Annonce
Bagsiden

Lystlæsning til det lille hus

Årets forside. Man aner ånden fra Woodstock brede sig på badeværelset.
Endnu en årgang af Lokumsbogen til dig, der ellers ville læse mobil på toilettet.

Anmeldelse: Siden 1999 er Lokumsbogen hvert år udkommet op til julesalget. Og nu er 2020-udgaven på gaden ... eller pedalspanden, om man vil.

Som sædvanlig 200 sider med ligegyldig paratviden, man kan underholde sig med, hvis man har glemt (eller fravalgt) at tage sin mobil med på det lille hus.

Årets undertitel er "Nu med klimamål", men vi kan berolige med, at det bliver man ikke klogere på af at bladre i Lokumsbogen.

Annonce
Typisk opslag i Lokumsbogen. På venstresiden en lille statistik, man efter toiletbesøget kan gå ind til selskabet og gøre sig interessant med og til venstre den første af fire sider, der beskriver 10 punkter, man skal se efter, hvis man vil finde ud af, om ægtefællens eller ens egne gamle Barbie-dukker kan omsættes til kontanter.

Tip til julesangene

Til mere langvarige ophold på toilettet kan man i årets udgave studere og filosofere lidt over en lang liste med kendte orkestre og sangere, hvis originaloptagelser gik tabt i en brand på Universal Music Studio.

Der er flere sider med officielle flagdage og de mere uofficielle flagregler, som man kan sidde i fred og ro og repetere, når man alligevel sidder der og har tid nok.

Blandt de mange nyttige lister, finder man Egyptens 10 plager og otte tips til, hvordan man gør julesangen rundt om træet til en god oplevelse.

34 sider Woodstock

Og mere musik. I anledning af 50-året for Woodstock-festivalen er der udgivet 38 cd'er med samtlige numre, der blev optaget i løbet af de tre dage, festivalen varede.

Lokumsbogen 2020 har over 34 temasider aftrykt den komplette spilleliste, så man kan sætte sig ind i, præcis hvem der spillede hvilke numre, på hvilken dag og i hvilken rækkefølge.

Man kan blandt andet indprente sig, at The Who spillede intet mindre end 21 numre, og at det hverken var The Band eller Santana, der varmede op til Jimi Hendrix, men 50'er-revival-gruppen Sha Na Na.

Om bogen

"Lokumsbogen 2020" af Sten Wijkman Kjærsgaard og Ole Knudsen, 192 sider, 99,95 kroner. Gyldendal. Udkommer 11. november

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce