Annonce
Nyborg

Målstreg i Tour de France: Stor opgave venter

Stor planlægningsopgave venter, fastslår Herve Nicolas og Cecille Copry - her med den danske tour-direktør Alex Pedersen i midten under opbygningen af målområdet i Nancy tirsdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den franske direktion bag Tour de France lægger vægt på ensartethed i arrangementet, også i de danske byer. Alligevel finder man forskellige udfordringer fra by til by.

De danske værtsbyer for Tour de France 2021 er i den grad kommet i bevidstheden hos direktionen i A.S.O. Det er den organisation, der ejer og afvikler nogle af verdens største idrætsbegivenheder med i alt 90 årlige arrangementer, som lægger beslag på 225 dage om året, heriblandt Tour De France.

Herve Nicolas og Cecille Copry er en del af A.S.O. ledelsen i cykelsportssektionen og har i år øjnene rettet mod andre store arrangementer end Tour De France, det cykelløb er først for alvor i deres tanker, hvad angår næste år og året efter, i Danmark.

Dog har de en enkelt tour-parantes i år: De seneste dage har de i høj grad været til stede og været værter og rådgivere for de kommunale delegationer fra Danmark, der har taget den rent praktiske og logistiske afvikling af storløbet nærmere i øjesyn.

Først tog de imod Vejle, Roskilde og København, startbyerne, i Bruxelles og Bience, og mandag og tirsdag viste de repræsentanter fra målbyerne Nyborg og Sønderborg rundt i Nancys tour-område.

Annonce

Tourens magt

Herve Nicolas og Cecille Copry lægger heller ikke skjul på, at det er en planlægningsmæssig voldsom opgave, som venter.

- Opbygningerne af tour-faciliteterne er forskellige, afhængigt af om man sender et løb af sted, eller man tager imod - eller befinder sig midt på ruten som gennemkørselsby. Alligevel er det gennem årene lykkedes os at lave en opbygning, der går igen fra by til by, siger han

Det kommer til udtryk ved, at det logsitiske og det planlagningsmæssige er stort set det samme hvert sted.

- De hundredevis af praktiske medarbejdere, lastbilchauffører og flyttemænd og alle mulige andre er de samme alle steder; de ved nøjagtigt hvilke opgaver, de skal udføre hvordan og i en hvilken rækkefølge. Vi gør det så ensartet som overhovedet muligt. Det er i sig selv blevet tour-afviklingens magt, siger Herve Nicolas.

Langtidsplanlægning

Trods ensartetheden kan byernes størrelser, indretning og erfaring med afvikling af store arrangementer spille et puds.

- Men det er ikke sådan, at bare fordi man er en stor by, så er det meget lettere. Vi kommer tit ud til mindre byer, som tilfældigvis har et helt sportsanlæg tæt på start- eller målområdet med masser af plads til for eksempel lastbilerne, pressecenter og det sikkerhedsmæsige og tekniske operationscenter, siger Herve Nicolas.

Dermed siger han også, at der venter kolossale opgaver - ikke mindst hvad langtidsplanlægning angår - på værtsbyerne:

- De skal jo sørge for, at alle disse forhold er i orden, især hvad plads angår, så vi kan komme og sætte det hele op, som sagt så ensartet som muligt, siger Herve Nicolas.

Hans kollega Cecille Copry har arbejde i A.S.O. i otte år og bliver stadig imponeret.

- I et land som Frankrig, der har haft dette løb i over 100 år, virker det hele måske meget naturligt, at så mange mennesker på daglig basis rejser rundt og sætter op fra by til by - og sover om dagen, hvor vi andre ser løbet. Men opgaven er virkelig stor, fordi så mange bittesmå detaljer skal passe sammen og udgøre det store hele.

- Så er det lige meget, om det er i Frankrig eller i Danmark. Det er en stor opgave, der ligger forud for en tour-afvikling, siger Cecille Copry.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce