Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lyngvilds første kirkefoto i kassen: Moses med stentavle på Svelmø Strand

De fem modeller er alle nogen, Jim Lyngvild har arbejdet med før. - Det er rart, så ved jeg, hvad de kan, og hvad de står for, siger han. Foto: Maria Retoft Pedersen
De letpåklædte modeller poserede i bidende kulde på Svelmø Strand mandag eftermiddag.

Svelmø/Faaborg: Solen stod lavt over det Sydfynske Øhav mandag eftermiddag, hvor en røgmaskine satte den rigtige stemning. På strandstenene var nøje placeret fem modeller til Jim Lyngvilds første foto til Faaborg Kirke.

Fotosessionen var ganske spontant kommet i stand.

- Vejret og lyset er simpelthen lige til det, så nu skulle det være. Klokken 11 skrev jeg ud, hvem der havde lyst til at være med, hvis jeg ville tage et billede i dag klokken 13, og nu er vi altså her, fortalte Jim Lyngvild.

Billedets motiv er inspireret af Moses, der ser israelitterne tilbede guldkalven og derefter bliver så vred, at han smadrer stentavlerne med de 10 bud.

Ikke uventet gav det anledning til debat, da det forleden kom frem, at den asatro multikunstner Jim Lyngvild skal udsmykke Faaborg Kirke med seks store fotografier med bibelske motiver.

Erhvervsmanden Ole Billum har meldt sig på banen som kunstmæcen, mens Lyngvild selv er gået ind i projektet uden at få noget for det.

Jim Lyngvild er glad for projektets modtagelse og også debatten omkring det.

- Modtagelsen viser, at folk nærer en kærlighed til deres tro og gerne vil beskytte den. Når billederne er færdige, vil jeg rigtig gerne have kritik og feedback, indtil da virker det bare personligt, lyder det fra ham.

De næste fotos bliver skudt den 18.-19. december, hvor blandt andet Daniel i løvekulen er et af motiverne.

Annonce
Guldkalven, der spiller en central rolle, i Lyngvilds fotografi, fandt han via Gul & Gratis hos en sælger i Jylland. Foto: Maria Retoft Pedersen
Efter planen skal Lyngvild levere seks fotografier til Faaborg Kirke til foråret. Foto: Maria Retoft Pedersen
Fotografierne skal i deres udtryk ligne malerier. Foto: Maria Retoft Pedersen
Foto: Maria Retoft Pedersen
Foto: Maria Retoft Pedersen
Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce