Annonce
Sport

Målmager fanget på belgisk bænk: Tålmodigheden er opbrugt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marcus Ingvartsen mener, at han har fortjent mere spilletid i Genk og tålmodigheden er snart sluppet op.

Angriberen Marcus Ingvartsen scorede for to år siden mål på samlebånd og endte som topscorer i Superligaen.

Efter skiftet fra FC Nordsjælland til belgiske Genk i sommeren 2017 er klubkarrieren nærmest gået i stå, da han er havnet på bænken i den belgiske topklub.

Til B.T. fortæller 23-årige Ingvartsen, at det kniber med tålmodigheden.

- Den er ved at være opbrugt, må jeg nok indrømme. Jeg får ikke nok spilletid - i hvert fald ikke i forhold til, hvad jeg vil, og hvad jeg har gjort mig fortjent til, siger Marcus Ingvartsen til avisen.

Trods den manglende spilletid i klubben har den 23-årige Genk-spiller bevaret sin plads på U21-landsholdet, der til sommer skal spille EM i Italien.

Ingvartsen vil tage sig en god snak med Genk til sommer, hvis han fortsat sidder på bænken.

Hvis det ender med et klubskifte i sommerpausen, så håber han, at der er bud efter ham fra udenlandske klubber.

- Det er bestemt ikke min prioritet at vende tilbage til Superligaen. Jeg vil gerne blive i udlandet og prøve mig af. Det føler jeg sagtens, at jeg kan, siger Ingvartsen.

Onsdag aften startede angriberen på banen, da U21-landsholdet slog Belgien med 3-2 i en testkamp i Slagelse.

Marcus Ingvartsen blev i sæsonen 2016/17 topscorer i Superligaen med 23 træffere for FC Nordsjælland. Siden skiftet til Genk er det blot blevet til fem scoringer i den belgiske liga fordelt over to sæsoner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce