x
Annonce
Mad og drikke

Mad midt i en krisetid

Græskarsuppe. Foto: Sara Galbiati

Hverdagen har ændret sig for de fleste danskere. Coronavirus eller Covid-19 sætter dagsordenen for vores liv i disse dage, og vi må alle gøre en indsats for at beskytte os selv og ikke mindst landets mange ældre og syge mod sygdommen. Intet er vigtigere i de kommende måneder, og rammerne er sat for, at de næste uger så vidt muligt tilbringes inden for hjemmets fire vægge. Netop distance til andre mennesker er afgørende for en effektiv håndtering af pandemien, så vi må alle vente med knus og kram, til vi er på den anden side.

Tiden, mens vi venter, kan vi bruge meningsfyldt og fornuftigt. Vi kan blandt andet lave god mad fra bunden af gode, enkle og sunde råvarer. På den måde gør vi noget godt, både for os selv og vores kære, men også for vores sundhed.

Jeg kan varmt anbefale, at du planlægger ugens måltider. Anvend eventuelt den gratis Madforlivet Madplan til dette formål. Køb ind en gang om ugen, så du har råvarerne i huset. Det giver både ro i den nuværende situation, men øger også succesraten for at få tilberedt sundere måltider.

Tag gerne børn og unge med på råd, når ugens menu skal fastlægges, og de kan også sagtens komme med i køkkenet. Brug fantasien og de råvarer, du har til rådighed, for du kan let have en ”Tøm køleskabet”-dag, hvor du eksempelvis laver en virkelig lækker grønsagspostej. Du kan også bruge en formiddag på at tilberede en gryde med lækker suppe, bage en plade grovboller med spinat eller lave en lækker portion hummus, som du kan servere en aften med bagte rodfrugter. Disse retter smager fantastisk godt, kræver kun få råvarer, og så er de både sunde og billige. Det bedste af det hele er, at du kan tilberede større portioner og fryse dem ned.

Grønsagspostej med krydderurter

Spinatboller med hytteost-salsa. Foto: Sara Galbiati

Prøv denne enkle og velsmagende grønsagspostej med krydderurter, der er superlet at lave og kan serveres som aftensmad med en fyldig salat til eller som en lækker frokostret eller sundt pålæg. Grønsagspostejen er vegetarisk og kan tilberedes glutenfri og mælkefri.

4 personer

200 g løg og/eller porre

200 g gulerod

200 g persillerod eller knoldselleri

2½ dl grønsagsbouillon

½ dl god ekstra jomfruolivenolie

2 dl (glutenfri) havregryn eller hirseflager

2 æg eller æggeerstatning for eksempel hørfrøskum

Friskkværnet peber

3 spsk. friskhakkede krydderurter for eksempel basilikum, timian og persille

1-2 fed hvidløg (kan udelades)

Samtlige grønsager rengøres og rives, eventuelt i en foodprocessor. Svits alle grønsagerne i en god ekstra jomfruolivenolie på panden, tilsæt grønsagsbouillon og lad det simre i et par minutter. Herefter tilsættes krydderier, æg, havregryn eller hirseflager, og det hele kommes i en velsmurt form (1 liter) og bages ved 200 grader i en time.

Du kan med fordel servere grønsagspostejen med en fyldig salat, pesto og bønnefritter til.

En eventuel rest kan fint anvendes som pålæg dagen efter, og grøntsagerne kan varieres afhængigt af, hvad du har i køleskabet.

Græskarsuppe

Grønsagspostej. Foto: Sara Galbiati

Prøv denne lækre og spicy græskarsuppe med æbler, der smager fantastisk godt. Du kan selv skrue op og ned for smagen, afhængig af familiens præferencer.

4 personer

800 g Hokkaido-græskar

1 rødløg

3 fed hvidløg

½-1 chili efter smag og behag

1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

200 g tomater (flåede)

200 g røde æbler

1 tsk. friskreven gurkemeje

1-2 tsk. spidskommen

6 dl grønsagsbouillon

4 dl kokosmælk*

Lidt vand til justering af konsistensen

Uraffineret salt og friskkværnet peber

Rengør Hokkaido-græskarret, fjern kernerne og skær det i mindre stykker. Du kan anvende det både med og uden skræl afhængig af, hvad du foretrækker. Hak løg, hvidløg og chili groft og svits det i ekstra jomfruolivenolien. Skræl æblerne og skær dem i småbitte stykker. Tilsæt herefter græskar- og æblestykker sammen med de flåede tomater. Svits det hele i nogle minutter og tilsæt knust spidskommen og gurkemeje.

Tilsæt herefter grønsagsbouillon og lad suppen simre ved svag varme i cirka 20 minutter. Blend suppen ensartet og cremet, juster konsistensen med lidt vand og smag den til med salt og peber. Lige før servering varmes suppen op og tages derefter af blusset for at tilsætte kokosmælk. Suppen må ikke koge, efter at kokosmælken er tilsat. Så er suppen klar til servering, og du kan pynte den med friske krydderurter, æblestykker, granatæblekerner eller hvad du har.

*Laver du ekstra portion af suppen til fryseren, så vent med kokosmælken til lige før servering.

Spinatboller

Disse spinatboller er lækre, fiberrige og sunde, og så er de lette at bage. Bollerne kan fryses ned og serveres som et mættende måltid med hummus eller hytteost-salsa til. Bollerne kan også bages glutenfrit.

6 styk

5 dl koldt vand

1 pakke økologisk gær

1 spsk. honning

75 g mandler

200 g frisk, hakket spinat (frossen hakket spinat drænet for væde kan også anvendes)

1 spsk. uraffineret salt

120 g grovvalsede havregryn (glutenfri)

500 g sigtet speltmel (alternativt 50% groft rismel og 50% havremel for glutenfri version)

100 g grahamsmel (eller boghvedemel, hvis du lever glutenfrit)

Smuldr gæren i vandet, tilsæt honning og pisk det hele sammen. Hak eller blend mandlerne. Tilsæt alle øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt. I røremaskinen er det på medium hastighed i cirka 8-10 minutter. Dejen skal hæve koldt i 12 timer, eksempelvis natten over i køleskab. Dejen formes til boller med en vægt på cirka 180 gram og bages midt i en forvarmet ovn i cirka 30 minutter ved 200 grader.

Hytteost-salsa

1 bæger økologisk hytteost (200 g)

1 bundt purløg

10 radiser

1 stor gulerod

1 peberfrugt

Saft af 1/2 citron

1/4 grøn chili

1 fed hvidløg

Salt og peber

Hæld hytteosten i en skål. Hak hvidløg, purløg og chili helt fint og tilsæt. Pres citronsaft i salsaen. Radiser, gulerod og peberfrugt skæres i helt små tern og tilsættes. Rør sammen og smag til med salt og peber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce