Annonce
Kerteminde

Måle: Familie vil bygge ridehal og skabe oase for islandske heste og deres ejere

Den nuværende stald på Måle Bygade 25 er opført i 1943-44 og har udtalt fugt, råd og skimmelsvampangreb i bærende konstruktioner, hedder det i ansøgningen om at måtte rive den ned og erstatte den med en ridehal. Foto: Helle Nordström
Familien Strodl Andersen på Måle Bygade 25 beder kommunen om lov til at rive faldefærdig stald ned og i stedet bygge en ridehal, der skal være frit tilgængelig for alle, der deler deres passion for de små heste.

Måle: Står det til familien Strodl Andersen i Måle, så bliver Hindsholm til en oase for de mange, der er bidt af islandske heste.

Familien, der bor på Måle Bygade 25, har søgt kommune om lov til at rive den gamle, faldefærdige stald ned og erstatte den med en ridehal. Og det er ikke bare for, at de selv kan benytte den. De ønsker, at den skal være frit tilgængelig for alle, der deler deres passion for de stærke, små heste.

- Det vil være en opkvalificering af ridesporten på Hindsholm, hvor der aktuelt ikke er tilgængelige ridehaller overhovedet. Med en ridehal kan denne sportsgren løftes til et nyt niveau og blive dyrket året rundt, skriver de i ansøgningen.

Ud over træningen i hallen, ønsker de også at bruge den til undervisning med professionelle trænere, dag- og weekendkurser, føl- og unghestebedømmelse samt foredrag for alle med interesse for den islandske hest.

Annonce

Et levende lokalmiljø

I ansøgningen peger de på, at det passer som fod i hose til kommunens vision og målsætning for kommunen: at forbedre livskvalitet, sundhed og livsglæde ved at skabe mulighed for at dyrke fritidslivet, samt at udbygge og sikre attraktive fritidsmuligheder.

Desuden spiller det med lokalplan 253 for de bevaringsværdige landsbyer Viby og Måle: at landsbyerne får et levende og attraktivt lokalmiljø.

Familien mener heller ikke, at lokalplanen står i vejen for deres ønske om at rive laden ned.

- I lokalplanen nævnes stuehuset som velproportioneret, medens stalden slet ikke omtales. Den er bygget i 1943-44 og bærer ikke præg af at være unik, men materialerne bærer præg af krigens knaphed, hedder det ansøgningen.

I stedet vil familien opføre en ridehal, der har samme længde ud mod vejen, men bliver dobbelt så bred. De skriver, at det øgede antal kvadratmeter tages fra arealet bag den nuværende stald, og derfor ikke vil kunne ses fra vejen eller ændre udsyn for naboerne.

Ridehallen tænkes bygget med træ på siderne og bølgeeternit på taget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce