Annonce
Gear

Luksusbus til dem med store behov

Til det store transportbehov af mange personer. Proace Verso koster fra 549.900 kr. med 150 hestes dieselmotor og manuelt gear. Den viste bil er topmodellen til 800.000 kr. Foto: Jens Høy

Flere og flere varebiler kan leveres som små busser med vinduer. De er designet til transport af mandskab, men fylder man lædersæder i, kan de også bruges til VIP-transport.

Mine børn og dine børn og så lige en ven eller to, der skal med til fodbold lørdag formiddag, det er den slags opgaver, der kræver store MPV'er, men dem bliver der færre af i øjeblikket, og det maksimale antal sæder er syv. Løsningen kunne være en varebil med ruder og mange sæder. Ulempen ved denne biltype er dog, at priserne er forholdsvis høje, og at udformningen sjældent kan skjule, at der er tale om varebiler til transport af mandskab.

Både Ford, VW og Opel er leveringsdygtige i denne biltype, og senest har Toyota meldt sig som leverandør af en bus med sæder. Toyotas bus hedder Proace Verso, og den kan leveres i tre niveauer. Til familiebrug vil man nok vælge en version med to eller tre rækker sæder, men i denne test har vi kørt topmodellen, der hedder Proace Verso VIP. Mellemste model hedder Shuttle, mens billigste version kaldes Family.

Som navnet indikerer, er der tale om en bus med alt det udstyr, som Toyota og deres franske samarbejdspartnere kan stille op med, og umiddelbart ser det indre af bussen da også lækker ud med fire enkeltstole, der kan vendes mod hinanden og med klapborde. Vi kigger forgæves efter usb-stik, men må konstatere, at der kun er et enkelt 12V-udtag.

Annonce

TOYOTA PROACE VERSO 2,0D 180 HK VIP

3 STJERNERMotor: Diesel 2,0 liter 180 hkDrejningsmoment: 400 Nm 2.000-2.500 o/min.

0-100 km/t.: 10,1 sek.

Topfart: 170 km/t.

Forbrug: 16,1 km/l

L/B/H: 530/192/194 cm

Akselafstand: 328 cm

Pris: Bilen fås fra 549.900 kr.

Testbilen er dyreste version til 799.900 kr.

Sorte ruder hindrer indkig i bussen. Som VIP-udgave er der to elektriske skydedøre. Foto: Jens Høy

Kører som varebil

Man skal ikke have trillet mange meter, før det står klart, at selv ikke sort læder og tonede ruder kan sløre, at der i bund og grund er tale om et køretøj designet til varetransport. Dieselmotoren er på hele 180 hk koblet til et sekstrins automatgear, så ingen kan klage over manglende kræfter, og selv om seks trin ikke er meget, så er der moment nok til, at der ikke skiftes unødigt ned, når man har brug for acceleration og kommer trillende i fart. Dieselmotoren er dog påfaldende støjende ved lav fart, mens det aftager noget, når bilen er oppe i fart, og omdrejningerne er faldet til ro.

Når det handler om styretøjet, er det dog, som om noget er kikset. Det er unødigt tungt for en så stor bil, der i al trafik kræver, at man rangerer meget for at få plads ud og ind af eksempelvis p-pladser. Akselafstanden er 327 centimeter. Ved den slags manøvrer er rattet for tungt til, at det er behageligt, og samtidig er der gået designtyranni i gearvælgeren. Den er udformet som en drejeknap, der er vinklet skævt i forhold til ergonomi. I sandhed en ommer.

Foto: Jens Høy

Lille skærm og simpel fartpilot

Det siger sig selv, at man stiger op i en varebil, og det gælder også i Proace Verso. Udsigten herfra er fin både over trafikken og instrumenteringen. Størst opmærksomhed påkalder skærmen sig, for det er længe siden, at vi har set så lille en skæm i så stor en bil, men når man har vænnet sig til formatet, fungerer den lille 7''-skæm fornuftigt med tilhørende danske menuer. Desuden har bilen head-up-display, så man har de vigtigste informationer lige der, hvor øjnene er.

Alle udgaver af bilen har adaptiv fartpilot af den helt gammeldags type, der ikke kan bringe bilen til fuld standsning, så den er kun et lille nøk bedre end en klassisk version, hvor du selv sætter farten. Som navnet indikerer, er der tale om en bus med alt det udstyr, som Toyota og deres franske samarbejdspartnere kan stille op med.

Selve interiøret er ikke specielt raffineret, snarere som i varevognsudgaven, blot tilsat læderindtræk. Foto: Jens Høy
Bussen fås også med op til tre rækker sæder. Den testede model er VIP-udgaven med enkeltstole og fokus på luksus. Foto: Jens Høy
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bilsammenstød på Storebæltsvej

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce