne. Derfor er det ekstra vigtigt, at maden er mør og tyggevenlig.

Tilbehøret – Husk at der altid skal være syltede rødbeder, asier, sennep og måske agurkesalat i køleskabet, så der er noget at supplere hovedretten med.

Mad er omsorg

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke var hver eneste gang, jeg lavede mad, at jeg gjorde det med begejstring. Men så lærte jeg nogle fif, som for eksempel at lave større portioner af den mad, vi lavede her i familien og fryse den ned.

Mad er en af de mest basale måder at vise omsorg på, mener Nanna Simonsen, som kalder det en meget oplagt vej fra mig til dig. Hun sammenligner det med et slogan, der engang var om madpakken: En kærlig hilsen hjemmefra.

- På mange måder er mad noget, der binder os sammen. Lidt ligesom kærlighed – og det dur også når det kommer fra fryseren.

Blå bog

Nanna Simonsen (født 1956) er madskribent og kogekone. Hun har lavet en række tv- og radioprogrammer om mad og madkultur, blandt andet tv-serien Mad og herregårde og Hjemme i Nannas køkken på P1.

Nanna Simonsen har moderniseret og fornyet Frk. Jensens Kogebog samt udgivet mere end ti kogebøger, blandt andet Mit køkken på landet og Nannas smørrebrød, som hun modtog Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for i 2003.

Bogen: Mad til mor, 173 sider, Illustreret, Kr. 249,95, Gyldendal

Velsmag før sundhed

Når man laver mad til ældre, skal man ikke tælle kalorier eller tilsætte revne grøntsager, frø eller kerner i dejen. De gamle skal have, hvad de fortjener, og det er efter Nanna Simonsens mening creme de la creme. Det betyder fløde i sovsen, fedtkanter og marmorering i kødet, sukker, smør, bær og friske frugter.

- Når man laver mad til gamle mennesker, er jeg tilbøjelig til at sige, at man bør prioritere velsmag frem for sundhed. Ældre skal have den mad, de er vokset op med og kender – gerne med en lille tidssvarende drejning og en tiltrængt forbedring.

Bogens "Mad til mor" er lavet med kærlighed. Foto: Gyldendal
Bagte fyldte grøntsager, en ret fra kogebogen. Foto: Gyldendal
Kyllingelår, en ret fra bogen. Foto: Gyldendal
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce