Annonce
Gear

Lynæs-jollen er tryg i al slags vejr

Der sejler stadig mange Lynæs-joller rundt i Danmark - her gør tidligere skibsfører Jens Sørensen, Svendborg, klar til at hive kludene op på Gokke fra 1968 og stikke til søs fra Svendborg. Det flotte bovspryd på Lynæsen har Jens Sørensen selv bygget til båden for at forbedre sejlegenskaberne.

"Når man ikke kan klare sig på fjorden i en Lynæsjolle, er det overhovedet umuligt at være der i en jolle."

Sådan lyder et gammelt ordsprog fra fiskerne i Lynæs, når de beskriver bådens gode sø-egenskaber, og ordsproget gælder stadig, lyder det fra flere af de knap 1000 Lynæs-ejere i Skandinavien - for ikke at nævne de mange nye Lynæser (Midget 20, 26 og 31), der er blevet en succes i Holland og England.

Kendskabet til den usædvanlige jolle og senere sejlbåd med kahyt kan føres helt tilbage til 1820, hvor lods Ole Jensen, Frederikssund, byggede den første jolle af slagsen.

Særkendet var også dengang bådens karakteristiske rundglattede agterstævn og store bredde, som gjorde, at den bjergede sig helt fantastisk, uanset hvor søen kom fra.

Efter en katastrofal orkan i 1852, hvor mange fiskere satte livet til, byggede Ole Jensen er serie fiskerbåde efter Lynæs-jollens principper, godt sejlende og utroligt søgående. På denne måde blev den lille jolle moder til de store fiskerbåde.

En af Ole Jensens dygtigste lærlinge, Peter Madsen, begyndte senere for sig selv i Lynæs og byggede adskillige sødygtige både til fiskeri i Kattegat. Hans sønner, herunder bådebygger Christian Madsen, førte traditionerne videre og byggede Lynæs-joller uden tegninger og skabeloner, men med kunsthåndværkerens øjemål, dygtighed og erfaring. Omkring 1860 var der 700-800 Lynæs-joller i Skandinavien, men derefter var udbredelsen stærkt aftagende, utvivlsomt på grund af for få specialister, og fordi fremstillingen blev for kostbar.

I slutningen af 1960'erne kom der atter gang i produktionen, da Lynæs Bådeværft gik over til at benytte glasfiber. Ved at tage hensyn til især forskellen i materialernes vægt og lytte til Christian Madsens gode råd lykkedes det at kombinere bådens sødygtighed med glasfiberens fordele med hensyn til holdbarhed, tæthed og let vedligeholdelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce