Annonce
Odense

Mørket har sænket sig: Gravearbejde gør Odense mere dunkel

Byens Bro er en af de steder i Odense, hvor lyset ikke er gået ud. Foto: Kim Rune
Odense fremstår mørkere. Letbanen og anlægsarbejde er nogle af forklaringerne, men der er lys forude, lover kommunal kontorchef.

Har du også undret dig over, at man af og til skal have lommelygten frem, når man færdes på gader og stræder i byen?

Forklaringen kan til dels findes i, at Odense bygger om i stor stil med letbanen og anlægsarbejdet langs den gamle Thomas B. Thriges Gade. Det går især ud over det samlede indtryk af byens belysning.

Det fortæller Jacob Juhl Harberg, kontorchef for Letbane, Vej og Parkering, som anerkender, at der er noget mørkt i byen. Han forklarer, at den eksisterende belysning pilles ned, når man rykker rundt på veje, fortove og cykelstier i forbindelse med anlæggelsen af letbanen. Når de forskellige entreprenører arbejder med letbanen, skal der dog som udgangspunkt sættes midlertidig belysning op - det er et myndighedskrav til entreprenørerne.

- Den midlertidige belysning kan virke meget mangelfuld, men er minimumsbelysningen i øjeblikket. Hvis vi har nogle mørke pletter, hører vi meget gerne om det fra borgerne. Hvis vi får mørklagt for meget, vil også jeg gerne kigge på det, siger Jacob Juhl Harberg.

Annonce

Byens lys

I Odense Kommune skelner man mellem byens parker og veje og bymidten med gågader og torve. I bymidten ønsker man, at belysningen bredes ud i alle retninger. På bolig- og trafikveje opsættes og målrettes lyset af hensyn til vejens færdsel og sikkerhed, og her prøver man at minimere generne for boligejere med vinduer ud mod vejen.

Natsænkningen, hvor hver anden lampe slukkes, foregår i tidsrummet 22.30 til 05.30.

På LED har man ikke indført natsænkning. Her arbejder hvert gadelys autonomt og dæmper selv styrken på lyset til 50 procent i 8 timer.

Den økonomiske besparelse af natsænkningen i 2018 var cirka 6,4 millioner kroner.

Kilde: Odense Kommune

Ikke for svagtseende

En aftentur i centrale dele af Odense, såsom ved Benediktsgade overfor Døgn Netto, langs Vesterbro nær Middelfartvej eller strædet mellem Rådhuset og Domkirken, afslører, at de strækninger ikke er for de svagtseende eller mørkerædde, når dagen går på hæld.

Selv minimumsbelysningen er ikke tilstede på flere strækninger, hvor blandt andet letbanen skal gå.

Forklaringen kan ifølge Jacob Juhl Harberg være overgravede kabler, pladsmangel i forhold til at sætte midlertidige lysinstallationer op eller andre praktisk ting, der forhindrer en god belysning.

Må ikke mangle belysning

Jan Baunehøj Andersen, projektleder og driftsansvarlig for Signal- og Gadelysanlæg, påpeger, at man faktisk stiller høje krav:

- Det overordnede myndighedskrav til letbanen er, at der ikke må mangle belysning i forhold til det, som er udgangspunktet for den almindeligt fungerende vej. Så det er kun, hvor det ikke kan lade sig gøre på anden måde, at vi accepterer, at belysningen kan mangle i en periode.

- Den anden mulighed er, at der er fejl eller mangler et sted, hvor vi ikke er opmærksomme på det, siger Jan Baunehøj Andersen.

Hvad synes du?

Hvis man oplever, at der mangler lys i gadebilledet, kan man anvende sig til Odense Kommunes ”Giv et tip”, hvor man i øvrigt kan se, om fejlen allerede er registreret og på vej til at blive udbedret. Se mere på: https://www.odense.dk/borger/trafik-og-veje/giv-et-tip

Vi hører også gerne fra dig, hvis du har oplevet områder i Odense, som du synes er urimelig mørke. Det kan eksempelvis være, hvis du er svagtseende og har haft udfordringer på grund af manglen på lys, eller fordi manglen på lys har gjort dig utryg eller forårsaget et uheld. Send en mail til Odenseredaktionen på: odense@fyens.dk

Kabel kappet over

Et af de steder er netop ved Benediktsgade overfor Døgn Netto, der i ugevis har stået hen i mørke.

Efter avisens henvendelse bliver der nu fulgt op på blandt andet denne gade, og her viser det sig, at et belysningskabel er kappet over i gravearbejdet ved letbanen.

For at undgå alt for mange mørke huller i byen er der planlagt en efterårstur langs letbaneruten i aftentimerne for Jacob Juhl Harberg og hans team.

- Vi kører en tur for at kigge på status langs strækningen, og hvis der er nogle steder, der er for mørke, henvender vi os til entreprenørerne og beder om at få belyst områderne yderligere, siger han.

Hvis alt går efter planen, vil Odense Letbane have etableret kørestrømsmaster og belysning langs letbanen om et års tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce