Annonce
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Restaurantens ejer, Morten Kirk Johansen, er her flankeret af Olafur Eliasson og Sebastian Behmann, Studio Other Spaces. Foto: Mette Mørk
Restaurant Lyst åbnede torsdag i Vejles ikoniske bygning Fjordenhus, og selv om åbningen var en stor arkitektonisk oplevelse, er det maden, der skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort.

Vejle: Gastronomi, kunst og musik.

I nævnte rækkefølge.

Det markerede torsdag åbningen af Vejles nye, eksklusive gourmetrestaurant i den ikoniske bygning Fjordenhus på lystbådehavnen i Vejle. Og efter besøget er man ikke i tvivl om, at kombinationen af mad, arkitektur og naturens elementer har været vigtig for teamet bag.

Teamet - kokke, tjenere og husets sommelier og Studio Other Spaces - får disse tre ingredienser til at spille sammen på smukkeste vis.

Restauranten ejes af Morten Kirk Johansen og er udviklet i tæt samarbejde med Studio Other Spaces, Olafur Eliasson og Sebastian Behmanns internationale kontor for kunst og arkitektur. Og fra i dag er Fjordenhus ikke bare et kontorhus for Kirk Kapital, det er også en restaurant.

Fjordenhus, der stod færdigt i 2018 som hovedsæde for Kirk Kapital, er ligeledes tegnet af Eliasson og Behmann. Bygningen er formet af de umiddelbare omgivelser; Vejle Fjord strømmer direkte igennem Fjordenhus, og vind, vand, havn, og det omskiftelige vejr er konstant til stede.

Bygningens arkitektur har, siden man gik i gang for et år siden, været katalysator for restaurantens madkoncept. Uden den ingen Lyst. Indretningskonceptet for Lyst tager derimod udgangspunkt i køkkenet.

Eliasson og Behmann har designet møbler, belysning, service og køkkenredskaber med det formål at understrege sammenhængen mellem orden, bygningen, maden og de mennesker, der bruger lokalerne.

Gennem tværfaglige workshops med hele teamet bag restauranten formulerede Studio Other Spaces således et designsprog baseret på simple materialer og enkle produktionsmetoder, der er inspireret af køkkenholdets evner til at omdanne enkle råvarer til unikke måltider.

Annonce
Inspirationen til bestikket har arkitekterne hentet i naturen lidt udenfor Vejle. Foto: Mette Mørk

Et køkkenmøde

- Når du spiser i restauranten, flyder orden gennem dig. Gennem fiskene, der svømmede der, og grøntsagerne fra de lokale gårde. Gennem vildtet og de indsamlede urter og svampe fra skoven. Gennem selve designet af hvert element i restauranten. Ideen til Lyst opstod i mødet mellem mad, køkken, arkitektur, interiør og mennesker, forklarer Olafur Eliasson.

De samme tanker har Sebastian Behmann.

- Designelementerne er inspirerede af den måde, køkkenholdet bruger enkle råvarer og madlavningsteknikker til at skabe storslåede måltider. Stolene er eksempelvis formet ved hjælp af vandtryksteknik, svarende til det indiske brød poori, der serveres på Lyst og som formes gennem varm luft i kogende olie. Vi har brugt simple materialer såsom glas, stål og keramik og anvendt basale teknikker til at synliggøre designprocessen. Dermed kan gæsterne opleve forvandlingen af råvarer og materialer til mad og design, lyder det med begejstring i stemmen fra en af arkitekterne bag.

20 serveringer

Selve den gastronomiske oplevelse er lagt i hænderne på køkkenchef Daniel McBurnie og restaurantchef Rasmus Marquart. Uden dogmeregler og drevet af ren lyst står de i spidsen for det team af kokke og sommelierer, der tilbereder de 20 serveringer, som udgør menuen.

Det sker i konstant dialog med naturen, for i restauranten er der ikke nogen fast menu. Menuen er i stedet en afspejling og fortolkning af naturen på den dag, hvor den skal serveres, og da naturen løbende forandrer sig, vil menuen i restauranten være forskellig fra dag til dag.

Som gæst i Restaurant Lyst er man derfor ifølge teamet altid garanteret en unik madoplevelse. Hvad menuen, der koster 2300 kroner, nærmere består af, får man først at vide, når man ankommer. Her bliver man præsenteret for et barometer med de rette elementer: jord, ild, luft og vand. Tilsammen udgør de den enhed, som restaurantens personale hver dag bruger til at måle naturens tilstand og til at planlægge menuen ud fra.

- På barometeret vil man f.eks. kunne se ilden som dominerende element, hvis vejret tillader, at der kommer gang i den store grill på terrassen. Vandet vil være dominerende, hvis den lune østenvind har gjort det muligt at fange en masse makreller. De rette elementer bliver dermed en helt uvidenskabelig, men magisk iscenesættelse af lige netop denne aftens madoplevelse, forklarer Daniel McBurnie.

Der er plads til 28 gæster i restauranten, der udover maden også er en arkitektonisk og musikalsk oplevelse.

Der er nemlig indspillet musik til lejligheden, når man som gæst nyder de 20 serveringer i restauranten, hvor pladser kan bookes tre måneder frem, og hvor der ifølge driftdirektør Daniel Bro Schmidt kun er enkelte ledige pladser hver dag i den første periode.

Vejles nye gourmetrestaurant, Resturant Lyst, har til huse i Kirk Kapitals ikoniske bygning, Fjordenhus. Foto: Mette Mørk
To rum i Vejles nye restaurant symboliserer det kolde og det varme. Her det kolde, isen, hvor der både kan anrettes på overfladen og hentes is til retterne. Foto: Mette Mørk
Tanken hos køkkenchef Daniel McBurnie og teamet er, at gastronomien skal spille sammen med naturen og især husets arkitektur. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
Køkkenchef Daniel McBurnie ved, hvad han vil i sit køkken, og er sammen med sit team klar til at servere for restaurantens 28 gæster. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce