Annonce
Se Danmark

Må vi låne dit konfirmationstøj: Kirkerne på Hindsholm vil huske din konfirmation for dig

Hvordan så du ud, da du blev konfirmeret? Arkivfoto: Louise Koustrup.
Til Holmens Dag 1. juni i Dalby vil kirkerne på Hindsholm hjælpe folk med at huske deres konfirmationsdag. Det gør kirkerne med en udstilling med blandt andet konfirmationstøj, og du kan hjælpe med at huske den store dag

Hindsholm: Snart er vi midt i konfirmationstiden, og kirkeklokkerne vil ringe hver weekend og på helligdage for at kalde konfirmander og gæster til kirken.

For de fleste af os står vores konfirmations-dag lysende klart, selv om det kan være mange år siden. Det var dagen, hvor vi var i centrum, og familien var samlet. Der var taler, sange til lejligheden og gaver, og de første tanker om det kommende voksenliv begyndte langsomt at snige sig ind.

Mange af os husker også - til tider med et lidt flovt grin, hvordan vi så ud i konfirmationstøjet, og nogle af os er så heldige, eller hvordan man nu skal betegner det, at dagens outfit er foreviget på billeder og video.

Kirkerne på Hindsholm vil til Holmens Dag 1. juni i Dalby gerne huske dagen sammen med dig i Dalby Kirke.

Det gør kirkerne blandt andet med en udstilling af datidens konfirmationstøj, og menighedsformand for Dalby-Stubberup, Anne Kathrine Pradel Skifter, kan fortælle, at det er lykkes at få fat i flere kjoler fra forskellige årtier - blandt andet helt tilbage fra 50'erne og 60'erne.

Men hvis der skulle være nogle, som har konfirmationskjoler fra tidligere - blandt andet 1940'erne, som menighedsrådet må låne, vil Anne Kathrine Pradel Skifter meget gerne kontaktes. Det kan ske på mail aks@imba.dk.

Og skulle der være nogle mænd, der stadig har deres konfirmationstøj hængende i skabet, vil menighedsrådformanden også meget gerne høre det.

- Lige nu har vi kun Søren-Herlufs (sognepræst i Dalby-Stubberup Sogn, red.), ler hun.

Konfirmationstøjet skal meget gerne være fra dig, der er blevet konfirmeret på Hindsholm.

Annonce

Hvad fik du i gave?

Anne Kathrine Pradel Skifter fortæller, at menighedsrådet også planlægger at lave en oversigt over, hvad folk fik i konfirmationsgave og hvilken musik, de lyttede til dengang.

- Vi kunne egentlig godt have tænkt os at skabe en udstilling med nogle af de ting, folk fik, men det kan blive lidt svært at skaffe, mener hun.

Konfirmationstøjet skal udstilles på giner, og dem mangler menighedsrådet også.

- Vi kan selvfølgelig løbe tør for plads i kirken, men nu er der trods alt noget plads i den, selv om vi også skal have plads til nogle andre aktiviteter den dag, pointerer menighedsrådsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce