Annonce
Middelfart

Målløs turist overværede hærværk mod æbletræer: Naturcenter har fået en meget stor undskyldning

Bente Mikkelsen tog dette foto efter hærværket mod nogle æbletræer ved Naturcenter Hindsgavl i august. Privatfoto.

Middelfart: Bente Mikkelsen fra Fuglebjerg på Vestsjælland var både rystet og målløs, da hun som turist midt i august overværede en gruppe skoleelever knække grene af nogle æbletræer ved Naturcenter Hindsgavl, og hvor æblerne blev brugt som kasteskyts.

Det berettede hun om i et læserbrev forleden, som fik adskillige folk til tasterne under kommentarsporet på Fyens.dk og på avisens Facebookside Vores Middelfart.

Flertallet bakkede læserbrevsskribenten op og undrede sig over, hvorfor en pædagog eller lærer ikke greb ind.

Også Middelfart Kommune reagerer nu på hændelsen, hvor man betegner den som yderst sjælden, da langt de fleste børn, forældre, pædagoger og lærere godt ved, hvordan man skal opføre sig for at passe på naturen.

"Alligevel vil vi efter denne episode tage et kritisk blik på vores infofoldere, den direkte naturvejledning og opslag i og omkring naturcenteret for at se, om der er noget, vi kan gøre tydeligere, klarere eller mere forståeligt", konstaterer kommunen i svaret.

Annonce

Stor undskyldning

Kommunen oplyser, at man ikke præcist ved, hvad der skete i det pågældende tilfælde.

Dog ser det ud til, at hærværket på æbletræerne er blevet løst mindeligt, da en lærer umiddelbart efter episoden kontaktede naturcentrets personale og "kom med en meget stor og ydmyg undskyldning og også tilbød at betale, hvis erstatning skulle komme på tale", oplyser kommunen, der understreger, at der ikke er tale om elever fra en skole i Middelfart Kommune.

Projektkoordinator Merete Nørgaard fra Naturcenter Hindsgavl fortæller til Fyens Stiftstidende, at æbletræerne umiddelbart ikke har taget skade af hærværket, hvor tre-fire grene blev knækket af.

Træerne er efterfølgende blevet beskåret, og der bliver ifølge projektkoordinatoren ikke tale om et erstatningskrav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce