Annonce
Udland

Macron: Vi må ikke blot være tilskuere til nyt våbenkapløb

Johanna Geron/Reuters
Frankrigs præsident vil have EU til at skabe en ny dagsorden i kampen om våbenkontrol.

Frankrig, som er EU's eneste atommagt efter Storbritanniens udtræden, vil have EU til at skabe en ny dagsorden i kampen om international våbenkontrol.

Præsident Emmanuel Macron siger i en med spænding imødeset tale i Paris, at "europæerne ikke blot kan være tilskuere til et nyt våbenkapløb".

Frankrig har ifølge Macron reduceret sit atomare arsenal til under 300 sprænghoveder.

Frankrig har en doktrin om atomvåben som afskrækkelse. Doktrinen postulerer, at lande med atomvåben er mindre sandsynlige angrebsmål, da der ved væbnet konflikt vil være frygt for en fælles udryddelse. Dermed kan atomvåben opfattes som en garant for fred, lyder det.

Macron siger, at brexit intet ændrer ved Frankrigs atomare samarbejde med briterne. Men han ønsker en dialog med de europæiske partnere om atomvåben og atomar afskrækkelse.

- Europæerne må kollektivt forstå, at der ikke findes nogen lovmæssig ramme, som forhindrer, at de meget hurtigt på deres eget territorium kan komme til at stå over for et nyt våbenkapløb.

- Dette er både, når det gælder konventionelle våben, og også når det gælder atomvåben, siger Macron i talen, hvor han skitserede Frankrigs strategi med dets atomvåben efter brexit.

Macron understreger, at Frankrig allerede har reduceret dets atomsprænghoveder til under 300, hvilket "giver Frankrig en legitim ret til at kræve konkrete træk fra andre atommagter frem mod en global nedrustning, som er gradvis, troværdig og som kan verificeres.

Macron havde på forhånd bebudet, at han ville tale om procedurer og prioriteringer omkring de franske atomvåben i talen. Den blev holdt fredag i Paris foran nyuddannede officerer, som fik overrakt deres distinktioner eller gradstegn.

Macrons tale ved ceremonien er blevet imødeset med spænding i både militære cirkler og i de andre EU-lande.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce