Annonce
Fyn

Lyt til Fyn: Historien om Flemmerts liv på søen og de hårde nitter på broen

Flemmert Danielsen fra Nyborg spiller en hovedrolle i første afsnit af Marianne Vestergaard Nielsens podcastserie, Fyntastisk. Han fortæller om sit spændende liv til søs, og om sit arbejde på Storebælt, før broen kom. Blandt meget andet. Foto: Marianne Vestergaard Nielsen
Hør historien om Flemmert fra Nyborg, der har sejlet med færgen Sjælland, og om hans far, der trak is-både over Storebælt i 1940, da havet var frosset til. Og hør fortællingen om "nitterne", der var med til at bygge Den Gamle Lillebæltsbro.

Flemmert Danielsen på 86 er gammel sømand og har oplevet mere end de fleste. Han blev matros og sejlede på verdenshavene, til Japan og Canada, til England og mange andre lande. Han har også arbejdet på Storebæltsoverfarten, hvor han en dag reddede en kvinde, der var hoppet over bord.

Fortællingen om Flemmert Danielsen er en af de mange, man kan høre i den første podcast i Marianne Vestergaard Nielsens serie om Fyn, "Fyntastisk".

Første afsnit, Alle veje fører til Fyn, kan høres i afspilleren længere nede her i artiklen, på Fyntastisk.dk eller i din foretrukne podcastafspiller.

Flemmerts far var fisker i Nyborg, men i 1940 arbejdede han på isbådene, der trak varer og forsyninger over Storebælt, der var frosset til under den store isvinter, som havde ramt Danmark. Isbådene var store robåde med meder under som på en kælk, men de kunne stadig flyde, hvis isen gav efter.

Det tog otte mand syv timer at trække en is-transport hele vejen til Sjælland. Og frisk mad kunne de ikke have med sig, for både madpakker, sodavand og øl frøs til is. De måtte klare sig med tørret kød og brændevin.

Annonce

Podcasts

4. oktober: "Alle veje fører til Fyn" - om forbindelsen over bælterne og en af de fynboer, der arbejdede på Færgen Sjælland.

11. oktober: "Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner" - med blandt andre Umut Sakarya og Joan Ejegod, danmarksmester i brunsviger 2018.

18. oktober: "Fornuft og følelser på fynsk" - med Nicolaj Rasmussen fra DR3-programmet Jomfruernes Klub, slægtsforsker Finn Frederiksen og forfatteren Jesper Wung-Sung.

25. oktober: "Fyn, folkelighed og festival" - om Midtfynsfestivalen før og nu - og nogle af folkene bag - samt et smut omkring Rosenfestivalen i Bogense.

1. november: "Sådan formede Fyn mit liv" - med rebellen fra Langeland, Ole Sørensen, og datteren til en profileret forstander på Korinth Landbrugsskole.

8. november: "Det kollektive liv på Fyn" - om 60'ernes og 70'ernes kollektiver i Odense og Svendborg og et nutidigt besøg i den klimabevidste landsby Højgaarden ved Hundstrup.

15. november: "Fiktive favoritfynboer" - blandt andre Dr. Hansen fra Matador, Eskild fra Svendborg og Smadremanden.

Hertil kommer et par bonuspodcasts, som udgives undervejs.

Flemmert og færgerne

 

Flemmert stak til søs

Flemmert Danielsen voksede op, blev uddannet til matros og stak til søs. Men da han mødte en kvinde, der senere blev hans kone, og de fik en søn i 1954, måtte han finde sig et arbejde tættere på hjemmet i Nyborg. Så han blev tjenestemand på Storebæltsfærgen Sjælland. Han gjorde rent, vedligeholdt færgen og tjekkede billetter.

Engang var der en tyk dame fra Middelfart, der sprang ud over siden og mistede bevidstheden, da hun ramte vandet. Hun havde en nylonfrakke på, der var gået luft i, og så hun lå og flød rundt, og Flemmert og hans kolleger måtte ud og hente hende, husker han.

Da Storebæltsbroen kom, og færgerne forsvandt, var Flemmert for længst gået på pension. Og om broen og alle bilerne, der kører på den i dag, siger Flemmert:

- Det er sgu' noget lort, for det er et værre spektakel!

På væggen i Flemmert Danielsens stue hænger dette gamle billede af en isbåd på Storebælt. Flemmerts far arbejdede med at trække bådene over til Sjælland under isvinteren i 1940. Foto: Marianne Vestergaard Nielsen

Nitterne på broen

Men podcasten begynder i den modsatte ende af Fyn, i Lillebælt. Her arbejdede nogle frygtløse mænd med at binde Fyn og Jylland sammen med en bro.

Deres arbejde var hårdt, tungt og farligt. Højt oppe over Lillebælt stod de på stilladser i træsko og håndterede rødglødende jern og trykluft - og ikke sjældent med lille en promille på. For loven sagde, at alle havde ret til at drikke alkohol i arbejdstiden.

"Nitterne" blev de kaldt, mændene med det hårde arbejde, for de bankede de tusindvis af nitter i, der holder Lillebæltsbroens stålbjælker sammen. Det var mænd, der blev beundret og respekteret, og når et nitte-sjak trådte ind på et værtshus, blev der ryddet et bord, så de kunne sidde ned. De arbejdede for 1 krone i timen, og først efter en strejke på 11 måneder, fik de i 1930 hævet deres løn til en krone og fem øre.

Alle afsnittene i podcast-serien kan findes på fyens.dk hver fredag, efterhånden som de udkommer.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce