Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lys i det flotteste træ nogensinde

Der gik et suk igennem folkemængden, da lyset blev tændt. Foto: Bent Warncke

Faaborg: Det er et utrolig flot træ, regelmæssigt, kæmpestort og tæt - det har vist aldrig været flottere i Faaborg.

Der var lutter ros og superlativer til årets juletræ, da mange hundrede børn og barnlige sjæle fredag fra klokken 16.00 samledes på Torvet i Faaborg for at tænde juletræet sammen med julemanden.

Jan Valbak havde sit piano med, og sammen med en flok søde nissepiger fra Børneteatret Oscar fra Horne, blev forsamlingen underholdt med på både jule-boogie-woogie og Søren Banjomus.

Den rødklædte julemand ankom, da mørket var faldet på ved 16.30-tiden, og i år havde han ladet rensdyrene få en fridag for i stedet at køre af sted i sin gamle Porsche.

Mens han banede sig vej gennem mængden af børn, arbejdede han lidt med sit image.

- Jeg er den eneste rigtige julemand, lød det fra ham, da han banede sig vej igennem folkemængden.

- Neeeej, du er ej, lød svaret fra en del af de større børn, mens nogle af de lidt mindre vist var helt med på den.

Til sidst steg han til vejrs med liften, og da juletræet blev lyst op, gik der et kollektivt suk gennem alle på Torvet.

Se det var en rigtig juletræstænding, og så var der selvfølgelig godteposer til alle børn, som nissepigerne fra Horne gavmildt delte ud af.

Årets juletræ, der er cirka 13 meter højt, er hentet i en have i Ryslinge, og der går cirka 400 meter lyskæde til at lyse det op.

Annonce
Jan Valbak underholdt med hjælp fra Hornenisserne, der 14. og 15. december spiller forestillingen Nisarnia i Horne Forsamlingshus. Foto: Bent Warncke
Jeg er den eneste rigtige julemand, lød påstanden fra manden med det hvide skæg. Foto: Bent Warncke
Charlotte Stiller fra Hotel Faaborg serverede gløg til alle, der kom forbi. Foto: Bent Warncke
Så smukt så det ud, da alle lys på træet blev tændt. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce