Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lyngvild opfører tempel til ære for Odin

Jim Lyngvild er i fuld gang med atter at sætte Fyn på landkortet. Vikingen fra Korinth er nemlig begyndt på opførelsen af et gudehov - et tempel for de nordiske guder.

- Det bliver det første tempel til Odins ære i 1000 år, fortæller Lyngvild, der, siden han var lille, har været asatroende.

- Der findes intet lignende i verden. Islændingene har bebudet, at de ville bygge noget lignende, men jeg ved ikke, om de er begyndt på det.

Gudehovet bliver på 6x13 meter i grundplan og ni meter højt. Tegningerne har han selv lavet, og det bliver en så nøjagtig som mulig kopi af Uppåkra-hovet fra cirka 600-tallet.

Træet er fundet i de lokale skove og skåret ud på P.A. Savværk i Korinth.

Fundamentet er allerede støbt, og i uge 8 og 9 begynder træ-arbejdet.

- Jeg har ikke råd til at bygge det selv. Men det skal være folk, der kan noget. Det er ikke et altruistisk projekt for at hjælpe arbejdsløse.

Annonce
- Hvis Odin havde haft en dumptruck og en cement-kanon, da han byggede Valhal, så ville resultatet have set nogenlunde sådan ud - bare størrelsen til forskel, lyder det fra Lyngvild, der har støbt fundementet på moderne vis. Foto Jim Lyngvild.

Efterlyser hjælp

Hovet bliver opført i lærketræ og taget i egetræsspån, så det kommer til at ligne Ravnsborg i en grov udgave. Det bygges også lige ved siden af Ravnsborg.

Ideen om at opføre et gudetempel har eksisteret længe.

Ravnsborg skulle egentlig have været en nordisk kirke.

- Men det ville være lidt for profant, at det en dag var en religiøst sted og den anden havde besøg af kinesere.

Han regner med, at det vil tage tre uger at opføre gudehovet. Det skal stå færdigt til sommermarkedet på Ravnsborg den første weekend i juni.

Han har denne gang bedt fynboerne om hjælp til at opføre templet og efterlyst dygtige tømrere og snedkere på Facebook, der vil give en hånd med.

- Jeg har ikke råd til at bygge det selv. Men det skal være folk, der kan noget. Det er ikke et altruistisk projekt for at hjælpe arbejdsløse, understreger Lyngvild.

- Selvfølgelig vil der være klynkemostre, der sidder og siger, at jeg bare vil have og have, og folk har alle mulige ideer om, hvad jeg har og ikke har. Men det interesserer mig ikke. På denne her måde kan jeg give folk en oplevelse og lære dem gamle teknikker og glæden ved at bygge i ordentligt træ, siger han.

Og han lover, at alle involverede bliver inviteret til et ægte Odinsblot med steg over bål og mjød når byggeriet er færdigt.

- Det må ikke blive et legeland. Det skal have guddommelig status.

Der skal bruges fire store søjler til hjørnerne og seks mindre til langsiderne i gudehovet.

Omverdenen kigger med

Hvordan gudehovet skal bruges ligger ikke helt fast endnu.

- Jeg kommer til at bruge det til at adressere guderne. Herudover har jeg fået forespørgsler fra folk, om de kan blive viet der. Det er en proces at finde ud af, hvad formålet er. Det må ikke blive et legeland. Det skal have guddommelig status, siger Jim Lyngvild.

Indtil videre har Lyngvild kun fået positive tilkendegivelser for sit nye projekt.

- Og det er fra hele verden. Amerikanske, tyske, kinesiske og norske medier har allerede meldt sig på banen, siger han.

- Og på baggrund af byggeriet har en af verdens største filminstruktører meldt sin ankomst på Ravnsborg. Hollywood har fået øjnene op for vikingerne, siger Jim Lyngvild og tilføjer så:

- Det er kun danskerne, der har lidt ondt i røven, fortæller Lyngvild.

- Jeg er her ikke for danskerne. Jeg er her for Odin. Og for at omverdenen får øjnene op for denne fantastiske kulturarv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Annonce