Annonce
Kerteminde

Mændene bag Grønnely: Vi har fået smag for ombygning

Det er Mark Raaddam, der skal styre byggeriet, når Grønnely går i gang, og han forklarer begejstret om havedøre og små forhaver til alle lejligheder. Foto: Helle Nordström

Langeskov: - Vi er tre gutter, der har skabt et firma med udgangspunkt i en ombygning på Falster.

Sådan præsenterer Mark Raaddam ejendomfirmaet Grønnely, der forude ham består af de to brødre Kristian og Peder Johan Blak, der i erhvervslivet er kendt for at stå bag Old Irish Pub-kæden, der driver pubber i tre lande.

Det første, de tre gik ombord i, var et nedbrændt teater i Nykøbing-Falster.

- Det var ikke meget andet end skallen og et tag og stod til nedrivning, fortæller Mark Raaddam.

- Men det var en spændende bygning, og derfor gik vi ombord i den og fik skabt 23 dejlige lejligheder. Det gav os smag for ombygning, og jeg opdagede, at jeg er god til at styre et byggeri.

Grønnely har også investeret i et gammelt butikscenter i Ejby, der skal indrettes til familie-lejligheder. Desuden har de øje på flere andre muligheder, der i øjeblikket forhandles om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce