Annonce
Odense

Lukningstruet plejecenter diskuteret på udvalgsmøde - men politikere er tavse

Søren Windell (K) og de øvrige medlemmer af Ældre- og Handicapudvalget vil ikke udtale sig om punktet vedrørende Hjallese Plejecenter. Arkivfoto: Lasse Hansen
  • Et af de 14 punkter på dagsordenen til tirsdagens møde i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune var lukningen af Hjallese Plejecenter, som de seneste uger har skabt ivrig debat.
  • Politikerne, der sidder i udvalget, vil imidlertid ikke udtale sig, da det er et lukket punkt.

Den 15. april åbner Tornbjerg Friplejehjem, som er et privat plejehjem. Derfor har Odense Kommune indstillet Hjallese Plejecenter til lukning, og ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K) har i avisen tidligere forklaret, at selvom lukningen er trist, er den nødvendig.

Det er nemlig sådan, at pengene så at sige følger borgeren. Hvis en ældre borger vælger at bo på et kommunalt plejehjem, yder kommunen et tilskud - og det gør kommunen også, hvis borgeren vælger at bo på et privat plejehjem.

Hvis både Hjallese Plejecenter og det nye friplejehjem eksisterer, vil der ifølge rådmanden være en overkapacitet, som koster kommunen dyrt - omkring 12 millioner kroner årligt.

Annonce

På tirsdagens udvalgsmøde skulle den såkaldte kapacitetstilpasning diskuteres. Ældre- og handicaprådmanden vil imidlertid ikke fortælle, om udvalget stadig indstiller Hjallese Plejecenter til lukning, eller om udvalget er uenig i forvaltningens forslag.

- Det er et lukket punkt, så det har jeg ikke nogen kommentarer til, lyder det fra Søren Windell.

Heller ikke Venstres Sanne Skougaard Andersen ønsker at udtale sig om sagen.

- Jeg har ikke mere at kommentere før efter byrådsmødet onsdag, siger hun.

Anne-Mette Ebensgaard fra Socialdemokratiet har tidligere forklaret til TV2 Fyn, at hun ligesom rådmanden ikke ser andre muligheder end at lukke plejecentret.

Den endelige beslutning om, hvorvidt Hjallese Plejecenter skal lukkes eller ej, træffes på byrådsmødet onsdag den 23. januar.

I øjeblikket diskuteres det, om punktet skal være lukket eller åbent for offentligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce