Annonce
Nordfyn

Luksus i koppen: Skåstrup dufter lidt af Brasilien

Kenneth Grønbech Nielsen bor til dagligt på Sjælland, men kommer til Nordfyn flere gange om måneden for at riste kaffe på svigerforældrenes ejendom i Skåstrup. Foto: Thomas Gregersen

31-årige Kenneth Grønbech Nielsen er kaffenørd og begyndte at riste sine egne bønner som en hobby. Nu er det et fuldtidsjob for ham selv og en ansat.

Skåstrup: Med hovedet let på skrå lytter Kenneth Grønbech Nielsen, mens han kigger gennem et lille glas ind til tromlen.

- Kan du høre det. De popper ligesom popcorn, hvisker han med et saligt smil, mens den meget intense duft af friskbrændte kaffebønner fylder luften i hans svigerforældres ene længe på husmandsstedet i udkanten af Skåstrup.

Inde i den store forkromede kafferister bliver de ubrugelige grønne bær fra Colombia langsomt forvandlet til nogle af verdens fineste gyldenbrune kaffebønner, inden Kenneth Grønbech Nielsen åbner en lille luge, så bønnerne rystes ud i en gryde, hvor de skal afkøle.

- Det er vigtigt, at bønnerne bliver taget ud og køler af lige præcis på det rigtige tidspunkt, for ellers rister de videre, når jeg hælder dem på spande, fortæller han.

Kenneth Grønbech Nielsen begyndte at riste sin egen kaffe som 19-årig og har eksperimenteret sig frem til sine egne metoder og blandinger.

- Jeg har altid været meget glad for kaffe og drikker nok nogle dage op til 10-12 kopper, griner han.

Annonce
De grønne bønner her bliver til en af Kenneth Grønbech Nielsens personlige favoritkaffer. En Supremo fra Columbia, der dog er bedst, når den bliver blandet rigtigt med andre kaffer. Foto: Thomas Gregersen

20 ton om året

Efterhånden begyndte venner og bekendte at spørge, om de ikke kunne få lov at købe lidt af hans kaffe. Så kom der lidt flere bønner i risteren, og det ene skridt tog det næste.

- Jeg købte en professionel rister og har ristet kaffe ved siden af, at jeg har passet mine fuldtidsjob. Det er både blevet til 10 år i en bank og tre år som salgschef i it-branchen, fortæller han.

Men nu er det private nørderi blevet til både en web-butik og en fysisk butik under navnet dinluksus.dk. De ugentlige pund kaffe er blevet til 20 ton om året, der alt sammen ristes på maskinerne i Skåstrup, og han har netop ansat sin første medarbejder.

Kenneth Grønbech Nielsen har aldrig taget løn ud af kafferisteriet, og de penge, han har tjent, er hele tiden blevet geninvesteret i et lager af bønner og nye og større maskiner.

- Jeg har gjort det, fordi jeg elskede at arbejde med kaffe, og i dag står jeg med et firma, der er gældfrit. Det er en god fornemmelse. De job, jeg har haft, har altid på en eller anden måde omfattet noget ansvar og stressede arbejdsdage. Så er det fantastisk at kunne tage til Fyn og riste kaffe nogle dage. Her kommer man helt ned i gear, siger han.

Kenneth Grønbech Nielsen køber sine bønner direkte fra udenlandske farmere, og på sækkene i lageret står der eksotiske destinationer som Brasilien, Columbia, Guatemala og Uganda.

- Vi møder farmerne på messer, hvor vi skaber kontakt, og så smager vi deres kaffe til. Hvis vi kan lide den, så køber vi nogle sække hjem, fortæller han.

Når kaffebønnerne kommer ud af risteren, skal de hurtigt køles af, så risteprocessen ikke fortsætter. Derfor bliver de blandet rundt i en "gryde", inden de hældes på spande. Foto: Thomas Gregersen

Dyr spiser bønnerne først

Dinluksus.dk har dog også en professionel smager til at hjælpe med de rigtige blandinger. Kaffe er en levende afgrøde, der ikke er ens fra år til år. Derfor kan der også være forskel på, hvordan bønnerne skal brændes fra sending til sending.

- Der er mange ting, man må lære hen ad vejen som autodidakt, og der er røget endda nogle kilo kaffe i skraldespanden som lærepenge, indrømmer Kenneth Grønbech Nielsen.

På butikkens lager kan man finde nogle af verdens dyreste og mest eftertragtede kaffebønner Kopi Luwak fra Sumatra. En Luwak er et lille desmer-lignende dyr, der udvælger og spiser de absolut bedste kaffebønner.

- Dyrene spiser kun de bønner, der er perfekt modnede, og når bønnerne har været igennem dyret, kommer de indonesiske kaffebønder og henter dem fra jordbunden i plantagen. Og de bliver skam rengjort, vasket, tørret grundigt og ristet, inden de bliver til kaffe, smiler han.

Selvom konceptet bag Dinluksus.dk er blevet godt modtaget hos både erhvervskunder, lokale købmænd, delikatesse-forretninger og caféer, så går Kenneth Grønbech Nielsen ikke med drømme om et kaffeimperium.

- Det skal ikke skaleres op. Det gider jeg ikke. Jeg har haft rigeligt af stressende job. Jeg elsker at komme ud og arrangere kaffesmagninger og være med i det hele selv. Det skal kunne kombineres med familielivet, for vi har to piger på ét og tre år, hvor jeg kan tilrettelægge min dag efter, at det altid er mig, der har morgenerne med dem og afleverer dem i institution, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kemisagen: Odense Kommune har været absurd langmodig

Det er overraskende og opsigtsvækkende, at der stadig ikke findes en plan for, hvordan de efterladte kemikalier fra den krakkede virksomhed Printline i det nordøstlige Odense vil blive bortskaffet. Overraskende, fordi problemet har været kendt i årevis. Opsigtsvækkende, fordi kommunen har udvist en helt absurd langmodighed med ejeren af den industribygning, hvori kemikalierne opbevares. Realiteten er, at der siden 2016 – nu skriver vi som bekendt 2020 – har stået tonsvis af kemikalier i en erhvervsejendom beliggende tæt ved et boligkvarter i Seden. Til overflod er der, som avisen beskriver i dag, øjensynligt ikke udsigt til, at kemikalierne kommer væk foreløbig. Det bør Odense Kommune ærlig talt håndtere bedre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er Odense Kommunes skyld, at kemikalierne står, hvor de står. Ansvaret er først og fremmest Printlines, for man burde, da konkursen nærmede sig, have afsat midler fra virksomhedens side til at få bortskaffet kemikalierne. Det havde ethvert moralsk ansvarligt firma gjort. Det gjorde Printline bare ikke. Og det gjorde Seden Ejendomsinvest, der ejer den pågældende industribygning, heller ikke. Det er ryggesløst. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det direkte ansvar for, at kemikalierne ryddes på forsvarlig vis, hviler på de to private virksomheder. Odense Kommune har imidlertid et ansvar for borgerne i området, og derfor er det på sin plads, at kommunen påtager sig opgaven med at få ryddet grunden for de mange ton kemikalier, herunder stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre. Også selv om kommunen ikke mener, at "der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne", sådan som en kontorchef i Odense Kommune forklarer i dagens avis. Regningen må man efterfølgende få kradset ind fra de ansvarlige virksomheder. Sagen bør give myndighederne anledning til at gennemtænke, hvordan man skærper kravene til virksomheder, der anvender eller opbevarer kemikalier. For sådanne virksomheder skal drives ansvarligt. Også i Seden.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];