Annonce
Kerteminde

Lundsgaard Avlsgård for to generationer siden: Vi lavede selv alt undtagen pølseskind og rugbrød

Godsejer Rudolf Iuel vil fortælle om Forparterboligens - og avlsgårdens - historie fra den blev bygget i 1880 til i dag, hvor Bed&Breakfast som det nyeste er rykket ind. Arkivfoto: Ole Friis
I dag rummer avlsgården på Lundsgaard Gods både cafe, Anexet, en butik og et Bed&Breakfast. Da godsejer Rudolf Iuels farfar drev godset, husede avlsgården et landbrug, og der boede 17 mennesker i forpagterboligen. Det kan man høre mere om i Cafe Stiften på Lundsgård den 11. december, hvor Rudolf Iuel og leder af Bed&Breakfast, Pernille Sommer, fortæller om både fortid, nutid og fremtid på avlsgården.

Kerteminde: - På min farfars tid var det eneste, man købte udefra pølseskind og rugbrød. Pølseskind fordi, det er kompliceret at rense tarme, og rugbrød, fordi de ikke kunne nå at bage det selv, fortæller Rudolf Iuel om Lundsgaard Gods anno 1947.

Meget har ændret sig på de par generationer fra Rudolf Iuels farfar til i dag. Dengang var der rundt regnet 50 mennesker til at stå for driften af godset og det tilhørende land- og skovbrug, og de fleste af dem boede enten i forvalterboligen eller i et af de 25 huse, der hører til godset.

I forvalterboligen boede forvalterparret Hr. og Fru Nissen, og det var Fru Nissen, der skulle sørge for at styre køkkenet, der skulle brødføde de mange mennesker. Det kunne hun med hjælp fra godsets eget mejeri og slagteri. Desuden boede der tre piger og 12 landbrugselever.

Når Cafe Stiften inviterer indenfor i selvsamme forvalterbolig onsdag eftermiddag den 11. december, vil Rudolf Iuel fortælle forvalterboligens historie, fra den stod færdigbygget i 1880 til i dag, hvor Pernille Sommer netop har åbnet Bed&Breakfast. Det er en historie, der starter med Agnes Henningsen. Hendes far havde nemlig forpagtet Lundsgård, da hun var barn.

- I hendes første bog "Let gang på jorden" kan man læse om, hvordan hun som barn oplevede byggeriet af avlsgården, fortæller Rudolf Iuel.

Annonce

- Jeg havde aldrig drømt om at skulle drive Bed&Breakfast, men nu virker som det eneste rigtige: Det er essensen af alt det, jeg har beskæftiget mig med i mit liv.

Pernille Sommer, Bed&Breakfast-værtinde

Essensen af alt, hvad jeg har lavet

Pernille Sommer, der nu styrer forpagterboligen som Bed&Breakfast, vil fortælle om, hvordan hun har indrettet det 140 år gamle hus til at modtage gæster til overnatning og morgenmad.

Pernille Sommer er uddannet tjener og har altid været meget interesseret i mad. Hun har i sin meget variede karriere blandt andet været madstylist - sådan en der retter maden an til fotografering til for eksempel kogebøger. Hun har også beskæftiget sig med indretning og styling. Og hun rykkede i første omgang ind på Lundsgaard med sin butik, Sommers Køkkenunivers, med køkkenudstyr og delikatesser.

- Jeg havde aldrig drømt om at skulle drive Bed&Breakfast, men nu virker som det eneste rigtige: Det er essensen af alt det, jeg har beskæftiget mig med i mit liv, fortæller hun.

Vini Iuels musikværelse blev til Kongeværelset

I det eksklusive Bed&Breakfast er der historie ud i alle kroge af det herskabelige hus, hvor Vini og Rudolf Iuel boede i 20 år, inden de flyttede op på Godset. Derfor er dobbeltværelse nummer to Rudolf Iuels tidligere godskontor, medens dobbeltværelse nummer et er sangerinde Vini Iuels tidligere musikværelse - det der nu er Kongeværelset.

De otte dobbeltværelser, der foreløbig er indrettet i forvalterboligen, er kun begyndelsen. Pernille Sommer har masser af planer for nye tiltag. For eksempel drømmer hun om at indrettet elevfløjen til sommerlejligheder, og hun pusler med tanken om at arrangere middage med dygtige kokke fra anerkendte restauranter - hun kan tælle fire i sin nærmeste familie.

Vil du med i Cafe Stiften på Lundsgård

Vil du gerne have lov at lytte med, når godsejer Rudolf Iuel og Bed & Breakfast-værtinde Pernille Sommer fortæller om Forvalterboligens historie fra 1880 frem til i dag - og få et kig ind i fremtiden. så kan du stadig nå at tilmelde dig.

For abonnenter, der betaler fuld pris, er det gratis at sikre sig en billet, og det gør man ved at gå ind på www.nembillet.dk og søge på Lundsgaard Gods.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce