Annonce
Udland

Macron: Khashoggis forsvinden er svært alvorlig

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som her ses sammen med sin hustru, Brigitte Macron, siger, at sagen om en saudiarabisk journalists forsvinden er svært alvorlig.

- Jeg vil første tage stilling, når vi har resultaterne fra efterforskningen, siger den franske præsident.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, betegner den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggis forsvinde som "svært alvorlig".

Han opfordrer til en efterforskning, der skal skabe fuldstændighed klarhed over sagen, og som klarlægger, hvad der er sket med journalisten.

- Sådan som forløbet er blevet beskrevet, så er det meget alvorligt, siger Macron til France 24 og RFI i sine første kommentarer til sagen.

- Alt afhænger af, hvad undersøgelserne af sagen viser. Jeg vil første tage stilling, når vi ved det, siger han.

Macrons udtalelser kommer, dagen efter at den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, advarede om, at sagen vil kunne få alvorlige følger.

- Hvis beskyldningerne stemmer, så vil det få alvorlige konsekvenser, sagde Hunt.

Tyrkiske kilder hævder, at Jamal Khashoggi blev dræbt og parteret, da han opsøgte det saudiarabiske konsulat i Istanbul for at få papirer, som var nødvendige til hans planlagte bryllup.

Khashoggi arbejdede som journalist for Washington Post. Han er ikke blevet set, siden han gik ind i konsulatsbygningen den 2. oktober.

En saudiarabisk delegation har angiveligt afhørt og tortureret den forsvundne journalist Jamal Khashoggi på Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet, før han til sidst blev dræbt.

Det viser lyd- og videooptagelser, som den tyrkiske regering er i besiddelse af.

Det siger højtplacerede kilder i den tyrkiske regering og i USA til The Washington Post.

Kilderne ønsker af frygt for repressalier ikke at stå frem med navn. Men de siger, at Tyrkiet har oplyst USA som optagelserne.

- Man kan høre hans stemme og stemmer, der taler arabisk. Man kan høre, hvordan han bliver afhørt, tortureret og så dræbt, siger en af kilderne.

En anden kilde siger til avisen, at man på lydoptagelsen kan høre den 59-årige Khashoggi blive tæsket.

Journalistens kæreste ventede foran konsulatet i 11 timer, uden at Jamal Khashoggi kom ud igen. Herefter meldte hun ham savnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce