Annonce
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Restaurantens ejer, Morten Kirk Johansen, er her flankeret af Olafur Eliasson og Sebastian Behmann, Studio Other Spaces. Foto: Mette Mørk
Restaurant Lyst åbnede torsdag i Vejles ikoniske bygning Fjordenhus, og selv om åbningen var en stor arkitektonisk oplevelse, er det maden, der skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort.

Vejle: Gastronomi, kunst og musik.

I nævnte rækkefølge.

Det markerede torsdag åbningen af Vejles nye, eksklusive gourmetrestaurant i den ikoniske bygning Fjordenhus på lystbådehavnen i Vejle. Og efter besøget er man ikke i tvivl om, at kombinationen af mad, arkitektur og naturens elementer har været vigtig for teamet bag.

Teamet - kokke, tjenere og husets sommelier og Studio Other Spaces - får disse tre ingredienser til at spille sammen på smukkeste vis.

Restauranten ejes af Morten Kirk Johansen og er udviklet i tæt samarbejde med Studio Other Spaces, Olafur Eliasson og Sebastian Behmanns internationale kontor for kunst og arkitektur. Og fra i dag er Fjordenhus ikke bare et kontorhus for Kirk Kapital, det er også en restaurant.

Fjordenhus, der stod færdigt i 2018 som hovedsæde for Kirk Kapital, er ligeledes tegnet af Eliasson og Behmann. Bygningen er formet af de umiddelbare omgivelser; Vejle Fjord strømmer direkte igennem Fjordenhus, og vind, vand, havn, og det omskiftelige vejr er konstant til stede.

Bygningens arkitektur har, siden man gik i gang for et år siden, været katalysator for restaurantens madkoncept. Uden den ingen Lyst. Indretningskonceptet for Lyst tager derimod udgangspunkt i køkkenet.

Eliasson og Behmann har designet møbler, belysning, service og køkkenredskaber med det formål at understrege sammenhængen mellem orden, bygningen, maden og de mennesker, der bruger lokalerne.

Gennem tværfaglige workshops med hele teamet bag restauranten formulerede Studio Other Spaces således et designsprog baseret på simple materialer og enkle produktionsmetoder, der er inspireret af køkkenholdets evner til at omdanne enkle råvarer til unikke måltider.

Annonce
Inspirationen til bestikket har arkitekterne hentet i naturen lidt udenfor Vejle. Foto: Mette Mørk

Et køkkenmøde

- Når du spiser i restauranten, flyder orden gennem dig. Gennem fiskene, der svømmede der, og grøntsagerne fra de lokale gårde. Gennem vildtet og de indsamlede urter og svampe fra skoven. Gennem selve designet af hvert element i restauranten. Ideen til Lyst opstod i mødet mellem mad, køkken, arkitektur, interiør og mennesker, forklarer Olafur Eliasson.

De samme tanker har Sebastian Behmann.

- Designelementerne er inspirerede af den måde, køkkenholdet bruger enkle råvarer og madlavningsteknikker til at skabe storslåede måltider. Stolene er eksempelvis formet ved hjælp af vandtryksteknik, svarende til det indiske brød poori, der serveres på Lyst og som formes gennem varm luft i kogende olie. Vi har brugt simple materialer såsom glas, stål og keramik og anvendt basale teknikker til at synliggøre designprocessen. Dermed kan gæsterne opleve forvandlingen af råvarer og materialer til mad og design, lyder det med begejstring i stemmen fra en af arkitekterne bag.

20 serveringer

Selve den gastronomiske oplevelse er lagt i hænderne på køkkenchef Daniel McBurnie og restaurantchef Rasmus Marquart. Uden dogmeregler og drevet af ren lyst står de i spidsen for det team af kokke og sommelierer, der tilbereder de 20 serveringer, som udgør menuen.

Det sker i konstant dialog med naturen, for i restauranten er der ikke nogen fast menu. Menuen er i stedet en afspejling og fortolkning af naturen på den dag, hvor den skal serveres, og da naturen løbende forandrer sig, vil menuen i restauranten være forskellig fra dag til dag.

Som gæst i Restaurant Lyst er man derfor ifølge teamet altid garanteret en unik madoplevelse. Hvad menuen, der koster 2300 kroner, nærmere består af, får man først at vide, når man ankommer. Her bliver man præsenteret for et barometer med de rette elementer: jord, ild, luft og vand. Tilsammen udgør de den enhed, som restaurantens personale hver dag bruger til at måle naturens tilstand og til at planlægge menuen ud fra.

- På barometeret vil man f.eks. kunne se ilden som dominerende element, hvis vejret tillader, at der kommer gang i den store grill på terrassen. Vandet vil være dominerende, hvis den lune østenvind har gjort det muligt at fange en masse makreller. De rette elementer bliver dermed en helt uvidenskabelig, men magisk iscenesættelse af lige netop denne aftens madoplevelse, forklarer Daniel McBurnie.

Der er plads til 28 gæster i restauranten, der udover maden også er en arkitektonisk og musikalsk oplevelse.

Der er nemlig indspillet musik til lejligheden, når man som gæst nyder de 20 serveringer i restauranten, hvor pladser kan bookes tre måneder frem, og hvor der ifølge driftdirektør Daniel Bro Schmidt kun er enkelte ledige pladser hver dag i den første periode.

Vejles nye gourmetrestaurant, Resturant Lyst, har til huse i Kirk Kapitals ikoniske bygning, Fjordenhus. Foto: Mette Mørk
To rum i Vejles nye restaurant symboliserer det kolde og det varme. Her det kolde, isen, hvor der både kan anrettes på overfladen og hentes is til retterne. Foto: Mette Mørk
Tanken hos køkkenchef Daniel McBurnie og teamet er, at gastronomien skal spille sammen med naturen og især husets arkitektur. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
Køkkenchef Daniel McBurnie ved, hvad han vil i sit køkken, og er sammen med sit team klar til at servere for restaurantens 28 gæster. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce