Annonce
Kerteminde

Måske den bedste kommunale investering i nyere tid: Autocamperplads skovler penge ind

Hvis autocamperne vil have et brusebad ved marinaen, koster det to kroner pr. minut. Foto: Peter Ammitzbøll
- Der skal være noget fløde her, vi kan skumme, fortalte tidligere borgmester Hans Luunbjerg i 2017, da kommunen oprettede autocamperpladsen ved Marinaen. Og fløde bliver der skummet på autocamperpladsen, der har vist sig at være en overraskende god investering for Kerteminde Kommune.

Kerteminde: To år efter autocamperpladsen på marinaen åbnede, har det vist sig, at det er den måske bedste investering Kerteminde Kommune har lavet i nyere tid.

I 2018 var der 2418 overnatninger på pladsen, og med en pris på 140 kroner pr. vogn gav det et solidt tilskud til kommunekassen på 338.520 kroner. Oven i vælger mange at betale ekstra for strøm, og mod betaling benytte de faciliteter med blandt andet bad, som marinaen i forvejen har til sejlerne.

Alene indtægten sidste år dækker snildt de 300.000 kroner, det kostede at etablere pladsen i foråret 2017.

Oprindeligt havde byrådet afsat 250.000 kroner til pladsen, hvor der er adgang til el, vand og mulighed for at slippe af med affald. Men det kom ikke helt til at holde, da alle regninger var betalt.

Annonce
- Hovedparten af dem, der kommer, er her kun en enkelt nat, men en del er her to til tre dage. Så har de ofte cykler med, så de kan komme rundt i området, fortæller havneassistent Ole Bæk Jørgensen. Foto: Peter Ammitzbøll

Dejligt vi fik den lavet

Til gengæld er det helt efter planen, at pladsen giver et pænt overskud.

- Der skal være noget fløde her, vi kan skumme, fortalte tidligere borgmester Hans Luunbjerg til avisen i maj 2017.

Men ikke engang Hans Luunbjerg, der ellers er kendt for sin store optimisme, havde dog forudset hvor mange autocampere, der ville lægge vejen forbi Kerteminde.

- Jeg kørte forbi den anden dag, hvor der holdt autocampere i alle mulige størrelser, og der tænkte jeg faktisk, at det var da dejligt, at vi fik det lavet, siger Hans Luunbjerg.

- Det ser ud som om, autocamperfolket har taget den til sig, og det tyder på, at vi har fået den placeret det rigtige sted nede ved havnen.

- Havde du regnet med, at pladsen ville generere så stor en indtægt?

- Nej, og jeg må indrømme, at da jeg hørte, den skulle koste 300.000 kroner, så tænkte jeg, det var godt nok dyrt. Så måtte der gå lidt længere tid, inden vi fik betalt den tilbage. Jeg havde ikke regnet med en tilbagebetalingstid på et år. Det er sjældent, vi laver så gode investeringer. Det skal vi glæde os over, siger Hans Luunbjerg.

- Er det her den bedste investering, Kerteminde Kommune har lavet i nyere tid?

- Det ved jeg ikke, men den hører da til i top ti, så det er da kun godt.

Flere overnatninger i 2019

Udover at tjene penge til kommune var et vigtigt formål med at anlægge autocamperpladsen, at få sat en stopper for de skødesløse parkeringer autocampere lavede på Nordre Havnekaj.

- Det er lykkedes 98 procent. Der er engang imellem en enkelt, der holder på brugsens parkeringsplads, men vi har fået dem væk fra havnekanten, fortæller havneassistent Ole Bæk Jørgensen.

Det var oprindeligt meningen, at der kun skulle være plads til 12 autocampere på Marinaen. Det viste sig hurtigt, at det slet ikke var nok. Heldigvis kan havnens folk med lidt snilde og opfindsomhed altid finde plads til autocamperne ved at inddrage lidt af bådopbevaringspladsen lige ved siden af autocamperpladsen.

- Der er ikke nogen, der bliver afvist. Rekorden er 50 autocampere i juli under Kirsebærfestivalen sidste år, siger Ole Jørgensen.

På en normal dag holder der cirka 15 autocampere på pladsen ved siden af havnekontoret.

- Men hvis vejret er lidt dårligt, så falder det til ti, forklarer Ole Jørgensen.

På trods af at vejret i år har været dårligere end sidste års rekordsommer, har pladsen indtil videre haft flere overnatninger end sidste år. I 2018 havde der i starten af juli været cirka 900 overnatninger. I år har der været 965, hvilket svarer til 135.100 kroner direkte ned i kommunekassen.

Langt de fleste af overnatninger ligger i juli og august, der er de store måneder for autocampere.

- Hovedparten af dem, der kommer, er par oppe i alderen. Og det er både danskere, nordmænd, svenskere, hollændere, franskmænd og tyskere, fortæller Ole Jørgensen, der forklarer, at autocampister har deres egne fora på nettet, hvor de udveksler oplysninger om gode overnatningssteder.

- Vi kan høre på dem, vi snakker med, at de skriver sammen i forskellige grupper. Og i Kerteminde har vi et super godt ry, fordi det er attraktivt at ligge her i første række og kigge udover havnen, siger Ole Jørgensen.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce