Annonce
Udland

Mæslinge-dødsfald i Samoa stiger trods stor kampagne

Et udbrud af mæslinger i Samoa har kostet 70 personer livet. Det er endnu uvist, om udbruddet har toppet.

Et udbrud af mæslinger kræver fortsat dødsofre i Samoa. Antallet af døde er steget til 70, hvoraf hovedparten er små børn.

Det oplyser myndighederne i den lille stillehavsnation mandag.

Samtidig er der registreret 112 nye tilfælde af sygdommen i løbet af de 24 timer frem til mandag morgen.

Det til trods for, at der torsdag og fredag i sidste uge blev iværksat en omfattende kampagne for at få så mange som muligt af de cirka 200.000 indbyggere vaccineret.

Derfor lukkede alle offentlige kontorer, og medicinsk personale blev sendt på gaderne for at opsøge personer, der ikke var vaccineret mod mæslinger.

Kampagnen har været en succes. Ifølge regeringen har de mobile vaccinationsenheder sørget for, at 90 procent af befolkningen nu er beskyttet mod sygdommen.

Da udbruddet af mæslinger begyndte i midten af oktober, var kun omkring 30 procent af befolkningen vaccineret.

Det tager imidlertid op til 14 dage, før vaccinen virker. Derfor er det endnu ikke muligt at sige, om udbruddet har toppet.

Mandag er der registreret næsten 4700 smittede personer. 229 personer er indlagt på hospitaler. Deriblandt 16 børn i kritisk tilstand.

Små børn er mest sårbare over for sygdommen. 61 af de 70 døde er børn på fire år eller derunder.

Sundhedsmyndigheder i Samoa har beskyldt vaccinemodstandere for at have et medansvar for den lave vaccinationsrate. I sidste uge blev en markant modstander af vaccinationer tilbageholdt af politiet i Samoa.

Tidligere udbrud andre steder i Stillehavet som Tonga, Fiji og Amerikansk Samoa har været nemmere at inddæmme som følge af en høj vaccinationsrate.

Ifølge en nylig opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, mistede 142.000 mennesker i 2018 livet som følge af mæslinger.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce