x
Annonce
Danmark

Læge fortæller om corona-kampen på sygehuset: - Det er bekymrende stille lige nu

Afdelingslæge Gitte Anna Madsen vil fra Aarhus Universitetshospital berette her i avisen Danmark om kampen mod Covid-19. Foto: Axel Schütt
Avisen Danmark følger løbende Gitte Anna Madsen, der som afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital giver os indblik i kampen mod coronavirusset bag sygehusenes lukkede døre. Forberedelserne til corona-epidemien topper er i gang. Alligevel er der meget stille på sygehuset. Bekymrende stille.

Coronaen indefra: Tiden er knap, da avisen Danmark første gang får fat på Gitte Anna Madsen til et interview. Hun er for kort tid siden kommet tilbage i villaen i Risskov efter at have tilbragt aftenen og natten i akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her nåede hun flere gange at iklæde sig handsker, briller, mundbind og beskyttelsesdragt, da hun i løbet af natten konstaterede, at tre patienter led af lige præcis det, patienterne frygtede: Covid-19.

På trods af, at hun har haft nattevagt, har hun lige nu kun begrænset tid til et interview. Om kort tid - klokken 11.30 - skal hun være med til et af de utallige onlinemøder, hvor nøglepersoner fra sygehuset giver en status på beredskabet og diskuterer, hvad næste skridt skal være i kampen for at forberede sig på noget, man ikke rigtigt kan forberede sig fuldt ud på.

Gitte er en af de nøglepersoner, da hun er fællestillidsrepræsentant for 1050 yngre læger, men inden længe vil hun også af andre grunde være en nøgleperson i den daglige kamp på sygehusets stuer mod coronavirusset.

Som afdelingslæge på afdelingen for lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital bliver hun en del af sundhedsvæsenets frontlinje, når antallet af coronapatienter når sit højdepunkt. Hun skal tage sig af nogle af de patienter, der for alt i verden ikke må blive smittet, og hun skal behandle coronaramte lungepatienter på intensivafdelingen og på et af de coronaafsnit, som sygehuset er klar til at tage i brug, når antallet af smittede begynder at vælte ind.

Derudover bliver hun avisen Danmarks øjne og ører bag sygehusets mure, når hun med jævne mellemrum vil være med til at give et indblik i den kamp, som sundhedspersonalet kæmper på sygehusene, hvor journalister og fotografer er forment adgang på grund af smitterisiko.

Annonce

Coronaen indefra

I serien ”Coronaen indefra” beretter avisen Danmark løbende om afdelingslæge Gitte Anna Madsens oplevelser på et af Danmarks største hospitaler, Aarhus Universitetshospital, mens coronaepedemien raser.

Journalister, fotografer og andre besøgende er forment adgang på sygehusene af hensyn til smitterisikoen, og derfor bliver Gitte Anna Madsens læsernes øjne og ører i sundhedsvæsenet.

Artiklerne bringes med jævne mellemrum. I nogle uger vil du opleve, at der vil komme flere artikler, og i andre uger måske en enkelt om afdelingslægens kamp mod presset fra Covid-19.

Bekymrende roligt

I modsætning til Gittes pakkede mødekalender har hun ikke særligt travlt med det, der egentlig fik hende til at beslutte sig for at blive læge, og som normalt er hendes hovedopgave: At passe patienter.

Rundt om på afdelingerne er der lige nu tomme senge og langt færre patienter end normalt. Flere nyoprettede coronaafsnit med senge og respiratorer er slet ikke taget i brug endnu. Sygehuset har aflyst flere ikke-akutte operationer, de praktiserende læger ser langt færre patienter og henviser derfor færre til sygehusene. Samtidig frygter mange patienter også at blive indlagt på grund af frygten for at blive smittet med coronavirus på sygehuset, fortæller Gitte.

- Jeg har lige haft tre aften- og nattevagter, og jeg har aldrig nogensinde oplevet, at det er så stille og så få patienter. Lige nu kigger vi på hinanden og smiler lidt, og minder hinanden om, at vi skal nyde, at det er stille og roligt. Vi kan få sovet, slappet lidt af og læst mails og retningslinjer for Covid-19. Mødeaktiviteten har været massiv, men hvis jeg isoleret set ser på lægearbejdet i den sidste uge, har det været ekstremt roligt. Næsten helt bekymrende, siger afdelingslægen.

For Gitte ved godt, at den nuværende stilhed på sygehusene ikke varer ved. Hun frygter, at de mange patienter, som burde blive indlagt af andre årsager end coronasmitte, men som alligevel ikke bliver det lige nu, vil komme på et andet tidspunkt. Hun frygter, at de kommer samtidig med, at coronaepidemien er på sit højeste.

Sundhedsstyrelsen forventer, at epidemien topper i midten af april, og at der på dette tidspunkt vil være 827 coronapatienter, som vil ligge i respirator, hvis smitten udvikler sig som i Italien.

- Det føles virkelig som stilhed før stormen. Det har været en meget speciel uge at gå igennem, siger Gitte, der fortæller, at personalet har haft tid til at drøfte, hvad der mon venter dem. Og talt om de frygtindgydende billeder fra Italien, hvor flere hundrede patienter dør om dagen, og hvor sundhedsvæsenet er så godt som nedsmeltet.

Det gjorde især indtryk, da hun så billederne af italienske militærlastbiler, der kørte lig ud af den norditalienske by Bergamo, fordi krematoriet ikke kan følge med de mange døde.

- Man kan ikke lade være med at tænke på, om vi kommer til at stå med så mange døde. Det er voldsomt.

Føler sig tryg

Trods de voldsomme billeder fra Italien, hvor coronavirusset har tvunget sundhedsvæsenet i knæ, og dødsannoncer fylder 10 sider i avisen, er hun alligevel fortrøstningsfuld for, at de på Aarhus Universitetshospital kommer til at klare presset.

Hun har set med fra sidelinjen i arbejdet med at gøre nye afdelinger klar, oplæringen af medarbejdere til at betjene respiratorer og opbygningen af nye fællesskaber til de nye coronaafsnit.

- Vagterne bliver sådan, at vi har arbejdstøjet på hele tiden. Med det mener jeg, at vi får få hviletider, når vi har vagt. Men jeg synes, at der har været overordentlig god struktur på den planlægning og omorganisering af hospitalet, som er sket i løbet af halvanden uge.

- Det gør mig tryg, at der er tænkt på det hele. Vi ved, hvordan patienterne kommer ind, hvordan vi skal teste dem, og vi har lavet nye vagtplaner, som også tager højde for, når lægerne begynder at blive syge. Det giver en tryghed, hvis patienterne pludselig vælter ind af døren, siger Gitte.

Gitte Anna Madsen

Gitte Anna Madsen er 42 år. Hun bor i Risskov ved Aarhus med sine tre børn på 4, 8 og 12 år.

Hun er afdelingslæge på lungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Her har hun været tilknyttet siden 2012.

Hun har været uddannet læge i 11 år og har været uddannet speciallæge i to år.

Hun er formand for Lægeforeningen Midtjylland.

Gitte Anna Madsens tre børn bor under coronaepidemien mest hos deres far, så Gitte Anna Madsen kan koncentrere sig fuldt ud om sit arbejde på Aarhus Universitetshospital.

Det ukendte forude

Hun erkender samtidig, at man trods al forberedelsen nok ikke kan forberede sig på alle scenarier, når noget spreder sig med så hastige skridt, som coronavirusset har gjort i først Kina og nu Europa. Også selv om hun hele tiden fastslår, at hun er helt vant til at behandle patienter med samme symptomer som coronasmitte og se mange døende patienter i sin dagligdag.

Men trods hendes nøgterne formaninger om, at en influenza også kan være slem og presse sundhedsvæsenet, så er det ikke i samme liga som coronavirusset, og mange flere vil på samme tid være ramt af coronasmitte. Derfor kommer de kommende uger også meget vel til at byde på massive udfordringer og bringe Gitte og hendes kollegaer på sygehuset i Skejby ud på dybt vand.

- Vi går ind i det ukendte. Som læge er jeg vant til at arbejde i det ubekendte, så det er ikke, fordi vi behøver en drejebog. Men det her er altså en helt exceptionel situation.

Den næste tid fortsætter forberedelserne på Aarhus Universitetshospital til det helt store rykind af coronapatienter. Samtidig forbereder Gitte sig mentalt på det, der er hendes største frygt som læge under coronaepidemien.

Det kan du læse mere om, når vi igen en af de kommende dage vender tilbage til Gitte.

På Aarhus Universitetshospital er der oprettet to nye akut-coronaklinikker for stabile patienter med vejrtrækningsproblemer. Her ses klinikken for børn. Billedet er taget af hospitalet, og det er ikke Gitte Anna Madsen, som er på billedet. Foto: Region Midtjylland/Tonny Foghmar
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce