Annonce
Odense

De skal redde Odenses velfærd - men ny taskforce kommer uden mirakelmaskine

- Udfordringen er spændende uanset hvad, men det er klart, at kærligheden til en by gør noget ved mit personlige engagement, siger Nina Groes, der er født og opvokset i Odense og nu del af formandskabet i den nye velfærds-taskforce. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Opgaven er stor, den er vigtig, ret interessant og også svær. Så forvent ingen færdige løsninger, lyder det fra formandskabet i den velfærds-taskforce, hvis medlemmer nu er klar til at blive præsenteret. - Det er et scoop, mener borgmesteren om sammensætningen.

Hun er 40 år, optaget af ligestilling, har været direktør for Kvinfo og er i dag selvstændig.

Han har rundet de 70, har siddet i direktørstolen hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og har haft plads i adskillige regerings-kommissioner.

Tilsammen udgør Nina Groes og Jørgen Søndergaard nu formandskabet for den velfærds-taskforce, der skal hjælpe Odenses byrådspolitikere med at finde enorme millionbeløb til at sikre daginstitutioner, skoler og plejecentre til et stigende antal børn og ældre.

- Det er en stor opgave, konstaterer Jørgen Søndergaard.

- Og selv om der sidder dygtige folk i taskforcen, så tvivler jeg på, nogen har en mirakelmaskine. Man skal ikke forvente, vi kommer ud med en færdig løsning, men vi vil med den brede pensel pege på mulige retninger og veje. Og så skal politikerne bagefter beslutte, hvad de skal forsøge sig med, siger han.

Og opgaven er ikke bare stor. Den skal også afsluttes på kun 13 uger. Alligevel ser Jørgen Søndergaard frem til at fordybe sig i det, han kalder en ret interessant opgave.

- Politikerne er begyndt at gruble over, hvordan søren de skal få enderne til at nå sammen i et samfund med mange flere gamle og også flere børn. For mig er det er en interessant opgave, fordi jeg har en vis erfaring i at få stukket et problem i hænderne, finde ud af, hvad der er op og ned og give bud på, hvad der kan gøres. Og her er det ekstra interessant, fordi vi kommer helt ind ad døren der, hvor velfærden foregår: I en kommune.

Annonce

Taskforcens kommissorium

Det er politikerne i Økonomiudvalget, der har vedtaget det kommissorium, som den nye velfærds-taskforce skal arbejde efter.

Det fremgår blandt andet, at taskforcen skal ...

- analysere de forventede udfordringer i Odense Kommunes nuværende velfærdssystem frem mod 2030.

- analysere de fremtidige behov til kommunale velfærdsydelser frem mod 2030.

- komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Odense Kommune skal håndtere de erkendte udfordringer.

Taskforcen får 13 uger til arbejdet og skal altså inden sommerferien lægge løsningsforslag og anbefalinger i hænderne på politikerne.

Et personligt engagement

Også Nina Groes glæder sig til at fylde sin plads ud i taskforcens formandskab.

- Sådan en vigtig opgave skal man tage på sig. Jeg altid haft en kæmpe interesse for velfærdssamfundet, og den udfordring, vi står over for, kommer til at få afgørende betydning for vores samfund, mener hun.

- Velfærden er allerede under pres, og hvis vi ikke med det stigende antal ældre og børn handler nu, vil vi stå med et helt andet samfund om få år. Hele fundamentet er, at man giver til samfundet og kan regne med at få noget igen, når man har brug for det.

- Det her er en ekstremt spændende opgave, men også et stort ansvar. Fordi det er så centralt for det samfund, vi står med lige om lidt, understreger Nina Groes.

Hun fremhæver, at Odense langt fra står alene med problemet og de voksende velfærdsregninger. Det vilkår er landsdækkende.

- Derfor er det stærkt, at Odenses politikere nu går foran for at finde en løsning, siger hun, der selv er født og opvokset i Odense.

- Udfordringen er spændende uanset hvad, men det er klart, at kærligheden til en by gør noget ved mit personlige engagement. Jeg har selv gået på den bedste folkeskole i Odense og mine egne forældre bliver gamle i byen.

En monstrøs udfordring

Det er på initiativ af borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at en sådan taskforce nu skal hjælpe med at finde nye velfærdsveje.

- Udfordringen er monstrøs, og jeg tror, det er godt at få eksterne øjne på, har han understreget.

Så det venter han nu spændt på vil ske.

- Jeg synes, det er et scoop, vi har fået så stærke navne til at sige ja. Dem, der følger med i den nationale debat om vores samfund, vil kunne nikke genkendende til flere af navnene, mener Rahbæk Juel.

- Det er alle sammen personer, der har kompetencer og erfaringer på velfærdsområdet, og som først og fremmest har lyst til at være med til at knække koden.

Borgmesteren understreger, at det er kompetencer og ikke bopæl, der har været afgørende for taskforcens sammensætning.

- Men det er bestemt ikke skidt, at nogle af dem kender Odense, mener han, der håber til sommer at stå med helt konkrete anbefalinger fra taskforcen:

- De skal være med til at udvikle os, så vi står bedre rustet, når der det næste årti kommer næsten 20 procent flere børn og en tredjedel flere ældre over 75 år. Det er markante forandringer.

To tidligere taskforces

Det er imidlertid ikke kun taskforcen, der skal finde løsninger, der dur i en forandret kommune-virkelighed.

Mens den udefrakommende taskforce-hjælp primært kigger frem mod 2030, er Odense Kommunes direktørgruppe netop nu - i kommunens eksisterende budget - ved at finde millioner, der kan bruges på pædagoger, lærere og sosu'er.

Økonomidudvalgets borgmester og rådmænd har for nylig besluttet næste år at rykke 200 millioner kroner til velfærd. 60 millioner sikres ved at fyre 100 administrative medarbejdere, mens direktørerne skal give bud på de resterende 140.

Både direktør- og taskforce-bud bliver del af budgetforhandlingerne i september.

Det er i øvrigt ikke første gang, byrådets politikere henter hjælp fra særlige taskforces. Det er de seneste år sket to gange: Det var i 2013, hvor en business-taskforce gav idéer til flere vækstinitiativer, og igen i 2017, hvor en beskæftigelses-taskforce leverede oplæg til at få flere ledige i job.

I begge tilfælde valgte byrådet at følge anbefalingerne.

Presset på velfærden

Frem mod 2028 vil Odense få flere indbyggere og ifølge prognoserne nå over et indbyggertal på 213.000. Især antallet af børn og ældre vil stige i en grad, der lægger et voldsomt pres på behovet for penge til velfærd.

Sammenlignet med i dag vil tallene om 10 år se ud som følger:

  • Vuggestue- og børnehavebørn: cirka 2500 flere (+19%)
  • Skolebørn: cirka 750 flere (+3,2%)
  • Ældre over 75 år: cirka 4.900 flere (+31,9%)
  • Odenses befolkning i alt: cirka 10.950 flere (+5,4%)

Samlet set vil der i 2028 mangle op mod en halv milliard årlige kroner til velfærd. 300 millioner til børnene, 200 til de ældre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce