Annonce
Udland

Macrons allierede undersøges for finansielle uregelmæssigheder

Benoit Tessier/Reuters
Skandaleombruste Richard Ferrand måtte gå af som minister i 2017 på grund af undersøgelse. Nu genoptages den.

Lederen af Nationalforsamlingen i Frankrig, Richard Ferrand, undersøges officielt for finansielle uregelmæssigheder.

Det oplyser forsamlingen.

Ferrand, der er en af præsident Macrons nære allierede, nægter selv at have gjort noget galt og føler sig overbevist om, at sagen bliver droppet. Det står der i en meddelelse fra forsamlingen torsdag.

Den indledende undersøgelse handler om Ferrands ledelse af et forsikringsselskab i Bretagne.

Undersøgelsen bliver sat i værk, efter at Ferrand onsdag måtte svare på adskillige spørgsmål fra dommere, som står for undersøgelsen.

Sagen kan udvikle sig til at blive en pinlig sag for Macron, der har lovet at rydde op i fransk politik.

Ifølge fransk lovgivning bliver der kun indledt formelle undersøgelser, hvis der er alvorlige beviser, som peger på, at en mistænkt er involveret i en kriminel handling.

En sådan undersøgelse er et trin på vej mod en egentlig sag, men mange undersøgelser er blevet droppet uden at komme for retten.

En tidligere undersøgelse af Ferrand foretaget af offentlige anklagere blev droppet i 2017 og handlede ligeledes om forsikringsselskabet.

I den periode trådte Ferrand tilbage fra sin ministerpost.

At sagen nu er taget op igen, skyldes ifølge en af Ferrands assistenter, at antikorruptionsgruppen Anticor på ny har indgivet den samme klage, men under en ny jurisdiktion.

Richard Ferrand blev Macrons højrehånd allerede i 2015, hvor han hjalp den daværende økonomiminister med at få en afgørende lov om afregulering gennem parlamentet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce