Annonce
Fyn

Lyt til Fyn: Historien om Flemmerts liv på søen og de hårde nitter på broen

Flemmert Danielsen fra Nyborg spiller en hovedrolle i første afsnit af Marianne Vestergaard Nielsens podcastserie, Fyntastisk. Han fortæller om sit spændende liv til søs, og om sit arbejde på Storebælt, før broen kom. Blandt meget andet. Foto: Marianne Vestergaard Nielsen
Hør historien om Flemmert fra Nyborg, der har sejlet med færgen Sjælland, og om hans far, der trak is-både over Storebælt i 1940, da havet var frosset til. Og hør fortællingen om "nitterne", der var med til at bygge Den Gamle Lillebæltsbro.

Flemmert Danielsen på 86 er gammel sømand og har oplevet mere end de fleste. Han blev matros og sejlede på verdenshavene, til Japan og Canada, til England og mange andre lande. Han har også arbejdet på Storebæltsoverfarten, hvor han en dag reddede en kvinde, der var hoppet over bord.

Fortællingen om Flemmert Danielsen er en af de mange, man kan høre i den første podcast i Marianne Vestergaard Nielsens serie om Fyn, "Fyntastisk".

Første afsnit, Alle veje fører til Fyn, kan høres i afspilleren længere nede her i artiklen, på Fyntastisk.dk eller i din foretrukne podcastafspiller.

Flemmerts far var fisker i Nyborg, men i 1940 arbejdede han på isbådene, der trak varer og forsyninger over Storebælt, der var frosset til under den store isvinter, som havde ramt Danmark. Isbådene var store robåde med meder under som på en kælk, men de kunne stadig flyde, hvis isen gav efter.

Det tog otte mand syv timer at trække en is-transport hele vejen til Sjælland. Og frisk mad kunne de ikke have med sig, for både madpakker, sodavand og øl frøs til is. De måtte klare sig med tørret kød og brændevin.

Annonce

Podcasts

4. oktober: "Alle veje fører til Fyn" - om forbindelsen over bælterne og en af de fynboer, der arbejdede på Færgen Sjælland.

11. oktober: "Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner" - med blandt andre Umut Sakarya og Joan Ejegod, danmarksmester i brunsviger 2018.

18. oktober: "Fornuft og følelser på fynsk" - med Nicolaj Rasmussen fra DR3-programmet Jomfruernes Klub, slægtsforsker Finn Frederiksen og forfatteren Jesper Wung-Sung.

25. oktober: "Fyn, folkelighed og festival" - om Midtfynsfestivalen før og nu - og nogle af folkene bag - samt et smut omkring Rosenfestivalen i Bogense.

1. november: "Sådan formede Fyn mit liv" - med rebellen fra Langeland, Ole Sørensen, og datteren til en profileret forstander på Korinth Landbrugsskole.

8. november: "Det kollektive liv på Fyn" - om 60'ernes og 70'ernes kollektiver i Odense og Svendborg og et nutidigt besøg i den klimabevidste landsby Højgaarden ved Hundstrup.

15. november: "Fiktive favoritfynboer" - blandt andre Dr. Hansen fra Matador, Eskild fra Svendborg og Smadremanden.

Hertil kommer et par bonuspodcasts, som udgives undervejs.

Flemmert og færgerne

 

Flemmert stak til søs

Flemmert Danielsen voksede op, blev uddannet til matros og stak til søs. Men da han mødte en kvinde, der senere blev hans kone, og de fik en søn i 1954, måtte han finde sig et arbejde tættere på hjemmet i Nyborg. Så han blev tjenestemand på Storebæltsfærgen Sjælland. Han gjorde rent, vedligeholdt færgen og tjekkede billetter.

Engang var der en tyk dame fra Middelfart, der sprang ud over siden og mistede bevidstheden, da hun ramte vandet. Hun havde en nylonfrakke på, der var gået luft i, og så hun lå og flød rundt, og Flemmert og hans kolleger måtte ud og hente hende, husker han.

Da Storebæltsbroen kom, og færgerne forsvandt, var Flemmert for længst gået på pension. Og om broen og alle bilerne, der kører på den i dag, siger Flemmert:

- Det er sgu' noget lort, for det er et værre spektakel!

På væggen i Flemmert Danielsens stue hænger dette gamle billede af en isbåd på Storebælt. Flemmerts far arbejdede med at trække bådene over til Sjælland under isvinteren i 1940. Foto: Marianne Vestergaard Nielsen

Nitterne på broen

Men podcasten begynder i den modsatte ende af Fyn, i Lillebælt. Her arbejdede nogle frygtløse mænd med at binde Fyn og Jylland sammen med en bro.

Deres arbejde var hårdt, tungt og farligt. Højt oppe over Lillebælt stod de på stilladser i træsko og håndterede rødglødende jern og trykluft - og ikke sjældent med lille en promille på. For loven sagde, at alle havde ret til at drikke alkohol i arbejdstiden.

"Nitterne" blev de kaldt, mændene med det hårde arbejde, for de bankede de tusindvis af nitter i, der holder Lillebæltsbroens stålbjælker sammen. Det var mænd, der blev beundret og respekteret, og når et nitte-sjak trådte ind på et værtshus, blev der ryddet et bord, så de kunne sidde ned. De arbejdede for 1 krone i timen, og først efter en strejke på 11 måneder, fik de i 1930 hævet deres løn til en krone og fem øre.

Alle afsnittene i podcast-serien kan findes på fyens.dk hver fredag, efterhånden som de udkommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Har du lært noget nyt i dag?

Det indbydende og varierede tag-selv-bord i medielandskabet varede i 10 år. Så længe siden er det, at DR åbnede DR K og dermed lukkede kultur i bred forstand helt ind til kakkelbordet i vores stuer. Siden er vi danskere ikke bare blevet beriget, men også forkælet med bl.a. dokumentarudsendelser om musikere, aftenlange operaer, smalle film og en ikonisk Kunstquiz. Hver dag kunne vi være sikre på at lære noget nyt. Om tre uger er kulturens tv-guldalder slut. Når halvdelen af DRs tv-kanaler fra 2. januar 2020 lukker, reduceres den linde strøm af oplysning og dannelse på DR K til en ugentlig dag på DR2 og en streamingkanal kaldet DR2+. Langt fra de oprindelige ambitioner, som den daværende medieredaktør havde om at ville "invitere alle, som gerne vil have oplevelser med kulturelt indhold, til det helt store tag-selv-bord med kunst, kultur, historie, musik, design, arkitektur, mode, dramaserier fra DR-arkivet og fiktion fra hele verden". Ak. Sådan skrev indbyggerne i Palmyra på deres dødes grave, og sådan kunne vi også sige nu. Eller også kunne vi mene, at det kun er rimeligt at lukke DR K, når mediebilledet har ændret sig så voldsomt i løbet af de seneste 10 år, som det har. Det er evident, at flow-tv taber terræn i en udvikling, der allerede er beskrevet vidt og bredt. Men anderledes er det med kulturprogrammerne. De bliver netop det meningsgivende og sammenhængende, når resten af verden bliver serveret i underholdende småbidder. Det er i kulturen, vores horisont har mulighed for at blive udvidet, når vi ikke kan rumme flere af Bagedystens festkager og end ikke kan hidse os op over, at Vild med dans handler lige så meget om seksualitet som benarbejde. Et plaster på såret er det derfor, når kulturminister Rasmus Prehn som en del af finansloven annullerer besparelser for i alt 764 millioner kroner på landets museer. Det redder desværre ikke DR K, men det giver os lejlighed til at slukke tv'et og søge ud i virkeligheden og blive klogere.

Annonce